Ny rapport: Hver dag bliver 31 børn dræbt eller lemlæstet i krig og konflikt
31.10.2024 06:30:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere farligt at være barn i krige og konflikter, viser ny alarmerende rapport fra Red Barnet. Antallet af drab, lemlæstelser og andre grove krænkelser begået mod børn i konfliktområder er rekordhøjt – særligt på grund af krigen i Gazastriben og den glemte konflikt i Sudan.
Krige og konflikter er blevet markant farligere for børn. Flere børn bliver slået ihjel, nægtet adgang til mad og drikkevand eller må se hospitaler eller deres skole blive bombet.
Det viser Red Barnets nye rapport ”Stop the War on Children: Pathways to Peace”, som har undersøgt forholdene for børn i krige og konflikter verden over i 2023.
Antallet af alvorlige krænkelser mod børn i konflikt er steget med 15 procent på bare ét år og var i 2023 på det højeste niveau nogensinde målt. Tallet er især steget på grund af den voldsomme krig i Gazastriben og den glemte konflikt i Sudan.
De seks alvorlige krænkelser, som FN systematisk begyndte at registrere i 2005, er: drab og lemlæstelse, rekruttering til væbnede grupper, bortførelse, seksuel vold, angreb på skoler og hospitaler og at blive nægtet humanitær hjælp.
Antallet af børn, som er blevet dræbt eller lemlæstet i krig og konflikt, er steget med hele 31 procent fra 2022 til 2023. Det svarer til, at i gennemsnit 31 børn blev dræbt eller lemlæstet hver dag i 2023. Mere end en tredjedel var palæstinensiske børn.
”Der er ingen tvivl om, at verden bliver farligere for børn. Vi har været vidne til en frygtelig eskalering af angreb mod børn, skoler og hospitaler i Gazastriben, Sudan, Ukraine og mange andre lande. Børn har intet ansvar for disse konflikter, men er de største ofre. De har ret til at udvikle sig og få en fremtid – men alt det bliver taget fra dem, ” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og tilføjer:
”Det internationale samfund er nødt til at handle for at beskytte børnene. Der er bl.a. brug for, at de ansvarlige, for de mange grove krænkelser mod børn, bliver stillet til ansvar, og at der bliver sikret adgang til nødhjælp. Danmark kan med en plads i FN’s Sikkerhedsråd fra årsskiftet arbejde målrettet for at sætte de mest sårbare børn i verdens krige og konflikter øverst på dagsordenen.”
En brutal og glemt konflikt
I Sudan er antallet af grove krænkelser mod børn femdoblet fra 2022 til 2023. Konflikten har skabt en af verdens værste humanitære katastrofer med frygtelige konsekvenser for børn. Sudan er nu verdens største sultkrise, hungersnød er brudt ud o mennesker dør af sult hver dag. 5,8 millioner børn er på flugt.
”Konflikten i Sudan er lige så grusom, som den er glemt. Og den bliver kun værre. Tusindvis af børn og voksne er blevet slået ihjel, skoler er blevet bombet og piger bliver udsat for de mest uhyrlige overgreb. Intet sted er sikkert. Samtidig er det utroligt svært for FN og store nødhjælpsorganisationer at få adgang til børn og familier i de værst ramte områder. Uden international handling vil de grove krænkelser mod børn i Sudan fortsætte for fuld styrke, ” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, chef for Red Barnets arbejde i Afrika.
Rapportens øvrige konklusioner:
- Red Barnets rapport viser, at antallet af børn, der lever i konfliktområder, er steget drastisk over de seneste årtier. 473 millioner børn – eller hvert sjette barn i verden - boede i 2023 i konfliktramte områder. Det er næsten en fordobling siden midten af 1990’erne.
- Afrika har det højeste samlede antal børn, der lever i konfliktområder (181 millioner), mens Mellemøsten har den højeste andel af børn i konflikt. I Mellemøsten lever mere end hvert tredje barn i konfliktområder.
- I 2023 blev der registeret i alt 31.721 alvorlige krænkelser (drab og lemlæstelse, rekruttering til væbnede grupper, bortførelse, seksuel vold, angreb på skoler og hospitaler og at blive nægtet humanitær hjælp) begået mod børn i konflikt.
- De 10 værste konfliktramte lande for børn i 2023 var: Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, DR Congo, Mali, Myanmar, Somalia, Sudan, Syrien, de besatte palæstinensiske områder og Ukraine. 6 ud af 10 af disse områder/lande ligger i Afrika.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkLinks
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet, Norsk Flygtningehjælp og LEGO Fonden går sammen om at give 300.000 børn i kriser adgang til tryghed, leg og læring21.5.2026 10:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab til en værdi af 200 millioner kroner skal sikre afgørende hjælp til børn i en tid, hvor historisk mange lever i aktive konfliktzoner.
H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.
Hr. Skæg og Red Barnet hjælper børn gennem sirenernes hylen i dag: Forberedelse mindsker frygt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være en voldsom oplevelse for børn, når sirenerne hvert år bliver testet den første onsdag i maj. Derfor har Red Barnet lavet materiale og en kampagnefilm med Hr. Skæg, der skal klæde lærere og pædagoger på, så de kan tage samtalen og forberede børn i børnehaver og skoler på sirenernes hylen.
Red Barnet og Aalborg Universitet indgår partnerskab for at styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som samfund skal vi blive langt bedre til at forhindre seksuelle overgreb mod børn, og det kræver, at vi markant styrker vores viden om de personer, som er i risiko for at begå overgrebene. Det mener Red Barnet og forskere ved Aalborg Universitet, som nu indgår partnerskabet ”Viden Mod Overgreb”. Børnerettigheds-organisationen og forskerne advarer samtidig om, at det i dag er uvist, om flere eksisterende tiltag reelt forebygger seksuelle overgreb mod børn bedst muligt.
Flere børn og unger søger hjælp efter grov afpresning16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 10 år hjulpet børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser. De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og særligt når børn og unge bliver afpresset med intime billeder online, er metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret. På to år er antallet af den type sager steget med 50 procent. Det kalder på større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge, mener Red Barnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum