Alm. Brand indgår nyt partnerskab med Ageras
Fra start november vil Ageras, der betjener mere end 300.000 virksomheder, tilbyde sine kunder forsikringsløsninger via Alm. Brand.

De små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står overfor en hverdag fyldt med mange risici som følge af tyveri, sygdom eller uheld i virksomheden. Samtidig tænker mange virksomhedsejere ikke nødvendigvis over forsikringskonsekvenserne i forbindelse med ændringer i deres virksomhed i form af flytning af kontor, udvidelse af virksomhedens lager eller ansættelse af nye medarbejdere.
Med dette for øje indgår forsikringsselskabet Alm. Brand nu et nyt partnerskab med den hurtigt voksende danske fintech-virksomhed Ageras, der leverer digitale løsninger indenfor regnskab, løn, fakturering og finansiering til over 300.000 europæiske virksomheder.
“Vi er rigtig glade og stolte over at kunne byde Ageras velkommen som ny Alm. Brand-partner. Vi ser et godt match og deler en fælles vision om at hjælpe de mange små og mellemstore virksomheder med at navigere i en stadig mere kompleks verden af risici,” siger Lone Kyhl Hendriksen, Koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group. Hun fortsætter:
“Gennem et langsigtet partnerskab vil vi udvikle og tilbyde forsikringsløsninger, der adresserer de skiftende behov og udfordringer, som Ageras’ kunder står overfor. Vi ved, at mange mindre erhvervskunder er interesserede i en samlet løsning, der sikrer dem på tværs af deres virksomhed og privatliv. Det er tænkt ind i partnerskabet.”
Hos Ageras er man rigtig glade for partnerskabet på sine kunders vegne:
“Vi ønsker at gøre det nemmere at starte og drive en mindre virksomhed i et stadigt mere komplekst landskab. Med det nye partnerskab med Alm. Brand sætter vi sammen fokus på at minimere risici. Vores kunder tilbydes en forsikringsløsning, som matcher virksomheden, hvor den rent faktisk er,” siger Martin Hegelund Co-Founder & Chief Growth Officer.
Det nye partnerskab vil bidrage til at give de små og mellemstore virksomheder den nødvendige viden og værktøjer til at træffe velinformerede beslutninger om deres behov for forsikringsdækning.
“Med partnerskabet kan vi levere en endnu bedre service og værditilbud til vores kunder, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til – at drive deres forretning,” siger Martin Hegelund.
Ifølge Lone Kyhl Hendriksen giver partnerskaber Alm. Brand Group mulighed for at komme i dialog med betydelig flere kunder end selskabet kan alene via egne kanaler.
”Samtidig bidrager vi til at sikre, at partneren kan levere et attraktivt værditilbud til sine kunder, der styrker kundeloyaliteten,” uddyber Lone Kyhl Hendriksen.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Færre skader end ventet efter voldsom vejrcocktail onsdag3.7.2025 14:32:02 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn har budt på en voldsom vejrcocktail med voldsom varme, skybrudslignende regn, lyn, torden og kraftige vindstød over store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand melder om færre skader end ventet.
Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer2.7.2025 09:26:54 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Forsikringsselskab: Hvad dækker forsikringen egentlig, når du er på festival2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikken spiller, solen skinner, og Roskilde Festival er i fuld gang. Men mens du fester med vennerne, lurer der desværre også en anden slags festivalgæst – tyven. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer med gode råd til dig, der vil undgå en ubehagelig overraskelse på festivalen.
Alm. Brand: Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme30.6.2025 15:05:29 CEST | Pressemeddelelse
På flere af de mest populære feriedestinationer for danskerne som Spanien, Italien og Portugal er der lige nu målt temperaturer på mellem 37-45 graders varme. Forsikringsselskabet Alm. Brand giver her et overblik over, hvad rejseforsikringen dækker i tilfælde af ekstrem varme på din rejsedestination.
Forsikringsselskab med uventet hjælp til 17-årige bilister30.6.2025 12:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan 17-årige køre alene på vejene uden ledsager. Det har vakt bekymring fra flere fronter, og får nu forsikringsselskabet Alm. Brand til at tilbyde kurser for de unge bilister, så de får en sikker start bag rattet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum