Danskernes adfærd under energikrisen kan drive grøn omstilling

Da energikrisen ramte i 2022, blev energibesparelser hurtigt et stort samtaleemne i mange hjem og på arbejdspladserne, og mange danskere ændrede vaner for både at spare penge og tage et medansvar under krisen.

Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, der har undersøgt, hvordan danskerne reagerede på deres vaner og forbrug under krisen. Resultaterne er offentliggjort i tre forskningsartikler.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt så mange danskere ændrede deres energivaner under krisen. Det viser, at vi kan reagere hurtigt og tage ansvar, når situationen kræver det, siger Kirsten Gram-Hanssen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) og medforfatter på de tre forskningsartikler.

Samfundssind og økonomi er drivkraft
Ifølge undersøgelsen fulgte omkring 70 procent af husstandene med fleksible energipriser prisudviklingen dagligt, og omkring halvdelen af disse husstande begyndte at anvende timere på vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler for at ramme de billigste energiperioder.

Men økonomien var ikke den eneste motivation bag danskernes ændrede adfærd. For mange handlede det også om at tage ansvar som samfundsborgere.

Det danske samfund har en stærk tradition for solidaritet, og den viste sig tydeligt her. Mange indså, at deres handlinger ikke kun påvirkede deres eget hjem, men samfundet som helhed. Der opstod en følelse af fællesskab, hvor vi kunne tackle krisen sammen, forklarer Kirsten Gram-Hanssen.

Politikerne missede måske en gylden mulighed
Danskernes mange positive tiltag forsvandt i takt med, at energikrisen ebbede ud. Dermed gik særligt beslutningstagerne glip af en gylden mulighed for at sikre den grønne omstilling ved at få danskerne til at holde fast i de nye energivaner.

Politikerne er i virkeligheden dem, der kan være med til at bane vejen for danskernes engagement i den grønne omstilling ved at understrege behovet for energibesparelser. Krisen var derfor en oplagt mulighed for at sige: 'Vi har stadig brug for de her ændringer, så fortsæt med de gode vaner', påpeger Kirsten Gram-Hanssen.

I stedet vendte politikerne deres fokus tilbage til de teknologiske løsninger, selvom erfaringerne viser, at disse ofte ikke fører til fald i forbruget.

Energikrisen viste til gengæld, at danskerne kan skrue ned, når de bliver opfordret til det, så vi missede en oplagt mulighed for at opretholde en adfærdsændring, der kunne have gjort en langsigtet forskel. Det er dog aldrig for sent at handle; vi skal genoptage debatterne og genskabe den fællesskabsfølelse, der kan gøre en forskel. Her er politikernes engagement afgørende for at skabe de rette rammer for den grønne omstilling, forklarer Kirsten Gram-Hanssen.

Sårbare måtte ty til ekstremer
En sidste konklusion fra undersøgelsen er, at ikke alle husstande havde samme mulighed for at tilpasse sig. For nogle sårbare familier betød prisstigningerne, at de måtte ty til ekstreme tiltag som helt at slukke for varmen eller undgå madlavning i de dyreste perioder.

For de mest udsatte, sårbare husstande var sparekravene ekstra hårde, og de blev presset ud i en form for energifattigdom. Her handlede det ofte om nødvendighed frem for valg, siger Kirsten Gram-Hanssen.