TV 2 ansætter ny marketingdirektør
30.10.2024 15:30:15 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Frederik Scholten, der kommer med erfaring fra både tele-, tech- og mediebranchen, er ny marketingdirektør på TV 2.

TV 2 har ansat 47-årige Frederik Scholten som ny marketingdirektør fra 1. februar 2025. Frederik Scholten, der kommer fra en stilling som direktør for Marketing, Digital og Kunder hos Telmore, skal stå i spidsen for arbejdet med at sikre en stærk positionering af TV 2s indhold og TV 2 Play som danskernes foretrukne streamingtjeneste. Sammen med et vedvarende fokus på TV 2s stærke brands og indhold skal Frederik Scholten og TV 2 Marketing understøtte arbejdet med at tage TV 2 Play til markedet. Med tiltrædelsen af TV 2s nye marketingdirektør flytter TV 2s marketingafdeling organisatorisk til TV 2s kommercielle område, som Stig Møller Christensen er direktør for.
- TV 2 står stærkt med en konkurrencedygtig streamingplatform, som er danskernes foretrukne streamingtjeneste. Vi er samtidig i en bevægelse, hvor vi i højere grad end tidligere har behov for at tilpasse vores måde at gå til kunderne på og vores kommunikation og positionering i markedet. Vi skal tale både til de mange og den enkelte, og indsatsen handler om både et skarpt fokus på potentielle kunder i markedet, effektiv akkvisition og at optimere vores kunderejser fra konvertering og det løbende loyalitetsarbejde. Partnerskaber og kreativ brand-aktivering bliver også vigtige opgaver, og det arbejde skal Frederik Scholten og TV 2 Marketing være med til at løfte sammen med vores andre dygtige teams på tværs af TV 2, siger Stig Møller Christensen, kommerciel direktør på TV 2, og fortsætter:
- Med Frederik på holdet får vi en direktør med et kommercielt strategisk mindset, en komplet marketingbaggrund, solide resultater fra en konkurrencepræget industri, og meget konkret erfaring med marketingteknologi anno 2024. Og så får vi ikke mindst en dygtig leder, der både har øje og forståelse for det kreative og for de udfordringer, TV 2 og mediebranchen står over for i dag. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Frederik, der bliver en vigtig spiller i spidsen for vores dygtige og kreative marketingkolleger og en central del af den kommercielle ledergruppe.
Frederik Scholten ser også frem til sin start på TV 2:
- TV 2 har en ganske særlig betydning for Danmark og danskerne, og det er med lige dele begejstring og respekt, jeg tager fat på opgaven med at fastholde og styrke interessen for TV 2 og alt det stærke indhold. TV 2 står et godt sted på rigtig mange områder, og der findes næppe nogen anden virksomhed i kongeriget, hvor der hersker en så uhæmmet kreativ energi. Det er en helt unik konkurrencefordel, som vi også får brug for i et marked, der er præget af intensiv konkurrence og kamp om danskernes opmærksomhed, og jeg glæder mig meget til at starte i jobbet, siger Frederik Scholten.
Frederik Scholten kommer til TV 2 fra Telmore og har ud over yderligere erfaring fra telebranchen hos teleselskabet 3 også erfaring fra Microsoft, mediebureauet IUM samt en række andre virksomheder.
TV 2 Marketing er en af Danmarks stærkeste kreative afdelinger, der iscenesætter TV 2 Danmarks brands på tværs af alle medieplatforme. TV 2 Marketing planlægger, designer, konceptudvikler og producerer kampagner på tværs af TV 2s egne og eksterne platforme.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkTV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum