Fossile kraftværker genoplives i fremtidens grønne energisystem
Som det første af sin slags skal et kraftvarmeværk på Bornholm genbruges som central komponent i fremtidens energisystem. Her bringer Teknologisk Institut og partnere forskellige teknologier i spil for at lagre overskydende energi fra sol og vind og frigive den, når behovet opstår.

Konventionelle kraftvarmeværker i hele Europa sættes ud af spillet, når en fremtid uden fossile brændstoffer nærmer sig. Nu skal Bornholms Energi & Forsynings kraftvarmeværk på havnen i Rønne på Bornholm danne ramme for demonstration af et innovativt hybridt energilagringssystem, der vil bidrage til at stabilisere elnettet, øge forsyningssikkerheden og muliggøre en større integration af vedvarende energikilder som sol og vind. Samtidig skal projektet gøre det billigere at implementere teknologi til at lagre energi og accelerere brugen af grøn strøm i Europa.
– Det, vi arbejder på i EU-projektet 2LIPP, er at finde en løsning, der både bevarer kraftværkernes værdi og erfaringer. Samtidig skal de indgå i en grøn omstilling uden at gå på kompromis med elnettets stabilitet. Vi genbruger dele af kraftvarmeværkets oprindelige teknologi, herunder dampturbine, generator, kontrolsystemer samt tilslutning til el- og fjernvarmenet, mens en ny blok med nye lagringsteknologier tilføjes, fortæller Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut.
Tre innovative lagringsteknologier
En vigtig del af løsningen er at integrere flere typer af energilagringsteknologier. Den første omfatter lagring i flydende hydroxidsalt, som er en billig og effektiv metode til at lagre energi. Den anden er genbrugte bilbatterier, der repræsenterer en miljøvenlig og omkostningseffektiv tilgang, og den sidste, et højteknologisk svinghjul. Et højteknologisk svinghjul er en avanceret energilagringsenhed, der bruger roterende masse til at lagre og afgive energi. Det fungerer ved at omdanne elektrisk energi til kinetisk energi og derefter tilbage til elektricitet, når det er nødvendigt.
– Vi udnytter forskellige lagringsteknologier for at skabe en fleksibel og robust løsning, der kan levere grøn energi tilbage til elnettet. Det handler om at kunne lagre overskydende energi fra fx vind og bruge den senere, når produktionen fx på grund af vejrforholdene, ikke dækker efterspørgslen, forklarer Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut,
Den kombinerede energilagringsløsning bliver styret af et innovativt energistyringssystem (EMS), som balancerer udbud og efterspørgsel på både varme og strøm. Systemet sikrer, at kraftværker kan støtte elnettet med en høj andel vedvarende energi uden at kompromittere forsyningssikkerheden.
Et økonomisk løft til energisektoren
Teknologien skubber ikke kun på energisektorens grønne omstilling, men også for økonomien i den europæiske energisektor. Estimater viser, at løsningen kan fastholde værdier i Europa på op til 1,2 milliarder euro i aktiver, som ellers ville være gået tabt med kontinentets kraftvarmeværker. Der er samtidigt stort potentiale for at opgradere op til 500 GW af den eksisterende energikapacitet på kraftværker i Europa.
– Det unikke ved 2LIPP er, at vi med relativt lave omkostninger grundet genanvendeligheden, kan skabe en energilagringsløsning, der kan implementeres bredt på tværs af Europa. Det handler om at få mest muligt ud af de ressourcer, vi allerede har til rådighed, og om at gøre energisystemet mere fleksibelt og bæredygtigt på lang sigt, siger Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut.
2LIPP-projektet ('Second Life for Power Plants') er støttet af EU’s Horizon-program og involverer flere nationale og internationale partnere, herunder Teknologisk Institut, Energy Cluster Denmark (projektleder), Bornholms El-produktion A/S, Fraunhofer-Gesellschaft og DTU - Danmarks Tekniske Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Katharina Brarup Schäfer, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2765, mail: ksch@teknologisk.dk
Billeder

Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum