Peter Giørtz-Carlsen bliver ny Group CEO i DLG Group
DLG’s bestyrelse har udnævnt Peter Giørtz-Carlsen som Group CEO. Han tiltræder i løbet af januar 2025.

Peter Giørtz-Carlsen har bred international erfaring efter en lang karriere hos Arla Foods. De seneste seks år har han været vice-CEO og medlem af direktionen. Han har spillet en central rolle i at drive strategisk udvikling og eksekvering, der har bidraget markant til Arla Foods’ transformation til en førende mejerivirksomhed, der sikrer værdiskabelse for landmændene i den grønne omstilling.
Forretningstransformation har været en rød tråd i Peter Giørtz-Carlsens karriere, hvor han med succes har ledet udviklingen af Arla Foods' europæiske forretning til at blive en stærkere enhed med fokus på værdiskabelse og stærke kunderelationer. Han har desuden været hovedarkitekten bag en række strategiske partnerskaber og har samarbejdet med centrale eksterne stakeholders for at sikre effektive rammevilkår og kommerciel udvikling.
"Peter Giørtz-Carlsen har gennem sin karriere dokumenteret sin evne til at skabe resultater. Han har stærke kompetencer inden for forretningstransformation, og samtidig besidder han en særlig blanding af forretningssans og strategisk ekspertise. Det gør ham til et ideelt match til vores koncern og den opgave, der ligger foran os: at sikre den langsigtede konkurrencekraft og udvikling af koncernen samt realisere vores ambition om at skabe værdi i den bæredygtige omstilling til gavn for vores ejere og kunder,” siger bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen og uddyber:
"Peter er en engagerende og værdidrevet leder, der udvikler organisationer på tværs af grænser og fremmer en kultur af samarbejde, diversitet og nytænkning for at sikre engagement og resultater. Derudover har han et indgående kendskab til landbrugssektoren og forstår vores rødder som andelsselskab. Jeg er glad for at kunne byde Peter velkommen og ser frem til vores samarbejde.”
Det fulde potentiale skal forløses
"Gennem årene har jeg fra sidelinjen fulgt udviklingen i DLG Group, som er en vigtig og ledende spiller på det europæiske marked med store strategiske ambitioner. De senere år er der taget vigtige skridt for at styrke forretningen med en klar vision om værdiskabelse i den grønne omstilling. Nu er det tid til at forløse det fulde potentiale. Det ser jeg frem til at gøre sammen med mine nye kolleger i DLG. Kernen i enhver succes er en engageret og inkluderende organisation, som ikke kun skaber de bedste resultater, men også bygger et mere konkurrencedygtigt, fremgangsrigt og bæredygtigt DLG på den lange bane,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Han varetager ved siden af jobbet i Arla Foods en række eksterne roller, herunder som næstformand i European Dairy Association, næstformand for Toms-gruppen og medlem af et London-baseret CEO-forum bestående af stakeholders på tværs af den britiske fødevaresektor.
Privat er han bosiddende i Børkop med sin hustru og deres to børn.
Group COO stopper i 2025
Peter Giørtz-Carlsen tager over efter koncernchef Kristian Hundebøll, der stoppede den 31. august. Group COO Jesper Pagh fortsætter som konstitueret Group CEO, indtil Peter Giørtz-Carlsen tiltræder i januar 2025.
Jesper Pagh har efter eget ønske besluttet at stoppe som Group COO i begyndelsen af 2025 og fortsætte sin karriere uden for koncernen. Han vil dog fortsat repræsentere DLG i nogle bestyrelser.
”Jesper har gennem mere end 20 år ydet en dedikeret indsats. Han har bidraget betydeligt til udviklingen af DLG’s forretning og partnerskaber i Danmark såvel som internationalt, og han er en meget vellidt kollega. Som konstitueret CEO har Jesper endnu engang vist sin store dedikation til DLG ved at sikre kontinuitet i ledelsen i denne periode. Det skal han have stor tak for, og jeg ønsker ham alt det bedste på hans videre færd,” siger Niels Dengsø Jensen.
Fakta om Peter Giørtz-Carlsen
- 1999: cand.merc. fra Aarhus Universitet.
- 1999: Strategikonsulent i Accenture.
- 2002: Direktør for forretningsudvikling i Semco.
- 2003: Vice President for Corporate Strategy hos Arla Foods.
- 2008: Administrerende direktør, Cocio Chokolademælk.
- 2010: Vice CEO, Bestseller Fashion Group, Beijing, Kina.
- 2011: Executive Vice President for Arlas forretning i Danmark.
- 2014: Executive Vice President for Arlas forretning i Storbritannien.
- 2016: Executive Vice President og COO for Arlas aktiviteter i Europa.
- 2019: Vice CEO og medlem af Arlas direktion.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder

Om DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2023 havde DLG-koncernen en omsætning på 67 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG Group udnævner EVP til at lede Agriculture Business Group3.6.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse
For at udnytte koncernens størrelse fuldt ud og eksekvere på transformationsprogrammet, ReGen, konsoliderer DLG Group nu sine agriaktiviteter i én stærk enhed, Agriculture Business Group. Det skal sikre fuld udnyttelse af værdipotentialet, styrke den funktionelle ekspertise, realisere stordriftsfordele og synergier på tværs af forretningen samt skabe rum for øgede investeringer i innovation, der kan accelerere væksten. Det bliver Peter Kjær Jensen, der som nyudnævnt Executive Vice President (EVP) skal stå i spidsen for DLG’s Agriculture Business Group. Peter Kjær Jensen bringer betydelig ledelseserfaring med sig fra en karriere med flere internationale ledelsesroller. I sin rolle som CEO for PostNord Danmark & Vice CEO for PostNord Group ledte han organisationen gennem en succesfuld transformation, der forbedrede resultaterne, kundetilfredsheden og medarbejderengagementet. “Peter Kjær Jensens omfattende ledelseserfaring og dokumenterede resultater med at drive succesfulde transformatio
DLG Group ansætter ny Head of Agriculture Denmark3.6.2025 11:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. juni tiltræder Anders Jeppesen Jensen som Head of Agriculture Denmark hos DLG Group. Han erstatter Bøje Kjær, der påtager sig en ny rolle som EVP for Animal Nutrition Business Group. Anders Jeppesen Jensen kommer til DLG Group fra DAKA Denmark A/S, hvor han har været General Manager siden 2018. I den rolle har han drevet organisatorisk udvikling og succesfuldt implementeret en ny strategi, der har ført til betydelige forbedringer på bundlinjen. “Jeg er glad for at byde Anders Jeppesen Jensen velkommen til DLG Group. Vores danske forretning spiller en afgørende rolle i at betjene vores ejere, de danske landmænd. Anders kommer med betydelig ledelseserfaring, omfattende viden om landbrugssektoren og stærkt kommercielt talent med sig; kompetencer, der er vigtige for os at bygge fremtidens DLG Group. Sammen med sit team vil Anders bringe os endnu tættere på vores ejere og kunder ved at styrke vores værditilbud og konkurrenceevne gennem nye løsninger og førsteklasses service, og derme
DLG Group ændrer organisationsstruktur for at eksekvere på transformationsprogram3.6.2025 11:01:22 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggør DLG Group en ny organisationsstruktur, der skal sikre en succesfuld eksekvering af transformationsprogrammet, ReGen, og bringe koncernen tættere sammen. Målet er at udnytte koncernens fulde potentiale og skabe et stærkt fundament for fremtidig værdiskabelse og vækst. I sidste uge lancerede DLG Group et treårigt transformationsprogram, ReGen, der skal forbedre konkurrenceevnen og styrke kerneforretningen for at sikre en stærkere og mere moderne virksomhed i fremtiden. Transformationsprogrammet skal skabe betydelige effektiviseringer og sigter mod at levere 1 milliard kroner i omkostnings- og indtjeningsforbedringer over de næste tre år. 600 millioner kroner vil i samme periode blive geninvesteret i virksomheden for at muliggøre og opretholde transformationen. Den nye organisationsstruktur er det første vigtige skridt i transformationen. Den vil skabe skalafordele og synergieffekter, øge den funktionelle ekspertise og accelerere eksekveringskraften og performance manag
Transformationsprogram skal fremtidssikre DLG Group27.5.2025 15:00:56 CEST | Pressemeddelelse
For at forbedre resultaterne og sikre virksomhedens langsigtede udvikling har DLG Group lanceret det mest omfattende transformationsprogram i sin historie. 'ReGen', som programmet kaldes, sigter mod at levere 1 milliard kroner i omkostnings- og indtjeningsforbedringer over de næste tre år. Som svar på vedvarende strukturelle ændringer på markedet og et betydeligt behov for intern optimering vil ReGen-programmet forbedre DLG Groups konkurrenceevne, styrke kerneforretningen og bidrage til at skabe en stærkere og mere moderne virksomhed for fremtiden. I marts igangsatte DLG Group en grundig analysefase for at kortlægge potentialet til gennemførelsen af et transformationsprogram. Analysen viser, at med betydelige effektiviseringer kan der hentes 1 milliard kroner i omkostnings- og indtjeningsforbedringer over de næste tre år. Over de næste tre år vil 600 millioner kroner blive geninvesteret i virksomheden for at muliggøre og opretholde transformationen. Investeringerne vil fokusere på digi
DLG-koncernen transformerar för framtida framgång27.5.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
För att förbättra koncernens övergripande verksamhet och säkra en långsiktig utveckling har DLG-koncernen lanserat det mest omfattande transformationsprogrammet i sin historia. ’ReGen’, som programmet kallas, syftar till att leverera 1 miljard DKK i EBITDA-förbättringar under de kommande tre åren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum