Fiskefrikadeller med listeria igen årsag til sygdomsudbrud
2.11.2024 14:30:00 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI), Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har efterforsket sygdomsudbruddet og har identificeret færdiglavede fiskefrikadeller som årsag. Fiskefrikadellerne er kaldt tilbage fra butikkerne og forbrugere.

Statens Serum Institut (SSI) har siden midten af juli registreret syv patienter med den samme type af den fødevarebårne bakterie Listeria monocytogenes. De syge er i alderen 33-89 år, er fordelt over hele landet og er seks kvinder og én mand. Alle patienterne har været indlagt, og én er død indenfor 30 dage fra påvisning af listeriabakterien.
”Ved sammenligning af bakterier fra patienter og miljøprøver fra producenten har vi fundet, at bakterierne er helt ens. Sammenholdt med, at patienterne har oplyst, at de har spist fiskefrikadeller, viser dette, at smitten er kommet herfra,” siger Luise Müller, der er epidemiolog på SSI.
I udlandet er der registreret to sygdomstilfælde med samme type Listeria monocytogenes. Der er kendskab til, at den ene ligeledes har spist danske fiskefrikadeller fra samme producent, men solgt i en lokal supermarkedskæde.
Fiskefrikadellerne er kaldt tilbage
Producenten Jeka Fish har tilbagekaldt flere varianter og partier af fiskefrikadeller og har derudover igangsat tiltag for at undgå listeria i produktionen.
”Jeka Fish har tilbagekaldt fiskefrikadeller, som nu er taget af hylderne. Men har man produkterne derhjemme, er det vigtigt at smide dem ud eller leverer tilbage til butikken,” siger Annette Perge, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Produkterne er solgt i Lidl og Coops butikker (SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Brugsen og 365 Discount).
Se hvilke fiskefrikadeller der er tilbagekaldt
DTU Fødevareinstituttet, SSI og Fødevarestyrelsen har analyseret og sammenlignet de listeria-bakterier, der blev fundet i patienterne og i miljøprøver fra virksomheden, ved brug af DNA-typning. Typen er den samme som blev fundet i fiskefrikadeller fra samme virksomhed i 2022.
Hvis du har spist noget fra de tilbagekaldte partier
Selv om man har spist de fiskefrikadeller, der nu er kaldt tilbage, er der meget lille risiko for, at man bliver syg. Man er i risiko for at blive alvorligt syg med listeria, hvis man er ældre, har svækket immunsystem på grund af anden alvorlig sygdom eller er gravid.
Man bør kontakte læge, hvis man har høj feber, kulderystelser, muskelømhed og påvirket almentilstand; nakke-/rygstivhed eller ændret bevidsthedsniveau.
Fakta om listeria
Fødevarestyrelsen har en række råd til, hvordan disse særligt sårbare grupper kan undgå listeria:
- Spis koldrøget fisk, gravad fisk og kød- og fiskepålæg så friskt som muligt
- Hold køleskabstemperaturen på 5 °C eller koldere
- Undgå at indtage upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste
Læs mere
Læs mere om udbruddet på SSI’s hjemmeside.
Sådan undgår du listeria, hvis du er syg.
Sådan undgår du listeria, hvis du er gravid.
Yderligere oplysninger
Fødevarestyrelsens presse: presse@fvst.dk, telefon 2284 4834
Statens Serum Institut: epidemiolog Luise Müller telefon 41729670
DTU Fødevareinstituttet: kommunikation@food.dtu.dk, telefon 2284 4861
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Ny analyse: Så markant var overdødeligheden under COVID-1923.2.2026 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Et europæisk studie ledet og koordineret af Statens Serum Institut dokumenterer, hvor meget dødeligheden steg under pandemiens første bølger, og hvordan niveauet senere vendte tilbage mod det normale vintermønster.
Nyt studie: Influenzavaccination gør en forskel i sæson med høj smitte20.2.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige tal fra et europæisk studie med deltagelse af Statens Serum Institut (SSI) viser, at sæsonens influenzavaccination har haft en forebyggende effekt, selvom virus ændrede sig efter vaccinen blev produceret. Især blandt ældre har vaccinationen haft effekt i en sæson med høj smitte.
Første tegn på vestnilvirus i Danmark: - Vi skal følge udviklingen tæt22.1.2026 17:42:54 CET | Pressemeddelelse
Fund hos heste afslører de første tegn på vestnilvirus i Danmark og understreger behovet for opmærksomhed og overvågning hos dyr og mennesker.
Nyt studie kortlægger særlige gener forbundet med øget risiko for infektion med Omikron-varianten22.1.2026 12:48:35 CET | Pressemeddelelse
Genetiske forskelle kan påvirke risikoen for smitte med den meget smitsomme Omikron-variant, og mønstrene adskiller sig fra tidligere covid-19 virusvarianter, viser et nyt stort internationalt studie ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet.
Ny malaria-vaccine viser lovende resultater i forsøg17.12.2025 09:24:21 CET | Pressemeddelelse
En ny malaria-vaccine, udviklet i samarbejde mellem Statens Serum Institut (SSI) og forskere i Mali, har i et klinisk studie reduceret risikoen for malaria markant. Vaccinen er designet til både at beskytte mennesker mod infektion og til at begrænse parasittens videre smitte til myg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum