Finans Danmark sætter navn på ny administrerende direktør
1.11.2024 10:25:52 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Lars Gert Lose bliver ny administrerende direktør i Finans Danmark
Lars Gert Lose kommer fra en stilling hos Copenhagen Infrastructure Partners, hvor han som partner har haft det globale ansvar for virksomhedens politiske, regulatoriske og kommunikationsmæssige arbejde. Lars Gert Lose har i perioden 1997-2022 arbejdet som embedsmand og har haft flere ledende stillinger, bl.a. som departementschef i Udenrigsministeriet og ambassadør i USA.
Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, udtaler:
”Lars har den helt rigtige profil til Finans Danmark. Han er den helt rigtige kandidat på det rigtige tidspunkt for Finans Danmark. Fra sin tid i Udenrigsministeriet har han stor erfaring med ledelse, samtidig med at han har repræsenteret Danmark på højt internationalt niveau, fx som ambassadør i Washington. Han kommer derudover med et stort indblik i globale dynamikker, herunder den grønne omstilling, og den finansielle sektors rolle heri. Jeg og resten af bestyrelsen glæder os meget til samarbejdet med Lars.”
Lars Gert Lose udtaler:
”Den finansielle sektor spiller en vigtig rolle i vores samfund, og jeg ser frem til at blive en del af Finans Danmark og trække i arbejdstøjet for hele sektoren. De sidste tre år har jeg haft det store privilegie at være en del af Copenhagen Infrastructure Partners, som hver dag demonstrerer den finansielle sektors enorme betydning og forandringskraft. At tage den erfaring og det potentiale med til Finans Danmark og skabe konkrete resultater for medlemmerne og i sidste ende det danske samfund anser jeg for en unik mulighed. Jeg skal uden tvivl lære mange nye ting, men jeg glæder mig til at begynde samarbejdet med de mange dygtige medarbejdere, bestyrelsen og formandskabet i Finans Danmark.”
Lars Gert Lose tiltræder senest 1. maj næste år. Frem til hans tiltræden varetager konstitueret administrerende direktør Ane Arnth Jensen den daglige ledelse i samarbejde med Finans Danmarks formandskab.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Investeringssvindlere lænser danskerne for 89 millioner kroner på seks måneder23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringssvindel er blevet en af de hyppigste svindelmetoder for kriminelle, og syv ud af ti sager om investeringssvindel handlede i første halvår af 2026 om kryptovaluta. Det viser nye tal fra Finans Danmark, der advarer om en svindelbølge, hvor almindelige danskere lokkes af løfter om hurtige gevinster på sociale medier.
Teknologi som våben og værn22.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks sikkerhed og beredskab i en tid med geopolitisk uro, hybridkrig og digitale trusler
Finans Danmark lancerer boligudspil: Gode boliger gennem hele livet21.9.2026 07:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Boligbehovene ændrer sig gennem livet, men boligmarkedet følger ikke altid med. Med et nyt boligudspil præsenterer Finans Danmark en række forslag, der skal gøre det lettere at finde en bolig, der passer til både behov og økonomi – fra den første bolig til boligen i den tredje alder.
Nye tal: Samme adgang til boliglån på landet som i byerne21.9.2026 07:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne har ikke sværere ved at få lån end boligkøbere i resten af landet. Det er konklusionen i en ny analyse fra Finans Danmark. Boligkøbere i landdistrikterne får i lige så høj grad tilbud på lån til boligkøb som andre steder i landet.
Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov20.9.2026 07:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange ældre danskere bor i dag i boliger, der ikke længere passer til den livsfase, de er i. Allerede blandt de 55-64-årige oplever mange, at boligen ikke matcher deres behov, mens udfordringerne blandt de ældste ældre ofte handler om store og vedligeholdelseskrævende boliger samt en flytteproces, der virker uoverskuelig. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum