Erik Clausen medvirker i 'Det sidste ord'
Den folkekære filminstruktør, skuespiller og samfundsrevser Erik Clausen medvirkede inden sin død i et interview med Mikael Bertelsen i 'Det sidste ord', der sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag 10. november.
Det har aldrig ligget fjernt fra Erik Clausen at tage bladet fra munden og sige sin mening. Hvad enten det har været i film, tv-optrædener, gøgl eller gadeteater, har multikunstneren altid talt lige ud af posen.
Nu får han mulighed for at gøre det igen en sidste gang. Erik Clausen valgte nemlig inden sin død at give et interview til Mikael Bertelsen til programserien 'Det sidste ord'.
- Da jeg spurgte Erik Clausen, om han ville medvirke i 'Det sidste ord', svarede han: "Ja! Hellere ægte storhedsvanvid end falsk beskedenhed", siger Mikael Bertelsen.
- Jeg er glad for, at vi optog samtalen i så god tid, at han stadig var skarp i replikken og kunne reflektere over et helt utroligt liv. Vi havde en sjov og rørende dag, og da vi sagde farvel, sagde han til mig: "I dag mødte du også den Erik, der har været god til at være Clausen", fortæller Mikael Bertelsen.
Interessant i et historisk perspektiv
Præmissen for programserien 'Det sidste ord' er, at optagelserne med de kulturhistoriske hovedpersoner først må findes frem, redigeres og sendes efter hovedpersonens død.
- I Erik Clausen har vi at gøre med en særlig stærk stemme, der som få kunne indkapsle nogle af arbejderklassens tanker om tilværelsen. Han holdt af at spidde eliten og parnasset i sin kunst og i sine optrædener i offentligheden, og vi er glade for, at han ville dele sine sidste kommentarer med os i 'Det sidste ord', siger TV 2-redaktør Thomas Breinholt.
Den fulde optagelse af interviewet gemmes for eftertiden i arkiverne på Det Kgl. Bibliotek, som er partner i projektet omkring 'Det sidste ord'. Her vil kun ganske få ansatte have adgang til optagelserne, og først 20 år efter hovedpersonens død kan interviewene tilgås af andre og udgøre et interessant kildemateriale for forskere i fremtiden.
- I et historisk perspektiv er det særligt interessant for os at lægge arkiv til en så fremtrædende, samfundsrevsende stemme som Erik Clausens. Hele interviewet, som er noget længere end det, der vises på tv, kan i fremtiden give et helt særligt indblik i den tid, som Erik Clausen bevægede sig i. Erik Clausen var ikke bange for noget eller nogen og heller ikke for at overlade sin historie uredigeret til eftertiden, siger Søren Bitsch Christensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.
'Det sidste ord' med Erik Clausen kan ses 10. november klokken 21.00 på TV 2 og TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 News rydder fladen for Trumps indsættelse som præsident15.1.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2 News er med hele vejen, når Donald Trump officielt bliver taget i ed som USA's 47. præsident. Cecilie Beck og Poul-Erik Skammelsen er værter på den store transmission 'Magtskifte i USA: Trump i Det Hvide Hus', mens Lotte Mejlhede og Miriam Zesler er på plads i Washington D.C. mandag 20. januar.
Stor debat i Nuuk og København: Toppolitikere samles til samtale om Grønlands fremtid på TV 215.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partiledere, regeringstop og fremtrædende stemmer i den offentlige debat i både Grønland og Danmark bliver inviteret, når Cecilie Beck og Jesper Steinmetz sammen med KNR og TV 2 inviterer til stor debat på tværs af Nuuk og København.
'Streaming i Danmark': Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 202410.1.2025 12:02:16 CET | Pressemeddelelse
I denne Streaming i Danmark-rapport kan du læse om tre af de vigtigste forbrugstendenser på det danske streamingmarked i 2024 med afsæt i data fra Nielsen Seerundersøgelsen.
Spektakulært realityformat får premiere på TV 2 Play8.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
I TV 2s nye realitysatsning 'Spillet' dyster 12 kendte danskere i et socialt spil om penge, magt og relationer. 'Spillet' har premiere onsdag 22. januar på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Ny serie om Superliga-fans tegner et rørende danmarksportræt7.1.2025 13:25:59 CET | Pressemeddelelse
Reportageserien 'Mere end en klub' følger livet hos 12 dedikerede fans fra alle Superliga-klubber. Et danmarksportræt og en fortælling, som rækker langt ud over spillet på banen. Der er premiere på TV 2 Play og TV 2 onsdag 15. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum