Oplæg og paneldebat: Instagrams selvskadebedrag
13.11.2024 15:55:26 CET | Digitalt Ansvar | Presseinvitation
Digitalt Ansvar inviterer til oplæg og paneldebat d. 28/11 i lyset af vores nye undersøgelse af Instagrams moderation af selvskadeindhold.

I netværk på Instagram deler selvskadende børn og unge deres blodige sår, inspirerer hinanden til nye former for selvskade og deler tips og tricks til at undgå at blive opdaget.
Sociale medier som Instagram fortæller selv, at de automatisk fjerner skadeligt indhold og ikke tillader selvskade og selvmordsrelateret indhold på deres tjenester. Alligevel dukker historier om de skadelige netværk op igen og igen.
Vi har talt om de store menneskelige konsekvenser ved spredningen af selvskadeindhold på Instagram i årevis. Instagram siger selv, at de bliver bedre og bedre til at fjerne skadeligt indhold. Vores undersøgelse viser dog en noget anden virkelighed, siger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.
Digitalt Ansvar har testet:
- Fjerner Instagram automatisk selvskadeindhold, ligesom de påstår?
- Hvor let er det automatisk at opspore selvskadeindhold ved hjælp af kunstig intelligens?
- Leder Instagrams anbefalingsalgoritme børn- og unge ind i selvskadenetværk?
Digitalt Ansvar inviterer til oplæg, hvor vi præsenterer resultaterne af vores undersøgelse efterfulgt af en paneldebat om de menneskelige konsekvenser ved manglende moderation af selvskadeindhold på sociale medier samt sociale mediers ansvar.
I panelet:
Lotte Rubæk, psykolog og leder af Team for Selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien i
Region Hovedstaden. Tidligere i år opsagde hun sit medlemskab i Metas globale ekspertgruppe for selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord. Det begrundede hun med ordene:
Min klare opfattelse er, at alt indhold, som ikke er helt over grænsen, men som alligevel er skadeligt, lader Meta ligge. Det gør de, fordi det skaber interaktion og engagement blandt sårbare brugere.
Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.
Mads Bramsen, Centerchef i Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati.
Mie Andersen, tidligere medlem af selvskadenetværk på Instagram - også kendt som 'priv-netværket.
Om netværkets indflydelse på hende har hun tidligere fortalt i et interview til DR:
Jeg har skåret mig selv, brændt mig selv, slået mit hoved og mine hænder ind i væggen. Nogle af de ting gjorde jeg ikke, før jeg kom ind i priv-netværket.
Praktisk info
Arrangementet foregår d. 28. november kl. 16-17:30 i Klub, Linnésgade 25, 1321 København K
Tilmelding
Tilmeld dig eventet ved at sende en mail til: kontakt@digitaltansvar.dk
Det er gratis at deltage.
Tilmeldingen er åben, så længe pladser haves.
Læs mere om eventet her.
Nøgleord
Kontakter
Maja Wallmeier WolfgangPressekonsulent
Tlf:+45 9391 0689mww@digitaltansvar.dkAsk Hesby HolmDirektør
Tlf:+45 4216 4263ahh@digitaltansvar.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
EU’s forbud mod krænkende AI-systemer risikerer ikke at beskytte ofre godt nok7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU forhandler lige nu et nyt forbud mod AI-systemer, der kan fremstille manipuleret seksuelt materiale uden samtykke. Digitalt Ansvar kalder forslaget banebrydende, men advarer sammen med syv andre organisationer i et nyt holdningspapir om, at forbuddet kan blive for snævert og derfor ikke beskytte ofre tilstrækkeligt.
Coke, ecstasy og MDMA: Snapchat tillader åbenlyse ord for stoffer i profilnavne14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at Snapchat tillader profilnavne, hvor nogle af de mest almindelige ord for narkotika indgår. Snapchat forstærker dermed risikoen for salg af narkotika i stedet for at begrænse den, siger direktør i Digitalt Ansvar.
Nyt projekt skal få flere unge til at deltage i den demokratiske samtale online7.4.2026 10:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Had og chikane på sociale medier afholder unge i at deltage i den demokratiske samtale på sociale medier. Derfor lancerer Digitalt Ansvar og Tuborgfondet et nyt projekt, der bl.a. skal få flere unge til at anmelde ulovligt og skadeligt indhold online for at gøre debatten mere tryg og konstruktiv.
Ny kortlægning: Banderne har frit spil på Instagram, hvor dødstrusler og rekruttering foregår i fuld offentlighed25.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske rocker- og bandegrupperinger bruger sociale medier til at iscenesætte vold, magt og luksus, hvilket kan virke tillokkende for unge. Det viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar, der har kortlagt bandernes digitale tilstedeværelse og talt med anonyme unge, der følger bandernes aktiviteter online.
Historisk søgsmål: Meta sagsøges i Danmark for svigt af børn og unge17.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den hollandske NGO SOMI indleder et dansk gruppesøgsmål mod Meta for systematisk svigt af danske børn og unge. Flere eksperter samt organisationerne Digitalt Ansvar og Psykolog- og lægehuset, Dabeco bakker op og opfordrer danskere til at tilslutte sig kampen for at beskytte børn og unge på sociale medier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum