Danske elitetrænere ser medfølelse som en vej til bedre præstationer

Det kan lyde som en selvmodsigelse at tale om medfølelse i en konkurrencepræget verden som eliteidræt. For handler sport på topplan ikke om at blive hærdet til modstand og modgang?

Men det er en falsk modsætning, konkluderer et nyt studie, der analyserer 12 danske elitetræneres syn på brugen af medfølelse – eller ’compassion’, som psykologerne betegner det – i deres arbejde med topatleter.

Faktisk er der blandt trænerne, hvoraf de fleste er landsholdstrænere, bred enighed om fordelene ved at benytte compassion, fremhæver studiets hovedforfatter, Emilia Backman, der er ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut på Københavns Universitet.

”Alle toptrænerne tilslutter sig forestillingen om, at compassion kan give positive resultater i deres respektive sportslige miljøer. Mange føler også, at det er noget, de allerede praktiserer på den ene eller anden måde,” siger hun.

”Men selv om trænerne kan se fordelene ved at inddrage medfølelse, viser studiet også, at der er usikkerhed om, hvordan man i praksis arbejder med compassion, og konsekvenserne af at gøre det.”

Flytter fokus fra den enkelte til idrætsmiljøet 

’Compassion’ drejer sig i sportssammenhæng om andet og mere end at vise simpel medfølelse. Det er et sportspsykologisk redskab, hvor det handler om at anerkende idrætsudøverens oplevelse af skuffelse og modgang – og frem for alt at vide, hvordan man som f.eks. træner kan hjælpe med at lindre den sportslige frustration. 

Compassion ligner dermed det i sportspsykologien mere veletablerede begreb ’self-compassion’, hvor idrætsudøveren lærer at acceptere og håndtere negative følelser. Men i modsætning til self-compassion er det systematiske forsøg på at lindre andres negative følelser stadig et ret ubeskrevet blad inden for sportspsykologien, forklarer Emilia Backman.

”Med studiet har vi derfor flyttet fokus væk fra den enkelte udøver og zoomet ud på brugen af compassion i hele det sportslige miljø. Målet har været at undersøge, hvordan det kan understøtte præstationsforbedring og især en varig præstationsforbedring.”

I studiet peger de 12 trænere, som repræsenterer 10 forskellige idrætsgrene, selv på flere fordele ved at inddrage compassion. Det kan blandt andet:

• Hjælpe udøveren med ikke at overfokusere på negative sportslige resultater
• Styrke de menneskelige bånd og den gensidige forståelse mellem træner og udøver
• Fremme sammenholdet og samarbejdet i ellers konkurrencebetonede idrætsmiljøer
• Og ikke mindst: Etablere en tillid, der gør det muligt for træneren at udvikle udøveren sportsligt

Atleter kan have brug for et skub

Trods de positive vurderinger er mange trænere også usikre på, hvad compassion indebærer i praksis, for det er ikke i sig selv nyt at have fokus på atleternes mentale trivsel.

Ifølge Emilia Backman er det derfor vigtigt at udvikle og konkretisere compassion som et redskab, der kan tilpasses meget forskellige sportslige sammenhænge og situationer. 

”Compassion handler f.eks. ikke kun at om at klappe en atlet, der græder, på ryggen og sige, at det hele nok skal gå. Nogle gange handler det medmenneskelige også om at være i stand til at skubbe til sine atleter sportsligt. Det svære – og det nævner nogle af trænerne også i studiet – er at finde balancen mellem, hvornår man gør det ene, og hvornår man gør det andet.”

Samtidig vil hun gerne udfordre forestillingen om, at compassion er udtryk for en form for ’blødhed’, der fører til selvtilfredse, slappe udøvere. Nogle trænere deler den bekymring, men interviewene viser også, at det ikke behøver være sådan.

”At handle medfølende kræver virkelig klogskab, styrke og engagement – og det er efter min vurdering ikke bløde værdier. Så selv om compassion har fokus på de mere følelsesmæssige aspekter hos udøveren, er det hverken let eller ’blødt’ at inddrage. Og det er ikke uforeneligt med sportslige præstationer,” siger Emilia Backman. 

Malplaceret medfølelse

Et andet dilemma, som nogle trænere fremhæver, er risikoen for at ende i situationer, hvor medfølelse kan virke malplaceret. Kan en træner f.eks. vise medfølelse, når han eller hun selv har fravalgt en idrætsudøver til holdet eller træningssamlingen?

Ifølge Emilia Backman er det stadig muligt at have en medfølende tilgang, hvor træneren selv i de svære samtaler viser respekt for udøveren og ser sagen fra den andens perspektiv. 

”Men det er bestemt en modsætning i den forstand, at compassion typisk fokuserer mere på at forbedre trivsel og ikke så meget på præstation. Men som sagt behøver de to ting ikke være hinandens modsætninger.”

At gøre det klart for flere trænere og idrætsorganisationer er en løbende udfordring. 

”Men jeg fornemmer også, at sportsorganisationerne generelt bevæger sig i en retning, hvor de lægger endnu større vægt på deres udøveres trivsel,” siger Emilia Backman, der håber, at viden om compassion vil blive indarbejdet i flere uddannelsesforløb.

Et første skridt er i hvert fald taget. Team Danmark, der har støttet studiet, har selv indarbejdet brugen af compassion i deres elitetræneruddannelser.

--

Fakta om studiet

'Compassion matters in elite sports environments: Insights from high-performance coaches' er udgivet i tidsskriftet Psychology of Sport & Exercise.

Studiet bygger på semi-strukturerede interviews med 12 anonymiserede danske trænere, der arbejder på højeste niveau (10 af 12 er landsholdstrænere) inden for ti idrætsgrene. Trænerne giver i studiet deres syn på compassion og vurderer samtidig potentialer og barrierer. 

Ph.d.-studerende Emilia Backman fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, der har Charlotte Hejl (KU), professor Kristoffer Henriksen (Syddansk Universitet) og professor Ingo Zettler (KU) som medforfattere.