Danmarks nye life science-strategi styrker innovationen
1.11.2024 15:16:59 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
I regeringens nye life science-strategi er innovation en kerneopgave i sundhedsvæsenet på linje med behandling, forskning og uddannelse. ”Det er godt for patienterne,” siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Regeringen har netop præsenteret en ny life science-strategi for de kommende år til gavn for sundhedsvæsenet og for Danmark.
Innovation kan fremtidssikre sundhedsvæsenet
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau roser strategien, som vil styrke innovative sundhedsløsningers rolle i forhold til at frigøre arbejdskraft og sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. Det er nødvendigt, hvis vi skal løse arbejdskraftudfordringerne og omstille sundhedsvæsenet til, at vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre.
”Det er godt for patienterne, at innovation skal være en prioriteret kerneopgave i sundhedsvæsenet på linje med behandling, forskning og uddannelse. Der er brug for at styrke indsatsen for at udvikle og udbrede innovative løsninger i sundhedsvæsenet.” siger Anders Kühnau.
Innovationskraften i Danmark er stor, både i sundhedsvæsenet og hos life science-virksomhederne. Men de gode lokale projekter på hospitalerne er voldsomt udfordrede, når det kommer til implementering og skalering. Det skal et nyt center lave om på.
Nationalt center for sundhedsinnovation er vejen frem
Regeringen har besluttet, at Danmark skal have et nationalt center for sundhedsinnovation til at udvikle, skalere og implementere løsninger. Den idé har Danske Regioner arbejdet længe på sammen med blandt andet Dansk Industri.
”Jeg tror fuldt og fast på, at det kommende Nationale Center for Sundhedsinnovation vil sætte skub i udbredelsen af de gode løsninger for patienterne. Centret kan skabe de nødvendige rammer for, at både nye og eksisterende løsninger kan indfri deres fulde potentiale. Det vil være til gavn for sundhedsvæsenet, patienterne og virksomhederne, som i større omfang får udbredt deres løsninger. Samtidigt kan Danmark udbygge sin styrkeposition inden for arbejdskraftfrigørende digitale løsninger, som hele verden har brug for,” siger Anders Kühnau.
Puljer til arbejdsfrigørende løsninger og kunstig intelligens
Danske Regioners formand roser også, at regeringen afsætter midler i en pulje til løsninger, der frigør arbejdskraft og en pulje, der skal udvikle brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Se regeringens nye strategi hos Erhvervsministeriet: Strategi for life science_2024.10.31_WEB.pdf
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder

Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
Svend Særkjær bliver ny administrerende direktør for Danske Regioner20.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tiltræder sin nye stilling 1. maj 2026.
Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen18.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, viser, at tre ud af fire er tilfredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum