DI: Regeringen skal satse milliarder på kritiske teknologier
31.10.2024 16:13:19 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmark skal satse ambitiøst på at blive førende inden for en række kritiske teknologier som kunstig intelligens, kvante, mikrochip og biosolutions. Sådan lyder et nyt udspil fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, der har udarbejdet 46 konkrete initiativer, som skal styrke den danske teknologiske position i konkurrencen med andre lande og regioner.

- Det er først og fremmest enestående og innovative virksomhedsledere og dygtige, veluddannede og arbejdsomme medarbejdere der har skabt velstanden i Danmark. Men lige efter i rækkefølgen over forklaringer på den danske succes følger vores evne til at udnytte og beherske ny teknologi. Hvad det sidste angår er vi desværre på herrens mark, siger politisk direktør Morten Høyer, DI.
Især USA og Kina og resten af Asien har ifølge DI satset og investeret massivt i nye teknologier.
- Det er en farlig udvikling, ikke blot for Danmark men for hele EU. Ny teknologi er til stadighed et væsentlig fundament for at få succes som virksomhed og dermed som samfund, siger Morten Høyer.
Derfor foreslå DI nu at regeringen satser målrettet på en ambitiøs oprustning og satsning på en række centrale og kritiske teknologier. DI foreslår store investeringer og initiativer, der skal bringe Danmark tilbage i den teknologiske førertrøje. Først og fremmest foreslår DI, at regeringen og Folketingets partier bliver enige om sætte 1,5 mia kr. af til øget forskning inden for de kritiske teknologier – AI, kvante, halvledere og biosolutions.
- Vi har forsømt at pleje og vedligeholde vores videnskabelige og teknologiske forspring. Det kan kun gå for langsomt med at rette op på den her helt forkerte retning, siger Morten Høyer.
Ifølge DI skal politikerne også gøre det mere attraktivt at investere i innovative, teknologiske virksomheder, vi skal fjerne en masse af det bøvl, der gør det besværligt at drive virksomhed i Danmark og vi skal se at komme i gang med etableringen af testcentre og fuldskala demonstrationsanlæg.
- Det kan kun gå for langsomt . EU har allerede præsenteret sin plan for kritiske teknologier – nu skal vi følge op i Danmark, siger Morten Høyer.
DI's forslag om kritiske teknologier er vedhæftet denne pressemeddelelse.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum