HusCompagniet introducerer Morrow: Et innovativt rækkehuskoncept med fokus på den grønne omstilling
31.10.2024 08:00:00 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
HusCompagniets B2B afdeling har udviklet et rækkehusbyggeri med et væsentligt lavere klimaaftryk end det gennemsnitlige danske boligbyggeri. Byggeriet har fået navnet Morrow, og vil fremadrettet være HusCompagniets innovationsplatform indenfor bæredygtige tiltag til B2B-markedet.

Morrow er HusCompagniets nye rækkehuskoncept der er bygget med træ som kernekomponent, og er produceret og udviklet på HusCompagniets egen fabrik i Esbjerg. Med et klimaaftryk på 3,3 kg CO2e/m2/år ekskl. drift og 3,9 kg CO2e/m2/år inkl. drift med varmepumpe som varmekilde. Dette ligger væsentligt under mange andre boligbyggerier, der i gennemsnit udleder 9,6 kg CO2e/m2/år[1]. Samtidig holder rækkehustypen Morrow sig også langt under de justerede klimakrav for enfamiliehuse og rækkehuse på 6,7 kg CO2e/m2/år, der træder i kraft fra midten af 2025[2].
”Som Nordens største husbygger har vi et ansvar og et ønske om at bidrage til at udvikle byggebranchen indenfor mange områder og i særdeleshed indenfor bæredygtighed og den grønne omstilling. Derfor har vi siden 2019 arbejdet med bæredygtighedstiltag som en integreret del af vores strategi, og det er en vigtig milepæl for os, at vi i dag kan præsentere Morrow. Vores målrettede arbejde med bæredygtighedstiltag i hele virksomheden fortsætter, og vi ser kun det her som begyndelsen”, fortæller Group CEO i HusCompagniet Martin Ravn-Nielsen.
Morrow er designet til at kunne skaleres og har også en hurtigere byggetid i forhold til et traditionelt rækkehusbyggeri. Ambitionen er, at Morrow fremadrettet bliver en innovationslinje, hvor HusCompagniet i større skala kan afprøve og implementere nye tiltag og indsigter. Indsigter der eksempelvis kunne komme fra HusCompagniets nyligt annoncerede samarbejde med Velux Gruppen omkring Living Places konceptet.
”Byggeriets klimaaftryk bliver afgørende for fremtidens byggeri og boliginvesteringer, og med Morrow har vi lavet et kommercielt og skalerbart rækkehuskoncept til professionelle ejendomsudviklere og investorer, der qua et betydeligt lavere klimaaftryk også er med til at fremtidssikre deres investering. Vi har en ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor attraktive rækkehusprojekter i hele landet, og med Morrow har vi vist, at det kommercielle ikke behøver være en modsætning til bæredygtighedstiltag, når det gælder byggeriet", fortæller Christopher Tranæs, projektudviklingsdirektør i HusCompagniet.
Morrow rækkehuskonceptet er klar til at blive sat i produktion som totalentrepriser. Prismæssigt ligger Morrow rækkehusene på samme niveau som et konventionelt rækkehusbyggeri, hvilket HusCompagniet håber på, kan være med til at sætte hurtigt gang i efterspørgslen. Samtidig kan Morrow både blive Svanemærket og DGNB-certificeret, og med træfacader falder de arkitektonisk smukt ind i de fleste landskaber. Ambitionen er, at man allerede i 2025 vil kunne se de første påbegyndte eksempler på byggeriet flere steder i landet.
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comBilleder
Links
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Production og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet leverede fortsat vækst og fastholder forventningerne til 20266.11.2026 08:01:28 CET | Pressemeddelelse
Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne med 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026. I rækkehusforretningen stabiliserede resultaterne sig fortsat med god fremdrift i de tre udfordrede B2B-projekter – hvoraf ét er afsluttet – og fortsat fremskridt i den strategiske rekalibrering med særlig vægt på at etablere en stærkere og mere fokuseret organisation. I oktober sikrede HusCompagniet samtidig et godt fundament for at forfølge strategien om at udvikle flere projekter på egen jord med en ny og tilpasset treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit. Den fortsatte omsætningsvækst var drevet af god eksekvering af ordrebogen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i den danske del af forretningen. Bruttomarginen faldt som forventet på grund af effekterne af den usædvanligt kolde vinter og udgjorde 15,4% mod 17,1% i sammenlig
3F og HusCompagniet indgår samarbejdsaftale, der skal sikre ordentlige forhold i typehusbranchen5.11.2026 10:00:40 CET | Pressemeddelelse
3F Byggegruppen og Danmarks største husbygger, HusCompagniet, har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke indsatsen mod social dumping, kritiske arbejdsforhold og uigennemsigtige leverandørkæder. Med aftalen etablerer 3F og HusCompagniet et tættere samarbejde om forebyggelse, kontrol og ordentlige forhold på byggepladserne. Det er begge parters ønske, at aftalen skal være med til at løfte standarden for hele typehusbranchen.
Sidste chance i populær udstykning i Tirsbæk Bakker: HusCompagniet sætter de otte sidste grunde til salg23.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt efterspurgte område Margrethehøj Etape 3 i Tirsbæk Bakker. Alle øvrige grunde i udstykningen er solgt eller reserveret på rekordtid, og der er ingen nye grunde på vej i området foreløbigt.
HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.
Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

