Studie viser ingen forskel på to udbredte metoder til at redde liv ved hjertestop

Der er ingen forskel på effekten af de to mest brugte metoder til at give medicin under hjertestop uden for hospitalet.

Det viser et nyt stort klinisk studie fra Aarhus Universitet og Præhospitalet, Region Midtjylland, der har sammenlignet to måder at få adgang til blodbanen; en almindelig nål i en blodåre (venekateter) og en såkaldt knogleskrue, der indsættes i knoglemarven.

”Når en person får hjertestop uden for hospitalet, er det altafgørende hurtigt at få adgang til blodcirkulationen og give livreddende medicin. Vi har undersøgt, hvilken metode der er bedst, forklarer Lars Wiuff Andersen, professor og læge, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Præhospitalet, Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.

Venekateter eller knogleskrue? 

Hidtil har sundhedspersonale foretrukket at bruge venekateter, men det kan være svært at anlægge, da blodårerne kan kollapse under hjertestop.

Knogleskruen, som indsættes enten i skinnebenet eller overarmen, kan være hurtigere og nemmere at bruge i en nødsituation.

Derfor er det interessant at undersøge effekten af begge metoder, forklarer Lars Wiuff Andersen.

Studiet, der bygger på data fra knap 1500 hjertestoppatienter i hele Danmark, viste, at omkring 30 procent af patienterne i begge grupper fik genskabt blodcirkulationen.

”De to metoder viser sig at være lige effektive til at genoprette blodcirkulation og redde liv. Der var ingen forskel i patienternes overlevelse eller livskvalitet, ,” forklarer Mikael Fink Vallentin, lektor på Institut for Klinisk Medicin og Præhospitalet, Region Midtjylland, den anden hovedforfatter på studiet.

Kan ændre retningslinjer

Ifølge forskerne bag studiet kan resultatet få betydning for fremtidige retningslinjer, der tidligere har anbefalet venekateter som førstevalg.

Det er dog ifølge Lars Wiuff Andersen for tidligt at sige præcis, hvordan retningslinjerne vil ændre sig.

”Vores data skal ses i sammenhæng med et stort klinisk forsøg fra Storbritannien, som offentliggøres samtidig med vores studie. Samlet vil disse to forsøg formentlig få indflydelse på retningslinjerne for hjertestopbehandling, men det vil kræve en grundig gennemgang af resultaterne,” siger han.

Flere ubesvarede spørgsmål

Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål, særligt i forhold til om der findes specifikke grupper af hjertestoppatienter, som har mere gavn af den ene metode end den anden.

Forskerne arbejder derfor videre med at analysere og sammenligne egne data med data fra det britiske forsøg.

Det danske forskerhold har allerede planlagt et nyt, stort klinisk forsøg, der skal undersøge, hvilken metode der er bedst til at give elektriske stød ved hjertestop.

”Vi håber at få endnu flere svar på, hvordan vi bedst kan redde liv ved hjertestop i fremtiden,” fortæller Lars Wiuff Andersen.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Randomiseret klinisk forsøg

Samarbejdspartnere: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond via Hjerteforeningen, Danmarks Frie Forskningsfond, Tryg Fonden, Aarhus Universitet

Eventuel interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2407616