Forsøg med gratis lokalbusser i Holstebro
1.11.2024 13:45:49 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2025 er det gratis at køre med alle lokalruter i Holstebro. Tiltaget er et to-årigt forsøg, der skal gøre det mere attraktivt at rejse med kollektiv trafik fremfor med bil.

Holstebro Kommune ønsker at motivere flere borgere til at vælge den kollektive trafik. Derfor vil chaufførerne fra de tre lokalruter 296, 297 og 298 nøjes med at sige pænt god dag til kunderne fra den 1. januar 2025. Her stopper de nemlig med tjek af billetter, når et to-årigt forsøg med gratis kørsel starter op.
Lokalruterne 270 og 283 er allerede gratis at benytte nu. Fra årsskiftet vil alle lokalruter være gratis.
Midttrafiks bestyrelse har godkendt igangsætning af forsøget med gratis lokalruter i Holstebro på dagens bestyrelsesmøde den 1. november. Steen Vindum, der er bestyrelsesformand fortæller:
”Midttrafik er selvfølgelig åben over for tiltag, der kan styrke brugen af den kollektive trafik og mindske solokørsel med egen bil. Det er meget positivt, at Holstebro Kommune kigger på muligheder for at begrænse belastningen på både vejnet og klima. Vi håber, at forsøget vil få mange borgere til at afprøve den kollektive trafik som et alternativ til bilen. Og at de opdager, at der også er fordele ved at transportere sig med bus og tog, fx i form af afslapning og mulighed for at læse eller arbejde på turen”.
Lokalruterne i Herning har været gratis siden 1. oktober. Her har Herning Kommune igangsat et forsøg med gratis kørsel i 6 måneder. Det er endnu for tidligt at aflæse resultatet af forsøget på passagertallene.
Udover de fem lokalruter, 17 regionale ruter og togstrækningen Holstebro-Skjern kan borgerne rejse med flextrafik i Holstebro Kommune. Kommunen har 20 knudepunkter, som borgerne kan rejse til og fra med en flextur til nedsat pris. Flextur er kollektiv trafik på bestilling og et alternativ til bybusserne, der blev nedlagt i sommeren 2024.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Nye køreplaner hos Midttrafik fra 28. juni23.6.2026 11:54:42 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni træder nye køreplaner i kraft for en række af Midttrafiks busruter og Letbanen. For mange ruter gælder der først en sommerkøreplan, inden den ordinære køreplan træder i kraft fra 10. august. Kunderne kan allerede nu finde alle køreplaner på midttrafik.dk og i Rejseplanen.
Midttrafik belønner busselskaber for høj kundetilfredshed17.6.2026 13:06:32 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks bonusmodel Bedste Busselskab belønner hvert år de busselskaber, der leverer gode kundeoplevelser. Busselskaberne bliver blandt andet målt på kundernes generelle tilfredshed med bussen og chaufførernes adfærd løbende hen over året. Umove vinder for tredje gang Bedste Busselskab for store ruter, mens Todbjerg vinder Bedste Busselskab for små ruter.
Kollektiv trafik er bedre end sit rygte2.6.2026 07:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførerne i både flextrafik og busser scorer højt i kundetilfredshed hos Midttrafik. Årsberetningen for 2025 er netop offentliggjort med spændende nøgletal for drift og kundernes tilfredshed. Det fremgår blandt andet, at 94 % af kunderne er tilfredse med flextrafik-chaufførernes kørsel.
129 dage med Claus Leick i spidsen for Midttrafik: Flextrafik er en mærkesag1.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks nye formand er selv mobilist og transporterer sig til dagligt med enten tog, bus, bil eller flextrafik. Han har altid være optaget af kollektiv trafik, som skal fungere bedre og være et mere attraktivt alternativ til biler. Hertil efterlyser han både et lovmæssigt og økonomisk løft fra Christiansborg.
Tag tog eller bus til Royal Run i Ringkøbing22.5.2026 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er let at komme frem med bus eller tog, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Ringkøbing. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busser og tog kører på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum