I 40 år har Carsten Pedersen sikret forsyningen
31.10.2024 13:15:00 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
I 1984 blev han ansat som elektriker ved Fredericia Kommunale Elværk. Den 1. november fejrer Carsten Rosenberg Pedersen 40-årsjubilæum i det, som i dag er forsyningsselskabet TREFOR. Gennem fire årtier har han dedikeret størstedelen af sine vågne timer til at sikre beredskabet og forsyningen af el, vand og varme i Trekantområdet.

Det er en imponerende milepæl, som beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen fredag runder i forsyningsselskabet TREFOR. Et jubilæum, der markerer 40 år, hvor udviklingen er gået fra skrivemaskiner og manuelle arbejdsgange til en datadrevet, moderne forsyningskoncern, der målrettet arbejder på elektrificeringen af samfundet og grøn omstilling. En udvikling som Carsten i stor stil har bidraget til – ofte med egne ideer og løsninger.
De første år i selskabet arbejdede Carsten som elektriker med vedligeholdelse og udbygning af elnettet i Trekantområdet – først lavspænding og siden højspænding. Allerede dengang havde han blik for teknologiske fremskridt, og hvordan opgaver kunne løses bedre til fordel for både kunder, selskabet og ansatte. For eksempel udviklingen af en mobil og miljøvenlig nødgenerator, der blev trukket rundt fra sted til sted med traktor – en afløser for tunge, besværlige og larmende dieseldrevne generatorer.
”Jeg har altid haft fingrene skruet rigtigt på og masser af ideer. Det har jeg brugt til at drive nye ting frem. Jeg har fået mulighed for at prøve meget af, og har også udviklet systemer, der blev droppet, fordi tiden ikke var moden til dem endnu – men teknikken virkede. Det har kunnet lade sig gøre, fordi jeg er blevet mødt med tillid og mulighed for at gøre mit bedste. Og den tilgang har jeg selv søgt at efterleve som leder,” fortæller Carsten Rosenberg Pedersen.
Jobbet som driftsvagt for el, vand og varmeforsyning i TREFORs kontrolcenter og tillidsrepræsentant for selskabets elektrikere gav i løbet af 00’erne Carsten lysten til at rykke stolen om på den anden side af bordet for at arbejde med ledelse. Det skifte krævede dog en opgradering af eksamensbeviset, og som 52-årig begyndte han at læse til diplomingeniør på SDU. En fireårig uddannelse, som han gennemførte ved siden af skifteholdsarbejdet som driftsvagt.
Klar på alle tider af døgnet
Som først afdelingsleder og sidenhen afdelingschef for Driftovervågning, der også omfattede en installationsafdeling, fik Carsten den store opgave at implementere Engrosmodellen, der i 2016 ændrede hele strukturen på det danske elmarked og dermed også i TREFOR.
Driftovervågning omfattede nu driften af el-, vand- og varmeforsyning samt andre relaterede forretningsområder på tværs af koncernen frem til 2018, hvor der blev behov for en kursændring på grund af større fokus på udviklingen af et effektivt beredskab. En opgave som Carsten har haft ansvaret for siden 2012, og hvor han i hele perioden har været klar på alle tider af døgnet i tilfælde af covid-19, storm, oversvømmelser, brand og andre hændelser, der har medført afbrydelser i den kritiske infrastruktur.
”Jeg har altid prioriteret arbejdet og beredskabet, fordi det har interesseret mig og været vigtigt. Jeg kan godt lide at være i et miljø, hvor det går hurtigt. Og jeg har fået muligheden for at være lige der, hvor jeg gerne ville være – også med god opbakning hjemmefra”, fortæller Carsten, der bor i Fredericia med sin hustru og har to voksne børn.
Med en dåbsattest dateret i 1955 mærkede han dog også en stigende trang til mere tid uden for arbejdspladsen. Ansvaret for teamet i Driftsovervågningen blev før sommerferien i år derfor givet videre, mens Carsten som beredskabschef nu deler sin tid mellem TREFORs beredskabsplaner og hans seneste passion; modernisering af en kolonihave, der skal kunne klare tre dage uden strøm.
Fredag den 1. november markeres 40-årsjubilæet med en reception hos TREFOR i Kolding.
Nøgleord
Kontakter
Ann Katrine WarrenPressechefTREFOR
Tlf:51152555anwa@trefor.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 20266.2.2026 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.
TREFOR har afsluttet undersøgelsen af strømafbrydelse på Bornholm3.2.2026 14:41:50 CET | Pressemeddelelse
Årsagerne til strømafbrydelsen, der ramte hele Bornholm i januar, er nu endeligt klarlagt. TREFOR El-net Øst har udbedret fejl i sikkerhedssystemer, der skulle sikre strømniveauet i søkablet mellem Sverige og Bornholm.
For højt strømniveau bag strømafbrydelse på Bornholm22.1.2026 15:28:20 CET | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst har yderligere undersøgt årsagen til den knap 4 timer lange strømafbrydelse på hele Bornholm onsdag. Fejl i et system, der ellers skulle begrænse strømniveauet på øen, resulterede i et alt for højt niveau af strøm.
Alle på Bornholm har strøm igen21.1.2026 14:12:59 CET | Pressemeddelelse
Klokken 14 onsdag eftermiddag havde alle elforbrugere på Bornholm igen strøm. Den omfattende strømafbrydelse skyldtes en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.
Teknisk fejl bag strømafbrydelse på Bornholm21.1.2026 11:46:25 CET | Pressemeddelelse
Onsdag kl 10.16 gik strømmen på hele Bornholm. TREFOR El-Nel Øst har konstateret, at der er tale om en teknisk fejl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

