Kan fællessang styrke social sammenhængskraft i krisetider?
1.11.2024 08:40:00 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.

Måske har du set en video af den ukrainske soldat, der synger sangen ”Stefania” i Azovstal- bunkeren under den russiske belejring, mens bomberne falder under et angreb i Mariupol. Et af mange stærke eksempler på, hvordan sang bliver brugt i krisetider til både at udtrykke modstand og sammenhold. Nu skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet under ledelse af Katrine Frøkjær Baunvig gøre os klogere på, hvordan fællessang påvirker social modstandskraft i krisetider på tværs af de baltiske lande og Skandinavien.
Projektet hedder ”CRIES - CRIses Established Singing. Investigations into the Inherent Potential of Collective Singing in Times of Social Crises in the Scandinavian and Baltic Regions” og er støttet med en HERA-bevilling (Humanities in the European Research Area) på 10, 1 millioner kroner.
“Dét projekt er en videreudvikling af et forskningsprojekt, som Lea Wierød Borcak og jeg er i gang med, hvor vi undersøger danskernes syn på fællessang historisk og i dag. Vi bliver ofte mødt med udsagn om, at det er et særkende for danskere, at de synger. Men det er det ikke. Mange andre folkeslag sætter pris på og finder identitet i at synge sammen. Og vi har længe haft lyst til at kaste et komparativt blik på stoffet. Det får vi mulighed for nu med det nye projekt,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig og uddyber:
”CRIES-projektet undersøger, om – og i bekræftende fald hvordan – fællessang kan hjælpe samfund med at stå stærkere i krisetider. Ved at undersøge, hvordan sang påvirker både sammenhold og eksklusion, håber vi at give ny viden, som både akademikere og offentlige beslutningstagere kan bruge. Hertil kommer, at vi vil skabe et digitalt bibliotek, hvor alle resultater bliver tilgængelige, så både fremtidige forskere og offentligheden kan få glæde af dem.”
Akut behov for forskning i, hvordan fællesskaber kan bygges op og styrkes
I det nye projekt er der fokus på fællessangens historiske og nutidige betydning i Skandinavien og Baltikum i perioden 1800-2027. I projektet kombineres historie, digitale og computationelle metoder samt musikvidenskab og etnografi for at forstå fællessangens komplekse rolle i samfundet.
I forbindelse med forskningsprojektet indledes der også samarbejde med en lang række eksterne partner som de store nationalbiblioteker samt civilsamfundsorganisationer med fokus på sangkultur herunder også et samarbejde med Europas største korfestival, European Choir Games Aarhus 2025.
”Europa står i dag over for komplekse udfordringer, der spænder fra geopolitiske konflikter og klimakrise til social isolation. I lyset af disse udfordringer er behovet for forskning i, hvordan vi kan opbygge og styrke fællesskaber, mere presserende end nogensinde. Det er netop i den kontekst, at CRIES-teamet ønsker at udforske fællessangens betydning og potentiale i nutidens samfund,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.
Kontakt
Katrine Frøkjær Baunvig, centerleder, lektor
Grundtvig Centeret
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: baunvig@cas.au.dk
Mobil: +45 9352 1770
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Flere og flere skolebørn er dødtrætte12.8.2026 10:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Trætte skolebørn er et stigende problem over hele verden. Det går ud over deres læring. Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvor meget læring der går tabt, fordi eleverne møder søvnige i skole.
Aarhus-forskere bag ny podcast op til Tour de France2.7.2026 08:24:54 CEST | Pressemeddelelse
Op til verdens største cykelløb, Tour de France, lancerer forskere fra Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet en ny podcast, der bruger cykelsporten som indgang til de store spørgsmål om mennesket.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 13:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 10:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance12.6.2026 08:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum