To nye stærke chefer til Vallensbæk
4.11.2024 09:27:46 CET | Vallensbæk Kommune | Pressemeddelelse
Pernille Køj Veng og Nanna Mejlgaard skal stå i spidsen for blandt Vallensbæks ejendomsprojekter, byudvikling og miljø- & klimaindsatser. Med solid erfaring og visionært fokus vil de bidrage til kommunens mål om at skabe rammerne for fremtidens boligby.
Vallensbæk Kommune er stolte af at byde velkommen til to nye centerchefer: Pernille Køj Veng, der træder til som leder af det nyoprettede Center for Ejendomme, Projekter og IT, og Nanna Mejlgaard, der skal lede Center for Teknik og Miljø. Begge profiler bringer værdifuld erfaring, der matcher kommunens vækststrategi og understøtter visionen om "Det hele menneske i fremtidens boligby."
Visionære profiler med solid baggrund
Pernille Køj Veng kommer med en stærk baggrund fra ejendomssektoren, hvor hun senest har været leder for Byggeri i Gentofte Kommune og tidligere har haft en ledende rolle på rådgiversiden. Her har hun fokuseret på udvikling og effektivisering af ejendomscenteret samt skabt solide strategiske rammer for byggeri og vedligehold.
"Jeg glæder mig til at opbygge et nyt stærkt center, der kobler ejendomsområdet med IT & Digitalisering som ikke kun skaber attraktive rammer for borgerne, men også understøtter vores fælles opgaveløsning på tværs af kommunen, siger Pernille, der lægger vægt på samarbejde og åben dialog."
Pernille Køj Veng er gift og har to børn.
Nanna Mejlgaard bringer omfattende erfaring fra både offentlig og privat sektor. Hun har senest arbejdet som afdelingsleder i Artelia A/S, en rådgivningsvirksomhed, og før dette var hun enhedschef for Cykel og Vejprojekter i Københavns Kommunes anlægsafdeling. Her har hun ledet store projektporteføljer og implementeret en læringskultur, der styrkede produktivitet og trivsel blandt medarbejdere.
"Jeg ser frem til at føre Vallensbæks strategiske dagsordner ud i livet og skabe løsninger, der gør en forskel for både borgere og erhvervsliv, udtaler Nanna, som glæder sig til at samarbejde med kommunens mange aktører."
Nanna Mejlgaard er gift og har en datter.
Stærke ledelsesprofiler med et klart fokus
Direktør for Teknik og Miljø Katrine Buhl Møller, ser store perspektiver i ansættelsen af Pernille og Nanna:
"Med disse to ledere får vi to stærke profiler, der både har fagligheden og de nødvendige ledelsesmæssige og relationelle kompetencer. Vi er overbeviste om, at de vil være med til at styrke Vallensbæks udvikling og skabe synlige resultater, der gør en forskel for vores kommune. Jeg glæder mig til samarbejdet med både Nanna og Pernille."
Vallensbæk Kommune byder Pernille og Nanna velkommen og ser frem til et stærkt samarbejde, der starter 1. december.
Kontakter
Rasmus Hadberg ØhlenschlægerKommunikations- og pressechef
Tlf:+45 2059 6481kommunikation@vallensbaek.dkBilleder
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med godt 18.000 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Malene Hyldgaard Benson bliver direktør for Klima, Teknik og Miljø i Vallensbæk Kommune30.4.2026 10:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren profil skal styrke kommunens grønne omstilling, byudvikling og digitale løsninger.
Millionløft styrker Vallensbæks centrale mødested14.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og foreninger i Vallensbæk kan se frem til et markant løft af Kultur- og Borgerhuset
Børnebøger i markant fremgang i Vallensbæk8.4.2026 10:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Udlånet af børnebøger i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus er steget med hele 19 procent på ét år. Det er langt over udviklingen på landsplan.
Vallensbæk klar med billigere børnepasning26.2.2026 10:30:14 CET | Pressemeddelelse
Hurtig reaktion på national aftale – mærkbare prisreduktioner på vej
Nationalt forsøg om skolemad: Vallensbæk Kommune har nu valgt leverandør17.12.2025 10:36:26 CET | Pressemeddelelse
Fra januar skal de ældste elever på Vallensbæk Skole samles om frokostbordet og dele et måltid mad, der både skal give energi til hovedet og til fællesskabet. Valget af leverandør i forsøgsordningen er faldet på Kokken og Co.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

