Optimisme fortsætter hos Midttrafik
Passagerfremgang, stigende indtægter og faldende udgifter i første halvår tegner lovende for 2024-regnskabet hos Midttrafik. Trafikselskabet står bag bybusser, regionale busser, Letbanen, Midtjyske Jernbaner og flextrafik i hele Region Midtjylland.
Mange kunder vælger at rejse med den kollektive trafik, når de skal fra A til B i Midtjylland. Midttrafik har netop offentliggjort deres passagertællinger for første halvår af 2024. Tallene viser, at mere end 28 mio. kunder rejste med bus, tog og letbane i perioden 1. januar til 30. juni 2024.
Flere indtægter og færre udgifter
På indtægtssiden har det betydet flere indtægter og en forventning om, at årets indtægter lander en procent over budgettet for 2024 med en stigning på 9,3 mio. kr. Midttrafiks budget blev allerede i april 2024 opjusteret med 4,5 mio. kr. i forhold til daværende budget på grund af positive forventninger til passagertal, indtægter og ikke mindst faldende udgifter.
Det er nemlig blevet billigere at drive den kollektive trafik i Midtjylland. Midttrafik forventer færre udgifter til busdrift på 52,2 mio. kr. og færre udgifter til flextrafik på 9,7 mio. kr. i 2024. Det skyldes blandt andet et fald i prisindekset for diesel, gas og el.
Midttrafiks bestyrelsesformand Steen Vindum er tilfreds med den positive udvikling:
”Der bliver skrevet meget negativt om den kollektive trafik. Faktum er, at det fungerer rigtig godt mange steder. Vores passagertællinger viser fx stor fremgang i Aarhus og på de regionale ruter. Også selvom der i 2023 både var reduceret kørsel og store prisstigninger. Det forventer vi vil fortsætte. Den kollektive trafik udvikler sig hele tiden. Det gælder både i forhold til den grønne omstilling, hvor der løbende kommer flere elbusser. Men også inden for billettering, hvor nye landsdækkende billetformer, som Rejsebillet og Rejsekort på app gør det lettere for både høj- og lavfrekvente kunder at hoppe på bussen, når de har behov for det”.
Passagerfremgang trods færre køreplantimer
Midttrafiks passagertællinger viser, at der i første halvår 2024 var 28,2 mio. kunder med bus, tog og letbane. Det er marginalt flere end i første halvår 2023. Det skal ses i lyset af, at der i juni 2023 blev gennemført større besparelser hos både Region Midtjylland og flere kommuner.
Når Midttrafik alligevel har fastholdt det samlede passagertal, skyldes det passagerfremgang der, hvor der ikke er gennemført besparelser. Tallene viser samtidigt, at antallet af passagerer per køreplantime er steget.
Passagerudviklingen varierer på tværs af kommuner og Region Midtjylland. Her er det værd at fremhæve flere højdespringere, hvor passagertallet overstiger tallene fra forrige år:
Aarhus Letbane: Fremgang på 19 procent (519.000 passagerer)
Bybusserne i Aarhus: Fremgang på 3 procent (430.000 passagerer)
Bybusserne i Struer: Fremgang på 54 procent (28.000 passagerer)
Midtjyske Jernbaner: Fremgang på 15 procent (28.000 passagerer)
Til gengæld er der nedgang af passagerer i Herning, Horsens og Silkeborg, hvor der er reduceret kørsel på grund af besparelser.
På de regionale ruter er passagertallet stort set uændret på trods af besparelserne i sommeren 2023. Det skyldes, at passagerfremgang på en række af de store hovedruter opvejer tabet på de ruter, hvor der blev gennemført besparelser.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Forsøg med gratis lokalbusser i Holstebro1.11.2024 13:45:49 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2025 er det gratis at køre med alle lokalruter i Holstebro. Tiltaget er et to-årigt forsøg, der skal gøre det mere attraktivt at rejse med kollektiv trafik fremfor med bil.
Snart vil hver anden bus i Aarhus være en elbus28.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 nye elbusser indsættes i øjeblikket løbende som erstatning for dieselbusser i Aarhus. Hermed kommer halvdelen af bybusserne i Aarhus til at køre på grøn el og bidrage til kommunens mål om at være CO2-neutral i 2030. Kunderne kan glæde sig til busser, der er støjsvage og har god tilgængelighed.
Bestilling af handicapkørsel jul og nytår 202421.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange kunder bruger handicapkørsel i juledagene. Midttrafik gør opmærksom på, at der er særlige bestillingsfrister for handicapkørsel i jule- og nytårsdagene.
736 skolebørn har dystet om grøn transportadfærd. Nu er vinderen fundet9.10.2024 15:31:02 CEST | Pressemeddelelse
Fem ugers pointjagt er slut for 736 elever i 4., 5. og 6. klasse på udvalgte skoler i Herning, Ringkøbing-Skjern, Randers og Aalborg. Eleverne har dystet mod hinanden ved at transportere sig bæredygtigt i skole på gåben, cykel eller kollektiv trafik. Det har givet kontant afregning til både vinderklasserne og klimaet.
Billige ungdomsbilletter og gratis kørsel med lokalruter skal få flere til at rejse med bus13.9.2024 13:21:22 CEST | Pressemeddelelse
Unge i alderen 16-26 år kan fra 1. oktober købe et billigt pendlerkort HerningUNG og spare penge på rejser med bybusser og regionalbusser inden for kommunen. Samtidig bliver det muligt for alle borgere at køre gratis med lokalruterne 140, 150, 160, 168 og 169. Tiltaget er et pilotforsøg, der løber frem til 31. marts 2025. Det skal få flere borgere til at rejse med bus som et grønnere alternativ til bilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum