Kan fællessang styrke social sammenhængskraft i krisetider?
Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.

Måske har du set en video af den ukrainske soldat, der synger sangen ”Stefania” i Azovstal- bunkeren under den russiske belejring, mens bomberne falder under et angreb i Mariupol. Et af mange stærke eksempler på, hvordan sang bliver brugt i krisetider til både at udtrykke modstand og sammenhold. Nu skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet under ledelse af Katrine Frøkjær Baunvig gøre os klogere på, hvordan fællessang påvirker social modstandskraft i krisetider på tværs af de baltiske lande og Skandinavien.
Projektet hedder ”CRIES - CRIses Established Singing. Investigations into the Inherent Potential of Collective Singing in Times of Social Crises in the Scandinavian and Baltic Regions” og er støttet med en HERA-bevilling (Humanities in the European Research Area) på 10, 1 millioner kroner.
“Dét projekt er en videreudvikling af et forskningsprojekt, som Lea Wierød Borcak og jeg er i gang med, hvor vi undersøger danskernes syn på fællessang historisk og i dag. Vi bliver ofte mødt med udsagn om, at det er et særkende for danskere, at de synger. Men det er det ikke. Mange andre folkeslag sætter pris på og finder identitet i at synge sammen. Og vi har længe haft lyst til at kaste et komparativt blik på stoffet. Det får vi mulighed for nu med det nye projekt,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig og uddyber:
”CRIES-projektet undersøger, om – og i bekræftende fald hvordan – fællessang kan hjælpe samfund med at stå stærkere i krisetider. Ved at undersøge, hvordan sang påvirker både sammenhold og eksklusion, håber vi at give ny viden, som både akademikere og offentlige beslutningstagere kan bruge. Hertil kommer, at vi vil skabe et digitalt bibliotek, hvor alle resultater bliver tilgængelige, så både fremtidige forskere og offentligheden kan få glæde af dem.”
Akut behov for forskning i, hvordan fællesskaber kan bygges op og styrkes
I det nye projekt er der fokus på fællessangens historiske og nutidige betydning i Skandinavien og Baltikum i perioden 1800-2027. I projektet kombineres historie, digitale og computationelle metoder samt musikvidenskab og etnografi for at forstå fællessangens komplekse rolle i samfundet.
I forbindelse med forskningsprojektet indledes der også samarbejde med en lang række eksterne partner som de store nationalbiblioteker samt civilsamfundsorganisationer med fokus på sangkultur herunder også et samarbejde med Europas største korfestival, European Choir Games Aarhus 2025.
”Europa står i dag over for komplekse udfordringer, der spænder fra geopolitiske konflikter og klimakrise til social isolation. I lyset af disse udfordringer er behovet for forskning i, hvordan vi kan opbygge og styrke fællesskaber, mere presserende end nogensinde. Det er netop i den kontekst, at CRIES-teamet ønsker at udforske fællessangens betydning og potentiale i nutidens samfund,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.
Kontakt
Katrine Frøkjær Baunvig, centerleder, lektor
Grundtvig Centeret
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: baunvig@cas.au.dk
Mobil: +45 9352 1770
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum