Fredensborg Kommune opfylder ambitiøst klimamål på madvarer
Mindre rødt kød og flere grøntsager og bælgfrugter. Det er kort fortalt opskriften på, hvordan køkkenerne i Fredensborg Kommune har nået deres klimamål om 30 pct. mindre CO2-udledning fra et ændret og mindre forbrug af kød fra 2022 til 2024.

Samlet set er CO2-udledningen fra kommunens indkøb af fødevarer faldet med 11,2 pct. Det skyldes især reduktionen på hele 31 pct. gennem et ændret forbrug af kød.
Klimamålet – som er besluttet af byrådet - gælder for alle kommunens køkkener samlet set. Det betyder, at målgrupperne er meget forskellige og omfatter alle fra de mindste børn i børnehusene, beboerne på plejehjemmene, hjemmeboende ældre og kommunens medarbejdere.
”Det er et flot resultat, som kun er nået takket være vores dygtige medarbejdere og ledere i kommunens køkkener”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og fortsætter:
”Vores klimamål er ambitiøse og kræver en stor indsats og kreativitet i køkkenerne, så de får alle aldersgrupper med på omlægningen og de nye opskrifter og tilbud. Men der er ingen tvivl om, at vi er på rette vej – og det kan vi med god grund være stolte af”.
For køkkenerne på ældreområdet er det lykkedes at reducere den samlede CO2-udledning med 6 pct. siden 2022 og udledningen fra kødforbruget med hele 33 pct. De ældre har bl.a. fået mulighed for at vælge vegetarretter hver uge, mens de velkendte kødretter tilberedes med mindre klimabelastende slags kød som gris og kylling.
På børneområdet har køkkenerne længe haft fokus på mere klimavenlige måltider, men alligevel er der børnehuse, som med en endnu mere fokuseret indsats har formået af reducere deres CO2-udledning yderligere.
I rådhusets køkken har man fx indført en vegetarret to gange hver uge – og generelt arbejdet med at erstatte oksekød, kalvekød og lammekød med gris, kylling, fisk og bælgfrugter. Det har givet en samlet CO2-reduktion på 17,5 pct. siden 2022.
Tallene er ikke korrigeret for antallet af borgere og medarbejdere, som køber mad fra kommunens køkkener. Der er dog ikke sket store ændringer på to år. Fx er antallet af beboere på plejehjemmene uændret.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum