Kan fællessang styrke social sammenhængskraft i krisetider?
Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.

Måske har du set en video af den ukrainske soldat, der synger sangen ”Stefania” i Azovstal- bunkeren under den russiske belejring, mens bomberne falder under et angreb i Mariupol. Et af mange stærke eksempler på, hvordan sang bliver brugt i krisetider til både at udtrykke modstand og sammenhold. Nu skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet under ledelse af Katrine Frøkjær Baunvig gøre os klogere på, hvordan fællessang påvirker social modstandskraft i krisetider på tværs af de baltiske lande og Skandinavien.
Projektet hedder ”CRIES - CRIses Established Singing. Investigations into the Inherent Potential of Collective Singing in Times of Social Crises in the Scandinavian and Baltic Regions” og er støttet med en HERA-bevilling (Humanities in the European Research Area) på 10, 1 millioner kroner.
“Dét projekt er en videreudvikling af et forskningsprojekt, som Lea Wierød Borcak og jeg er i gang med, hvor vi undersøger danskernes syn på fællessang historisk og i dag. Vi bliver ofte mødt med udsagn om, at det er et særkende for danskere, at de synger. Men det er det ikke. Mange andre folkeslag sætter pris på og finder identitet i at synge sammen. Og vi har længe haft lyst til at kaste et komparativt blik på stoffet. Det får vi mulighed for nu med det nye projekt,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig og uddyber:
”CRIES-projektet undersøger, om – og i bekræftende fald hvordan – fællessang kan hjælpe samfund med at stå stærkere i krisetider. Ved at undersøge, hvordan sang påvirker både sammenhold og eksklusion, håber vi at give ny viden, som både akademikere og offentlige beslutningstagere kan bruge. Hertil kommer, at vi vil skabe et digitalt bibliotek, hvor alle resultater bliver tilgængelige, så både fremtidige forskere og offentligheden kan få glæde af dem.”
Akut behov for forskning i, hvordan fællesskaber kan bygges op og styrkes
I det nye projekt er der fokus på fællessangens historiske og nutidige betydning i Skandinavien og Baltikum i perioden 1800-2027. I projektet kombineres historie, digitale og computationelle metoder samt musikvidenskab og etnografi for at forstå fællessangens komplekse rolle i samfundet.
I forbindelse med forskningsprojektet indledes der også samarbejde med en lang række eksterne partner som de store nationalbiblioteker samt civilsamfundsorganisationer med fokus på sangkultur herunder også et samarbejde med Europas største korfestival, European Choir Games Aarhus 2025.
”Europa står i dag over for komplekse udfordringer, der spænder fra geopolitiske konflikter og klimakrise til social isolation. I lyset af disse udfordringer er behovet for forskning i, hvordan vi kan opbygge og styrke fællesskaber, mere presserende end nogensinde. Det er netop i den kontekst, at CRIES-teamet ønsker at udforske fællessangens betydning og potentiale i nutidens samfund,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.
Kontakt
Katrine Frøkjær Baunvig, centerleder, lektor
Grundtvig Centeret
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: baunvig@cas.au.dk
Mobil: +45 9352 1770
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Digital publikation udforsker hedens tusindårige historie31.1.2025 11:56:43 CET | Pressemeddelelse
Den 4. februar udkommer publikationen A Place for the Heathlands? En publikation, der gennem tværfaglige bidrag fra arkæologi, historie, økologi og kunstnerisk forskning dykker ned i hedens tusindårige historie. Baseret på fem års forskning i det europæiske projekt HEATHLANDS udforsker publikationen, hvordan mennesker, dyr og miljøer gensidigt har påvirket hinanden i hedelandskaberne gennem historien.
Dansk-polsk forskningsprojekt skal hente fælles vikingefortid frem i lyset30.1.2025 08:43:27 CET | Pressemeddelelse
Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter i samarbejde stort dansk-polsk arkæologisk samarbejde i vikingetidsbyen Wolin – sagaernes Jomsborg - hvor forskere fra Aarhus og Wolin i 2025-2027 gennemfører en stor udgravning
Lars Erslev Andersen forsvarer doktordisputats13.1.2025 09:49:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 23. januar 2025 kl. 10.30 forsvarer Lars Erslev Andersen sin doktordisputats med titlen: Den Amerikanske Mission – Mytologi og magt på Aarhus Universitet.
Ny forskningsoversigt: AI kan understøtte læring – men ikke erstatte underviseren16.12.2024 10:47:36 CET | Pressemeddelelse
Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser. En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet i e-bogsserien Pædagogisk indblik har gennemgået 141 internationale forskningsstudier fra årene 2018-2024 om brugen af Chat GPT og andre AI-chatbots på videregående uddannelser og giver indblik i både pædagogiske muligheder og udfordringer i den nye teknologi.
Ny international undersøgelse: Skellet mellem drenge og piger vokser markant i matematik4.12.2024 10:51:25 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, kortlægger resultaterne fra den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse af 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum