Europaministeren og medlemmer af Folketingets Europaudvalg besøger Beograd for at drøfte Serbiens EU-perspektiver og reformprocesser
3.11.2024 17:19:07 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den 3.-5. november rejser europaminister Marie Bjerre sammen med medlemmer af Folketingets Europaudvalg til Beograd. Besøget er en del af forberedelserne til Danmarks kommende EU-formandskab i andet halvår af 2025, hvor udvidelsen med bl.a. landene på Vestbalkan vil stå højt på dagsordenen. Besøget finder sted kort efter EU-Kommissionens fremlæggelse af årets udvidelsesrapporter den 30. oktober.
Under besøget vil europaministeren og de deltagende medlemmer fra Folketingets Europaudvalg drøfte Serbiens EU-perspektiver og nødvendige reformprocesser med den serbiske minister for europæisk integration, Tanja Miščević. Desuden vil besøget i Serbien byde på møder med udenrigsminister Marko Đuric og præsident Aleksandar Vučić.
"Serbien står overfor store opgaver, hvis landet skal blive klar til fuldt medlemskab af EU. Mit og Europaudvalgets besøg i Beograd har til formål at understøtte Serbiens reformproces og få indblik i de serbiske perspektiver på de udfordringer og muligheder, som ligger i EU-medlemskab. Vi vil drøfte, hvordan Danmark og EU kan bidrage til at styrke Serbiens udvikling på de områder, der er centrale for at opfylde medlemskabskriterierne," siger Marie Bjerre.
Foruden møderne med de serbiske politiske ledere vil ministeren og medlemmerne af Europaudvalget også udveksle synspunkter med serbiske tænketanke og meningsdannere. Det er kræfter, som spiller en vigtig rolle i at forme den nationale debat om landets europæiske perspektiv og i arbejdet med at implementere Serbiens reformer inden for bl.a. retsstatsområdet, som er afgørende for landets videre EU-tilnærmelse. Besøget er led i Danmarks ambition om at engagere sig tæt med kandidatlandene og bidrage til, at de nødvendige reformer fremmes på vejen mod EU-medlemskab.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt presserådgiver Julian Petar Ilievski +45 21 38 27 05, juliev@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 17. juni kl. 10.30.
Danmark sender millionbidrag til bekæmpelse af ebolaudbrud17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen bidrager med 33 mio. kr. til den internationale indsats mod ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Uganda.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn16.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 16. juni kl. 15.30.
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum