Bellagroup A/S

Bogforum 2024 sætter ny besøgsrekord og åbner for billetsalg til 2025

Del

For tredje år i træk har Bogforum slået besøgsrekord i Bella Center Copenhagen, hvor flere bogentusiaster end nogensinde før har deltaget i den årlige fejring af litteraturen og de levende fortællinger.

Foto: Bogforum
Foto: Bogforum

Med 43.258 gæster over den forgangne weekend fortsætter Bogforum med at vokse og har endnu engang cementeret sin status blandt Nordens største litteraturfestivaler. Årets besøgstal svarer til en publikumsvækst på næsten 11% i forhold til 2023. 

"Det er en enorm glæde at opleve, hvordan Bogforum fortsat vokser og trækker nye besøgende til. Vi har i år oplevet særligt stor interesse for initiativer som Børnenes Bogforum, der har åbnet dørene for endnu flere familier, samt Gastronomisk søndag, som har givet publikum en unik mulighed for at opleve gastronomiens og litteraturens krydsfelt. Begge tiltag understreger, hvordan vi på Bogforum ønsker at favne bredt og drage et alsidigt publikum i bøgernes retning," fortæller Andreas Nordkild Poulsen, Festivalleder for Bogforum og uddyber:

"På vegne af det samlede team vil jeg gerne rette en stor tak til forlagene, forfatterne, formidlerne og de mange dygtige oplægsholdere, som har været med til at gøre Bogforum 2024 til en uforglemmelig oplevelse for både nye og trofaste besøgende. Vi skaber platformen, men succesen må i høj grad tilskrives det inspirerende kvalitetsindhold, som den danske litteraturscene byder ind med og udkommer med i disse år.” 

Nu skydes billetsalget til Bogforum 2025 i gang

Interessen for Bogforum har aldrig været større, og derfor lancerer arrangørerne på www.bogforum.dk allerede mandag d. 4. november kl. 12.00 billetsalget til næste års festival, som finder sted fra 7.-9. november 2025.

Publikum kan se frem til endnu en inspirerende weekend med forfattermøder, litterære oplevelser og events, der fejrer litteraturens mange facetter.

Nøgleord

Kontakter

Om Bogforum:

Bogforum er Danmarks største litterære festival, og har været afholdt hvert år siden 1992 (med undtagelse af 2020). Bogforum startede som en bogmesse i Forum på Frederiksberg, men flyttede til Bella Center Copenhagen på Amager i 2012 grundet høj popularitet og mangel på plads. 

  • I 2024 besøgte 43.258 gæster Bogforum, hvilket er det højeste besøgstal i Bogforums historie.

  • Siden 2021 har der hvert år været mere end 200 udstillere på Bogforum. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag. 

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Mere sjæl og samvittighed i julegaverne: Indendørs gigantloppemarked udvider med kunsthåndværk i weekenden3.12.2024 11:23:14 CET | Pressemeddelelse

Over halvdelen af alle danskere ønsker at købe eller modtage en genbrugt julegave, viser flere undersøgelser. I en tid, hvor kinesiske lavpriswebshops dominerer, viser en tydelig modbevægelse, at bæredygtig omtanke og ønsket om unikke og personlige gavefortællinger også står stærkt. Det får nu Københavns største indendørs loppemarked i Bella Center til at udvide med et helt nyt område.

Jonas Lilleskov Nielsen tiltræder som kommerciel direktør for Bella Center Copenhagen og Bella Arena25.11.2024 09:29:38 CET | Pressemeddelelse

Med en stærk baggrund inden for salg, strategisk ledelse og forretningsudvikling indtræder Jonas Lilleskov Nielsen pr. 1. januar som ny kommerciel direktør for Bella Center Copenhagen og Bella Arena. Jonas kommer fra en stilling som Managing Director for foodtech-virksomheden Selecta i Danmark og Norge, ejet af kapitalfonden KKR, og har tidligere tilbragt næsten 13 år i Telmore, hvor han som direktør for salg og kundeservice stod i spidsen for markante, kundeorienterede transformationer.

Ny sæsonhalvdel af podcasten Den Grønne Elevator med Ane Cortzen byder på flere indsigter og erfaringer om den svære bæredygtighed14.11.2024 09:27:53 CET | Pressemeddelelse

Efter en stærk start før sommerferien, er vært Ane Cortzen i anden halvdel af podcasten ’Den Grønne Elevator’s første sæson nu klar til at løfte flere ærlige samtaler om fejltagelser og udfordringer i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. Podcasten, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg, fortsætter sin mission om at afdække, udfordre og inspirere gennem samtaler om bæredygtighedens komplekse realiteter – og de fejl, vi alle kan lære af undervejs.

Første del af programmet til Copenhagen Gaming Week 2025 er landet4.11.2024 17:24:09 CET | Pressemeddelelse

Gaming-ikoner, populære creators, vilde spiluniverser og interaktive oplevelser venter i Bella Center Copenhagen i vinterferien. Første programlancering byder på navne som Alexander Husum, Dingo, Lakserytteren, Eiqu Miller og Agge, endnu mere Fortnite, brætspil i lange baner, en kæmpe samlerkortshal, gadesport med GAME og fodbold i alle afskygninger - lige fra skærmen til Superligaen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye