Fredensborg Kommune vinder national skoletrafiktest
Hvert år gør kommunens folkeskoler en stor indsats for at lære deres elever at blive sikre trafikanter. Den indsats har Rådet for Sikker Trafik nu belønnet med en flot førsteplads i den årlige sammenligning af alle kommuners indsatser
Fredensborg Kommune har tilsyneladende knækket koden for, hvordan folkeskolerne får succes med at lære deres elever at blive sikre trafikanter. For igen har Rådet for Sikker Trafik kåret kommunen som den bedste i landet. Samme ære overgik kommunen i 2022, mens man i 2023 måtte ”nøjes” med en andenplads.
”Det er super flotte resultater, og de viser, hvordan vores ansatte på skolerne lykkes både med at give trafikundervisningen høj kvalitet og samtidig gøre den til en fast del skolens årlige opgaver. Det bliver vi nu belønnet for, men jeg glæder mig først og fremmest over, at vi gør vores elever til sikre trafikanter og dermed giver både dem og deres forældre tryghed”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, der mandag formiddag var forbi Fredensborg Skole for at ønske elever og ansatte tillykke.
I Plan-, Trafik- og Klimaudvalget er der også glæde over den nye førsteplads:
”Vi har konsekvent fastholdt og prioriteret indsatsen, så vores elever kan få en ordentlig trafikundervisning gennem hele deres skoletid. Og dermed kan vi også fastholde det vigtige og konstruktive samarbejde mellem alle vores skoler, administrationen på rådhuset og Nordsjællands Politi. Det samarbejde tager lang tid at opbygge, men kan hurtigt forsvinde, hvis man prioriterer anderledes”, siger udvalgsformand Lars Simonsen med henvisning til at undervisning i trafiksikkerhed i mange kommuner er ramt af besparelser.
”Der er ingen tvivl om, at det konsekvente arbejde på skolerne med trafiksikkerhed skaber de flotte resultater år efter år. Vi er også godt hjulpet af, at skolerne samtidig kan samarbejde om indsatsen – fx ved at de deles om en mobil cykelbane, hvor eleverne kan øve forskellige cykel-teknikker og manøvrer”, siger Børne- og Skoleudvalgets formand, Per Frost Henriksen.
97 kommuner deltog i testen af kommunernes og skolernes konkrete samarbejde om trafikundervisning og trafiksikkerhed. Fredensborg Kommune opnåede 940 point ud af 1.000 mulige.
Skoletrafiktest er et vigtigt værktøj
Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig undersøgelse, der viser, hvordan det står til med trafikundervisningen blandt skolebørn landet over. Der bliver blandt andet målt på, om de yngste elever gennemfører gåprøven, om eleverne på mellemtrinnet prøver kræfter med cyklistprøven, og om de ældste elever får undervisning i risikoforståelse og lærer, hvordan deres egen adfærd i trafikken også har betydning for deres sikkerhed.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ældre Sagens reparationscafe får første tilskud fra ny Bæredygtighedspulje12.12.2024 13:12:23 CET | Pressemeddelelse
Gode ideer til at fremme lokale, grønne fællesskaber og aktiviteter kan nu få kontant støtte fra kommunens nye Bæredygtighedspulje
Monica Lylloff modtager Handicapprisen 20245.12.2024 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Stifteren af bevægelsen #enmillionstemmer kæmper for borgere med handicap eller psykiske lidelser. For den indsats modtog hun tirsdag årets Handicappris
Ny AI-chatbot på kommunens hjemmeside gør det let af få svar22.11.2024 08:31:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at finde information og svar på kommunens hjemmeside. Det kan kommunens nye chatbot – som er baseret på kunstig intelligens – nu hjælpe borgerne med
Fem bygninger i kommunen får præmier for god arkitektur20.11.2024 09:33:57 CET | Pressemeddelelse
Der var store smil og klapsalver, da der blev uddelt priser for god arkitektur på rådhuset tirsdag. Her fik to bygninger arkitekturprisen og tre modtog bevaringsprisen
Realdania donerer mødested til Fredensborg Møllelaug18.11.2024 08:55:04 CET | Pressemeddelelse
I mange år har Fredensborg Møllelaug drømt om et overdækket mødested, der kan danne rum for formidling af kommunens møller, lokalhistorie og håndværk. Den drøm opfylder Realdania nu
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum