Elbilerne slog rekord igen i oktober
1.11.2024 07:50:53 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Blandt de 14.409 nye personbiler, der blev indregistreret i oktober måned, var over 60 procent elbiler. Det er en ny rekord for den højeste elandel i salget.

I oktober måned 2024 kom der 14.409 nye biler ud på de danske veje. Det er flere end sidste år, hvor der blev indregistreret 13.231 nye biler i løbet af oktober måned, og det svarer til en stigning i salget på 8,9 procent. År til dato ligger salget fortsat stabilt sammenlignet med sidste år, med en lille stigning på 2,5 procent.
”Vi kan se, at det danske bilmarked er solidt og stabilt sammenlignet med sidste år, og det er vi meget tilfredse med. Salget i oktober var særligt godt, og vi er positive over, at danskerne har smag for nye biler,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Andelen af elbiler nåede et nyt højdepunkt igen i oktober. Blandt nyregistreringerne var 8.832 elbiler, og det betyder, at elandelen i bilsalget i sidste måned udgjorde hele 61,3 procent. Det er en ny rekord. Elbilsalget i oktober overgik dermed salget fra sidste måned, hvor den sidste rekord for højeste elandel blev sat. År til dato udgør elbilerne 49,5 procent af salget.
”Elbilerne får fortsat bedre og bedre vejgreb i det danske salg, og vi glæder os over, at vi lige nu står i en situation, hvor vi måned for måned kan fejre nye rekorder. Samtidig er vi tæt på, at halvdelen af bilsalget i 2024 er elbiler, og det er også en helt særlig milepæl, som vi spår, at vi kommer i mål med. Det er en udvikling, som vi med god grund kan være glade for, men den kommer ikke af sig selv, og der er fortsat brug for politisk fokus på elbiler, og at afgifterne holdes i ro fra 2026,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Top 10 modeller i oktober 2024
| Mærke | Model | Antal |
| Skoda | Enyaq iV | 1.039 |
| Ford | Explorer | 604 |
| Volkswagen | ID.4 | 579 |
| Tesla | Model Y | 525 |
| Audi | Q4 e-tron | 426 |
| Volkswagen | ID.3 | 365 |
| Volkswagen | ID.7 | 353 |
| Xpeng | G6 | 322 |
| Mercedes-Benz | EQA | 282 |
| Nissan | Qashqai | 276 |
Kilde: bilstatistik.dk
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
Cabrioletsæsonen er i gang - og flere kører på strøm21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cabrioletsæsonen er skudt i gang, og den åbne bil er i stigende grad blevet elektrisk. Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der nu er over 31.000 cabrioleter i Danmark.
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum