Her er huspriserne steget mest i år – det er ikke, hvor du tror
Siden årsskiftet er huspriserne gået op i alle landets fem regioner. Men i særligt én region er huspriserne stukket helt af i årets første ni måneder.

I Region Nordjylland steg huspriserne med hele 9,4 procent fra nytår til september. Det er langt den største procentvise stigning blandt alle regionerne. I Region Hovedstaden, der omfatter bl.a. Københavns Kommune, de nordsjællandske kommuner og Bornholm, har stigningen f.eks. været knap 4 procentpoint lavere i samme periode. Det viser tal fra Boligsiden, som Nybolig har analyseret.
»Det vil sikkert komme lidt som en overraskelse for mange, at det er Region Nordjylland, der ligger forrest i feltet, når det handler om stigende huspriser. Vi plejer jo oftest at tale om København og Nordsjælland som de helt store topscorere, men altså ikke i denne omgang,« siger Jean Chrestoft Kongsbach, der er markedschef i Nybolig.
Procentuelt har prisstigningerne i Region Nordjylland i det hele taget ligget helt i top igennem de seneste to år.
»En del af forklaringen på det ryk, som huspriserne i det nordjyske har taget i løbet af de seneste to år, skal blandt andet findes i, at priserne her har ligget forholdsvis lavt sammenlignet med resten af landet. Det betyder også, at der målt i kroner og ører har skullet noget mindre til, før det har haft relativt stor betydning procentuelt,« forklarer Jean Chrestoft Kongsbach.
Markante prisstigninger over tid
På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent siden årsskiftet, svarende til mindre end det halve af stigningen i det nordjyske. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med at der i øjeblikket er flere huse til salg på markedet end der har været igennem de seneste fem år.
Ser man tilbage på de seneste fem til ti år, er huspriserne steget væsentligt i alle landets regioner; mest i Region Hovedstaden med henholdsvis ca. 29 procent siden 2019 og 68 procent siden 2014. I det nordjyske er huspriserne i samme periode steget med henholdsvis ca. 11 procent og 33 procent.
»De fem regioner dækker hver især over store demografiske forskelle. Region Hovedstaden har længe oplevet stor økonomisk vækst og er tæt befolket, hvilket er med til at presse priserne op. I Region Nordjylland er der derimod områder, hvor befolkningen er spredt relativt tyndt ud. Det bevirker, at der er færre potentielle købere til de ejendomme, der er til salg. Derfor kan det her også tage lidt længere tid at sælge husene. Og det indvirker alt sammen på prisniveauet,« siger Jean Chrestoft Kongsbach.
I september 2024 fremlagde Nationalbanken sin seneste prognose for dansk økonomi i de kommende tre år. Ifølge prognosen forventes boligpriserne i Danmark at stige med i snit 10 procent fra 2024 til udgangen af 2026, svarende til en årlig stigning på lidt over 3 procent.
Oversigt over prisudviklingen i landets regioner (2014 - 2024)
Procentvis stigning, september 2014 - september 2024 |
Procentvis stigning, september 2019 - september 2024 |
Procentvis stigning, januar 2024 - september 2024 |
|
Region |
59,4 |
17,3 |
3,9 |
Region |
37,6 |
13,8 |
2,0 |
Region |
38,5 |
13,7 |
1,6 |
Region |
68,3 |
28,5 |
5,6 |
Region Nordjylland |
32,9 |
11,1 |
9,4 |
Hele landet |
50,9 |
19,2 |
4,1 |
Kilde: Boligsiden
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Fortsat stor interesse for forældrekøb18.6.2025 13:29:37 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de økonomiske fordele er blevet færre, er forældrekøb fortsat en populær løsning blandt forældre, der ønsker at sikre deres børn tag over hovedet i landets store studiebyer.
Er dit hjem klar til sommerens skybrud?17.6.2025 13:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os med sol, strandliv og is i lange baner. Men indimellem rammes vi af voldsomme skybrud, hvor himlen åbner sig, og vandet vælter ned. Risikoen er størst fra maj til september, og som boligejer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er forberedt.
Førstegangskøber? Det skal du være opmærksom på, når du køber din første bolig12.6.2025 09:52:52 CEST | Pressemeddelelse
At købe bolig for første gang er en stor beslutning – både følelsesmæssigt og økonomisk. Derfor har vi samlet en række gode råd til, hvad du som førstegangskøber skal være særligt opmærksom på for at komme bedst muligt fra start.
Trend: Nye huse skal vise personlighed10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Parcelhuset er stadig utroligt populært blandt danskerne. Men nutidens nybyggere søger ikke kun mere plads og funktionel indretning. De ønsker et personligt hjem, der fortæller, hvem de er, og som afspejler deres livsstil, værdier og måde at leve på.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:25:05 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum