Restaurant Alouette vinder Årets Ret med Gris 2024 med en hyldest til Hindsholmgrisen
4.11.2024 21:45:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets Ret med Gris 2024 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Axelborg i København. Restaurant Alouette løb med titlen for deres innovative tilgang til råvaren og den måde, grisen opdrættes på, hvilket skabte en helhedsoplevelse af høj gastronomisk kvalitet.

Restaurant Alouette, med køkkenchef Nick Curtin i spidsen, imponerede juryen med to uovertrufne serveringer. Juryens motivation lød: "Fantastisk repræsentation af grisen – den kreative og elegante brug af de mange udskæringer sætter grisen og håndværket perfekt i scene. Kombineret med en mesterlig tilberedning og næsten fejlfri iscenesættelse, hvor smagen er konstant i centrum, er det en værdig vinder."
Hovedrolleindehaveren i Alouettes serveringer til Årets ret med gris, er Hindsholmgrisen, som avles af Carla og Poul Lang Nielsen i Martofte på den nordøstlige del af Fyn. Nick udtaler: "Carla og Poul gør et fantastisk arbejde med deres grise. Poul snakker ikke så meget om specifikke racer, men mere om, hvordan grisene bliver opdrættet. De får lov at blive et år gamle, før de bliver slagtet, og de lever af alt det, de frit kan finde i jorden – æbler, pærer, jordskokker og bælgfrugter. Det kan ses og smages, når man får kødet."
Den prisvindende ret, som har sikret Alouette titlen Årets Ret med Gris 2024, består af intervalstegt rygfilet af Hindsholmgris, marineret i tangmiso, grillet over åben ild og nænsomt penslet med tangolie. Retten serveres med en intens sauce lavet på grisens ribben, infuseret med tang, hvilket tilfører en dyb og umamirig smag. Til retten hører et grillet spyd med saftigt grisebryst, tilberedt i tang-øl, samt et spyd med jordskokker og kål. Afslutningsvis præsenteres en ske med tynde strimler af grisehud og sprøde flæskesvær, toppet med en koncentreret grisebouillon, som samler hele smagsoplevelsen i en intens afslutning. Alle elementer i retten er skabt med fokus på Hindsholmgrisen og fortællingen om producenten og opdrættet, hvilket skaber en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige.
Til stor applaus modtog køkkenchef Nick Curtin og hans team præmien – en check på 30.000 kroner – overrakt af Mette Gammicchia, afdelingschef for Marked & Ernæring hos Landbrug & Fødevarer.
"Of course, it feels amazing. I'm just overwhelmed with pride for the team. I know how much hard work they put into this, and I’m so proud of what it means for our message and what we do. Poul’s pork is so important, and we truly believe that what defines a great dish is the quality of the raw product. We build our entire restaurant concept around that belief, so this recognition is a huge validation that we're on the right path." – udtaler Nick Curtin
Billeder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Om Årets ret med gris 2024
Årets ret med gris er arrangeret af Landbrug & Fødevarer med støtte fra Norma og Frode S. Jacobsens fond. Prisen gives til den kok og restaurant, som har formået at nytænke gris på en måde, der skiller sig ud fra det ordinære og skaber en unik, velsmagende spiseoplevelse på højeste gastronomiske niveau. Dommerpanelet, som består af nogle af landets skarpeste madanmeldere og kokke, besøger hver nomineret restaurant, så juryen kan smage retten i dens rette element. Vinderen blev afsløret i forbindelse med lanceringen af White Guide 2024 d. 4. november på Axelborg.
Alle fem nominerede restauranter til Årets Ret med Gris 2024 var:
- Alouette
- Radio
- Oké
- Frederikshøj
- Søllerød Kro
De 6 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder v. TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder v. Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (kok og køkkenchef)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
Anders Nicolajsen (chefkonsulent for Gastronomi & Foodservice, Landbrug & Fødevarer)
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Momsnedsættelse gør det ikke alene28.1.2026 12:43:45 CET | Pressemeddelelse
En momsnedsættelse er et værktøj, men hvis vi skal løse problemet ved roden, kræver det, at det globale udbud kan følge med efterspørgslen.
L&F: Stabile rammevilkår for fødevareproduktionen er en af nøglerne til lavere fødevarepriser27.1.2026 11:08:53 CET | Pressemeddelelse
Globale forhold driver fødevarepriserne. Målrettede tiltag kan supplere, men hvis man ønsker varigt lavere priser, bør man rette blikket mod fødevareproduktionens rammevilkår.
Indien-aftale kan styrke eksporten af danske løsninger til mere effektiv fødevareproduktion27.1.2026 09:50:19 CET | Pressemeddelelse
Handelsaftalen mellem EU og Indien rummer muligheder for danske løsninger i Indiens fødevareproduktion.
Landbrug & Fødevarer: Straftold fra Trump truer danske arbejdspladser21.1.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Donald Trumps varslede straftold mod Danmark og flere europæiske lande vil ramme dansk eksport direkte og konkret. Blandt de ramte sektorer er den danske fødevareklynge, der dækker over landbrugsproduktion, mejerier, slagterier, kartoffelstivelse, ingrediensindustri, frø og teknologivirksomheder. En told på danske og europæiske produkter vil have en direkte effekt på vores fødevareproduktion her i Danmark. USA er et vigtigt marked for os. Ikke fordi det er det største, men fordi det hidtil har været stabilt og forudsigeligt. Den stabilitet er nu sat under pres, siger viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, forud for præsidentens tale på World Economic Forum i Davos i dag. I 2025 eksporterede danske virksomheder for otte mia. kroner fødevarer, ingredienser og agroteknologi til USA. Hvis tolden stiger til 25 procent som varslet, vil det øge omkostningerne markant og svække konkurrenceevnen for både landbrugs- og fødevarevirksomheder. ”Yderligere toldsa
L&F: Mercosur-aftalen rummer både muligheder og udfordringer for den danske fødevareklynge9.1.2026 14:47:27 CET | Pressemeddelelse
Mercosur-aftalen åbner nye eksportmuligheder for den danske fødevareklynge, men den stiller samtidig skarpt på udfordringer for konkurrenceevnen og behovet for mere ens rammevilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



