TDC Erhverv opretter nyt forretningsben: Cloud, AI og cybersikkerhed samles under ét for at styrke innovation og understøtte digitaliseringen af Danmark
TDC Erhverv lancerer ny forretningsenhed – Cloud & Cyber Hub – som skal styrke innovation og understøtte digitalisering af Danmark med fremtidens digitale og innovative løsninger inden for cloud, kunstig intelligens og avanceret cybersikkerhed. Den nye satsning er en naturlig udvikling i et marked, hvor kunder i stigende grad efterspørger partnere, der kan tilbyde én samlet teknologiløsning.

Digitaliseringen bevæger sig i et tempo, der skaber helt nye muligheder og krav til digitale løsninger. Der er en voksende efterspørgsel efter innovation og fuldt integrerede løsninger, der er samlet ét sted. For at følge markedsudviklingen, har TDC Erhverv taget næste skridt i sin transformationsrejse og etableret en ny forretningsenhed – Cloud & Cyber Hub – som samler fremtidens teknologier og styrker innovation.
"Med lanceringen af vores nye forretningsenhed tager vi endnu et vigtigt skridt mod at blive en fuldt integreret teknologipartner for danske virksomheder. Vi samler vores ekspertise for at tilbyde kunderne én samlet løsning på tværs af deres teknologiske behov. I takt med at samfundet ændrer sig og kompleksiteten inden for cloud, cybersikkerhed, AI samt datahåndtering vokser, bliver evnen til at levere integrerede og gennemprøvede løsninger afgørende”, siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, og fortsætter:
”I TDC Erhverv har vi en unik viden og indsigter om danske virksomheder og den digitale infrastruktur i Danmark, som positionerer os rigtig stærkt i markedet. Dén viden kombineret med vores ekspertise i den nye forretningsenhed, gør det muligt for os at levere en endnu mere sammenhængende og effektiv kundeoplevelse.”
Udover Cloud & Cyber Hub enheden, samler TDC Erhverv også deres operatør- og integratorforretning i en ny Customer Excellence afdeling, der skal skabe en bedre og mere strømlinet kunderejse, hvor kontaktpunkt, rådgivning og løsninger samles ét sted.
De nye tiltag er næste skridt på den rejse, der begyndte sidste år, hvor de to brands NetDesign og TDC Erhverv blev slået sammen under sidstnævntes brand, TDC Erhverv. Med Customer Excellence og Cloud & Cyber Hub, er TDC Erhverv nu endnu tættere mod at blive ét samlet brand, der kan, som den eneste danske udbyder, levere end-to-end løsninger på tværs af alle teknologier.
Understøtte digitalisering af Danmark med fremtidens teknologier
Oprettelsen af de nye enheder er, ifølge John Henriksen, en naturlig udvikling i forhold til TDC Erhvervs strategi om at hjælpe danske små og store virksomheder sikkert ind i fremtiden med digitale løsninger på konkrete udfordringer:
“Vi har en særlig rolle og ansvar for at understøtte digitalisering af Danmark og holde danske virksomheder sikre. Oprettelsen af et Cloud & Cyber Hub giver os eksempelvis bedre muligheder for at sætte os på teknologiske megatrends som AI, cybersikkerhed og cloud samt databeskyttelse. Samtidig vil det give en endnu bedre kundeoplevelse, når de får et 360 graders perspektiv og den fulde stack af end-to-end løsninger samlet ét sted. Det er helt unikt i markedet at kunne tilbyde en så omfattende pakke,” siger John.
Annelise S. Rosendal, Head of Sales and Operations, får ansvaret for Customer Excellence og Claus Westergaard Kraft, Director of Cyber Security and Cloud, kommer til at stå i spidsen for den nye forretningsenhed Cloud & Cyber Hub.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkOm TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne4.9.2025 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.
Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde27.8.2025 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.
National beredskabsøvelse har virket: Danske virksomheder ruster sig bedre mod cyberangreb21.8.2025 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste års nationale cybersikkerhedsinitiativ Hele Danmark Øver har været en øjenåbner for mange danske virksomheder, der har taget konkrete tiltag for at styrke deres beredskab og robusthed over for cyberangreb. Det viser en ny rundspørge blandt sidste års deltagere. I år gentages det succesfulde initiativ med nye aktører som Politiet med ombord, nye tiltag og en ambition om, at mange flere virksomheder skal øve sig.
Cybertrussel går under radaren: Danske virksomheder kan blive ramt uden at opdage det12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende og overset cybertrussel angriber langsomt, diskret – og er langt sværere at opdage for danske virksomheder. Det er blevet en populær angrebsmetode blandt mindre ressourcestærke angribere, hacktivister og cyberkriminelle grupper. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Ny rapport: Den geopolitiske situation ændrer trusselsbilledet15.5.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsniveauet er fortsat på et meget højt niveau. Geopolitiske spændinger sætter gang i samarbejdet mellem cyberaktivister, som i stigende grad bruger DDoS-angreb til at fremme politiske dagsordener og er blevet en voksende trussel mod både virksomheder og samfund. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum