Billund Lufthavn fejrer 60 år med 120 direkte destinationer og som Danmarks bedste lufthavn
1.11.2024 11:55:20 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Oktober bød på travlhed og feriestemning, da mange tog på efterårsferie fra Billund Lufthavn. Hædret som Danmarks Bedste fejrer lufthavnen den 1. november sin 60-års fødselsdag og rejsen fra lokal lufthavn til internationalt knudepunkt.

Oktober blev en endnu en aktiv måned i Billund Lufthavn, hvor særligt efterårsferien trak mange rejsende til terminalen. I alt gik 394.949 passagerer igennem lufthavnen i oktober måned. På trods af en mindre tilbagegang i passagertallet på 4,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år, var oktober præget af aktivitet og feriestemning. Efterårsferien i uge 42 bød på samme høje aktivitet som sidste års rekordår, og det glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, der ser tilbage på en vellykket oktober:
– Efterårsferien er altid en travl uge for os, og i år var ingen undtagelse. Oktober har indskrevet sig som den næstbedste efterårsmåned i vores historie. Vi håndterede høj aktivitet til mange forskellige rejsemål - fra solrige destinationer til storbyferier. Det er glædeligt at se, at så mange har valgt at rejse fra Billund på efterårsferie, og vi er stolte af at kunne levere en smidig og positiv rejseoplevelse for vores gæster, selv når der er ekstra pres på. Det er formentlig også en af grundene til, at vi i år blev hædret med prisen som Danmarks Bedste Lufthavn ved Danish Travel Awards, siger Jan Hessellund.
60 år med rejseeventyr fra Billund
Med titlen som Danmarks Bedste Lufthavn, har Billund Lufthavn nok at fejre. Fredag den 1. november fylder lufthavnen nemlig 60 år. Siden 1964 har Billund været udgangspunkt for danskeres rejseeventyr verden over. Fra sin beskedne start med 46.200 passagerer i 1965 er lufthavnen vokset markant og håndterede i 2023 næsten 4 millioner rejsende. Gennem de seks årtier har lufthavnen etableret sig som en central port for både ferie- og forretningsrejser og udvidet sit rutenetværk for at imødekomme den stigende efterspørgsel i Vestdanmark – og har været porten ud i verden for mere end 90 millioner passagerer. I 2024 er Billund Lufthavn både Danmarks næststørste lufthavn – og Danmarks bedste.
Fem hurtige om Billund Lufthavn anno 2024:
- 99,5 % af alle passagerer i lufthavnen rejser internationalt.
- 1,1 million af de rejsende om året er erhvervsrejsende.
- Der bor 1,8 millioner mennesker 1 times kørsel fra Billund – på 90 minutter når 2,6 millioner lufthavnen.
- Det seneste år har 55% af passagererne i Billund Lufthavn haft udenlandsk pas.
- Top 10 rejsedestinationer i 2024 fra Billund Lufthavn: Spanien, UK, Italien, Grækenland, Polen, Tyrkiet, Norge, Frankrig, Tyskland, USA.
– Vi er meget stolte over at se tilbage på 60 begivenhedsrige år, hvor vi har bidraget til Vestdanmarks nationale og internationale kobling. Selvom rigtig meget har forandret sig over de 60 år, er det dejligt, at SAS fra marts næste år tilføjer København på rutekortet igen. Den første rute i Billund Lufthavn var København med SAS, og markedet har manglet ruten de sidste 5 år, så det kunne ikke være mere passende, siger Jan Hessellund.
Cargos vækstrejse fortsætter
I lufthavnens første fulde år, 1965, blev der håndteret 996 tons luftfragt – et tal, der for længst er vokset. Cargooperationen står fortsat stærkt, hvilket understreger den langsigtede udvikling og de mange partnerskaber, lufthavnen har opbygget gennem årene. I oktober blev der håndteret 7.826 tons gods, hvilket er 12,8 procent mere end samme måned sidste år. Det fortsat høje niveau afspejler, hvordan Billund Lufthavn er blevet et cargo-knudepunkt i regionen.
– Billund Lufthavns 60-årige historie er i høj grad også luftfragtens historie. Vi er blevet kendt i markedet for vores pragmatiske, løsningsorienterede og fleksible tilgang til håndtering af luftfragt og står derfor stærkt i dag. Vi ser stolte tilbage på de sidste seks årtier og den udvikling, vi har gennemgået, og vi er dedikerede til at opretholde vores høje niveau og fortsætte væksten i fremtiden, siger Jan Hessellund.
Nøgleord
Kontakter
Freja Højer SecherJournalist
Tlf:27789932fhs@bll.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum