Forsikringsselskab advarer: Få det gjort nu, inden skaderne sker
Med det koldere vejr i efterårsmånederne er det vigtigt at tage sine forholdsregler, når du lukker sommerhuset ned for vinteren. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer her med de bedste råd, så du kan sikre sommerhuset ordentligt.

Vandskader, frostsprængte rør og skimmelsvamp er blot nogle af de overraskelser, der kan vente til foråret, hvis ikke sommerhuset bliver ordentligt lukket ned, inden vinteren kommer.
”Når først frosten for alvor kommer, er det vigtigt, at du sørger for at lukke sommerhuset ordentligt ned, som mange desværre glemmer i farten. Frostsprængte rør, skimmelsvamp og indbrudsskader er nogle af de anmeldte skader, vi oftest ser, når folk vender tilbage til sommerhuset efter vinteren, og det kan derfor have store konsekvenser, hvis du ikke sikrer sommerhuset i tide,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning, Løsøre, Indbo & Rejse i Alm. Brand.
Statistik fra Alm. Brand fra de seneste år viser, at de fleste skader sker i årets første tre måneder. Jan Graversgaard anbefaler derfor allerede nu at lukke for vandet og tømme rørene, så frosten ikke kan sprænge dem. Rensning af tagrender og efterse kloakker kan desuden sikre, at vand kan løbe frit og ikke samler sig ved huset.
"Det handler om at forebygge, så dit sommerhus undgår skader og ubehagelige overraskelser til foråret. Med nogle få forholdsregler kan man minimere risikoen for skader betydeligt – og samtidig spare dig selv for både bekymringer og uventede udgifter,” siger Jan Graversgaard.
Her er Alm. Brands seks gode råd til en sikker vinterlukning af sommerhuset:
- Sluk for vandet og tøm rør – Afbryd vandtilførslen og tøm alle rør og installationer for vand. Dette forebygger frostskader og sprængte rør
- Sørg for god ventilation – Lad skabe og døre stå åbne, og sørg for, at der er god ventilation i alle rum. Dette kan modvirke fugtskader og skimmelsvamp
- Kontrollér taget og tagrenderne – Fjern blade og skidt fra tagrender og nedløbsrør, så vandet kan løbe frit. Kontroller også taget for eventuelle løse tagsten, der kan give vandindtrængning
- Beskyt mod indbrud – Sørg for at vinduer og døre er solidt lukkede og låst, og overvej at fjerne værdifulde genstande, så huset ikke bliver et oplagt mål for indbrud, da over 40 % af alle indbrud i sommerhuse sker i november, december, januar og februar
- Afbryd unødvendige elektriske apparater – Træk stikkene ud af apparater og sluk for strømmen til dem, du ikke behøver at holde tændt. Det reducerer risikoen for kortslutninger og brand
- Planlæg jævnlige tjek – Hvis muligt, få naboer eller en vicevært til at kigge forbi med jævne mellemrum. På den måde kan eventuelle problemer opdages i tide og håndteres, inden de udvikler sig
Kontakter
Ebbe Jung JosefssonMedie- og presserådgiverAlm. Brand Group
Tlf:35473501abebjo@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer2.7.2025 09:26:54 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Forsikringsselskab: Hvad dækker forsikringen egentlig, når du er på festival2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikken spiller, solen skinner, og Roskilde Festival er i fuld gang. Men mens du fester med vennerne, lurer der desværre også en anden slags festivalgæst – tyven. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer med gode råd til dig, der vil undgå en ubehagelig overraskelse på festivalen.
Alm. Brand: Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme30.6.2025 15:05:29 CEST | Pressemeddelelse
På flere af de mest populære feriedestinationer for danskerne som Spanien, Italien og Portugal er der lige nu målt temperaturer på mellem 37-45 graders varme. Forsikringsselskabet Alm. Brand giver her et overblik over, hvad rejseforsikringen dækker i tilfælde af ekstrem varme på din rejsedestination.
Forsikringsselskab med uventet hjælp til 17-årige bilister30.6.2025 12:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan 17-årige køre alene på vejene uden ledsager. Det har vakt bekymring fra flere fronter, og får nu forsikringsselskabet Alm. Brand til at tilbyde kurser for de unge bilister, så de får en sikker start bag rattet.
Forsikringsselskab advarer: Det må du ikke gøre til Sankt Hans21.6.2025 08:53:36 CEST | Pressemeddelelse
Sådan undgår du, at midsommerhyggen går op i røg. Her kommer forsikringsselskabet Alm. Brand med de bedste råd til at få en god Sankt Hans aften uden ubehagelige overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum