Ny doktor finder sammenhæng mellem infektioner og kræftdiagnoser
31.10.2024 11:35:15 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Klinisk lektor og ph.d. Kirstine Kobberøe Søgaard har netop forsvaret sin doktordisputats fra Aarhus Universitet, hvori hun ved hjælp af epidemiologiske data undersøger sammenhængen mellem specifikke infektionssygdomme og forekomsten af kræft.

I sin doktorafhandling tager Kirstine Kobberøe Søgaard udgangspunkt i scenariet, hvor en patient bliver indlagt og diagnosticeret med en alvorlig infektion på et dansk sygehus. Ved at følge patienterne frem i tiden har hun opgjort, hvor mange der efterfølgende fik en kræftdiagnose, og har derefter sammenlignet forekomsten af kræft hos patienter med infektion med forekomsten i baggrundsbefolkningen.
Konklusionen er, at der er en betydelig overrepræsentation af kræfttilfælde blandt patienter med infektioner, særligt i det første år efter indlæggelsen, men for nogle infektioner også flere år efter.
”Jeg håber, at min afhandling vil øge fokus blandt hospitalslæger på, at udiagnosticeret underliggende kræft kan være årsag til infektioner. En større opmærksomhed vil forhåbentligt kunne føre til tidligere kræftdiagnose for nogle af de patienter, der bliver indlagt på danske sygehuse med en infektion, og føre til forbedret overlevelse,” siger Kirstine Kobberøe Søgaard, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi.
Kirstine Kobberøe Søgaard er i dag ansat ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet og tilknyttet Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.
Kontakt
Klinisk lektor, ph.d. og dr.med. Kirstine Kobberøe Søgaard
Telefon: 97 66 54 24
Mail: kks@clin.au.dk, kirstine.soegaard@rn.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny håndbog skal hjælpe fagpersoner med at opdage overgreb mod børn19.3.2026 10:58:35 CET | Pressemeddelelse
Gratis håndbog giver konkrete redskaber til at opdage tegn på vold, omsorgssvigt og overgreb mod børn – og den anviser, hvordan fagpersoner kan handle på en bekymring.
Lille skrumpende organ kan være afgørende for liv eller død19.3.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet rykker ved vores forståelse af immunforsvaret: Et lille organ, som man ellers troede stoppede med at virke tidligt i vores liv, spiller en livslang rolle for risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, og for om moderne kræftbehandlinger virker.
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum