Ny analyse: 20 mia. kr. mindre i statskassen i 2045 fra grønne afgifter
4.11.2024 12:07:55 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
I takt med at Danmark bliver klimaneutral, vil indtægterne i statskassen fra grønne afgifter falde med 20 mia. kr. frem mod 2045, viser nye beregninger fra DI, der derfor advarer mod at skrue op for det offentlige forbrug.

Der er godt gang i den grønne omstilling, der blandt andet bliver skubbet på vej af en række afgifter på fossile energikilder som diesel, olie og kul.
Men i takt med at vi udfaser sorte energikilder og indfaser grønne, vil der komme færre indtægter i statskassen. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, har regnet sig frem til, at der i 2045, hvor der er politisk enighed om, at Danmark skal være klimaneutral, vil være 20 mia. kr. mindre i statskassen.
- Det er en rigtig god nyhed, at de grønne afgifter rent faktisk virker, og blandt andet betyder, at flere og flere borgere og virksomheder skifter til grønne teknologier og løsninger, som er helt afgørende for, at Danmark kan blive klimaneutral. Men den dårlige nyhed er bare, at der i 2045 vil være 20 mia. kr. mindre i statskassen fra de grønne afgifter. Og det provenutab er der ingen, der hverken taler om eller ved, hvordan vi skal håndtere, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI, og fortsætter:
- På trods af stigende afgifter på eksempelvis CO2, vil provenuet fra de grønne afgifter samlet set falde, fordi der bliver færre sorte energikilder at beskatte i fremtiden. Problemet er bare, at der ikke sættes de nødvendige penge af på den anden side af 2035, og vi skal nå målet om klimaneutralitet. Det er virkelig problematisk, når vi samtidig gerne vil bruge penge på velfærd, pensionsreformer og alt muligt andet, som der måske egentligt ikke er råd til, siger Morten Høyer.
Udfordringerne med det faldende skatteprovenu vil allerede opstå i 2035, hvor det ventes, at indtægterne vil falde med 10 mia. kr. I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger tages der kun højde for denne del af udviklingen i indtægterne frem til 2035. Herefter antages der en meget svag reduktionstrend, som ikke afspejler, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045, hvorfor der ikke er sat nok penge af til at nå målet om klimaneutralitet. Derudover falder perioden med faldende indtægter fra grønne afgifter tæt sammen med perioden, hvor der forventes underskud på de offentlige finanser.
- Det bør give anledning til at genbesøge den samfundskontrakt, som vi har indgået. Ligeså vel som vi i dag implementerer klimapolitik, så vi ikke forværre klimakrisen for de kommende generationer, mener jeg også, at vi skylder vores børn og børnebørn, at de har de bedste økonomiske forudsætninger i 2045 for at få et stærkt velfærdssamfund. Og det kræver, at vi dag træffer kloge, langsigtede økonomiske beslutninger, siger Morten Høyer.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI efter amerikansk midtvejsvalg: Danske virksomheder skal ikke forvente et kursskifte fra den ene dag til den anden4.11.2026 11:16:29 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne står til at overtage flertallet i begge Kongressens kamre. Det ændrer den politiske magtbalance i USA, men danske virksomheder skal ikke regne med, at amerikansk handelspolitik eller toldsatser ændrer sig med et slag, lyder vurderingen fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI og Tænketanken EUROPA inviterer til Kina-konference: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske virksomheder?4.11.2026 06:15:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skal EU håndtere det anspændte handelsforhold til Kina? Og hvilken kurs ønsker danske virksomheder med forretning i Kina? Det diskuterer blandt andre generaldirektør for DG Trade i EU-Kommissionen Ditte Juul Jørgensen, finansminister Peter Hummelgaard (S), Mikko Huotari fra tænketanken MERICS, MEP Christel Schaldemose (S), Lars Christian Brask (LA) og Jacob Jensen (V) sammen med ledere fra danske virksomheder med aktiviteter i Kina, når DI og Tænketanken EUROPA holder Kina-konference. Bagtæppet er en ny analyse fra DI af, hvilken kurs virksomheder med forbindelser til Kina ønsker over for Kina. Over 200 er tilmeldt konferencen, og der er mulighed for interview efter aftale. Hvad: Konference om EU’s Kina-politik og danske virksomheder Hvor: Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18 (Rådhuspladsen), 1553 København V Hvornår: Mandag 9. november, kl. 9.00–12.00 (kaffe fra kl. 8.30) Se program her: Kina i en ny virkelighed: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske
DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme2.11.2026 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Efter angreb på køle- og frostanlæg i flere europæiske lande opfordrer DI danske kølefirmaer og butikker til straks at lukke for internetadgangen til anlæggenes styringer.
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum