Region Midtjylland investerer ekstra trafikmidler i nye løsninger
Et budgetoverskud på 50 mio. kroner i kollektiv trafik for 2025 skal bl.a. bruges til at styrke og forbedre mobiliteten i regionen.
Regionsrådet har netop besluttet, at noget af differencen på den regionale kollektive trafik skal investeres i bæredygtige forbedringer og nye løsninger - bl.a. på Aarhus Letbane og Lemvigbanen, men også til fysiske investeringer i lademuligheder for busser, der på lange ruter skal kunne deloplade undervejs.
Budgetoverskuddet kommer uventet og skyldes, at borgerne i den midtjyske region i høj grad er vendt tilbage til den kollektive trafik. Passagertallene er nu på samme niveau, som før coronaepidemien parkerede både busser og tog af flere omgange.
Sammen med omkostninger, der er blevet lavere end forventet, giver passagerfremgangen altså en positiv difference på den regionale ramme til kollektiv trafik på cirka 50 mio. kroner.
- I 2025 kører vi kollektiv trafik for det største beløb nogensinde i regionens historie, og budgetoverskuddet er et tegn på, at vi tør prioritere og omstille og påtage os ansvaret for at udvikle den kollektive trafik. Vi har nok været lidt konservative i vores tilgang, fordi der har været stor usikkerhed om passagertal og energipriser de seneste år. Men nu har vi i regionsrådet fundet et leje, der sikrer stabil og velfungerende kollektive trafik – og samtidig gør det muligt at investere i nye løsninger på tværs af regionen, siger Hanne Roed (R), 1. næstformand for regionsrådet i Region Midtjylland.
Samarbejde om fremtidens mobilitet
I de kommende år skal der ske store forandringer af den kollektive trafik, så den tager højde for de behov, borgerne har. Det fastslår regionsrådsformanden.
Målet er sammenhæng mellem et stærkt hovednet af busser og tog og nye løsninger på mobilitet. Det er for eksempel samkørsel, delebiler, cykler, løbehjul eller helt andre ting. Alt dette samtidig med at den kollektive trafik skal være bæredygtig – både økonomisk og klimamæssigt.
- Vi skal have skabt løsninger, der hænger sammen, så man kan komme hele vejen - både ud og hjem - med den kollektive trafik. Det kræver samarbejde på tværs og inddragelse af mange forskellige partnere og perspektiver, og så kræver det politiske prioriteringer, som den vi nu laver med det uventede budgetoverskud på 50 mio. kroner, siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for regional udvikling.
Regionsrådet nedsatte tidligere i år et regionalpolitisk forum, hvor virksomheder, trafikselskaber, studerende, pendlere og forskere sammen med både kommunale og regionale politikere lavede et sæt anbefalinger, som partnerskabet bag er i gang med at realisere.
Region Midtjylland driver sideløbende flere projekter, der udvikler bæredygtige transportmuligheder i hele regionen.
Det er blandt andet Delecyklen, hvor Region Midtjylland tester, om elcykler og ladcykler til deling kan være et alternativ til bilen i landsbyer, og det skandinaviske EU-samarbejde MOVE, der arbejder for at fremme bæredygtig mobilitet gennem udvikling, test og implementering af tiltag.
Fakta: Investeringer i kollektiv trafik i Region Midtjylland
• Region Midtjylland afsætter midler til afdrag på tre batteritog til Lemvigbanen, som skal i drift i 2025. Yderligere fire tog til strækningen Skjern-Holstebro betales af staten.
• Der er afsat midler til vedligeholdelse og reinvesteringer i Aarhus Letbane, med bidrag fra Aarhus Kommune på 5 mio. kr. i 2025 og 10 mio. kr. fra 2026.
• Ladeinfrastruktur etableres på endestationer for elbusser på lange ruter, som f.eks. rute 200. Kommunerne modtager tilskud til ombygning.
• Flere tog til Aarhus Letbane er godkendt. Afdrag starter ved levering i 2028/29 og finansieres via lån.
• Budgetoverskud i 2025 kan bl.a. bruges til nye mobilitetsprojekter, men fremtidige investeringer vil udnytte den fulde budgetramme.
Kontakter
Hanne Roed (R)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget (1. næstformand)
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenKim Kofod HansenUdviklingsdirektør, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:20434304kim.kofod.hansen@ru.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland ønsker flere ansatte i pensionsalderen4.11.2024 11:16:55 CET | Pressemeddelelse
Mange ansatte i sundhedsvæsnet vil gerne arbejde videre fremfor at gå på efterløn eller pension, hvis vilkårene er rigtige, viser undersøgelse. Nye anbefalinger fra regionsrådet i Region Midtjylland sigter mod at dette og andre potentialer gribes.
181 patientjournaler fra Regionspsykiatrien Randers er nu gennemgået1.11.2024 14:44:10 CET | Pressemeddelelse
Den foreløbige gennemgang understreger den bekymring, som whistleblowerhenvendelser i starten af året gav anledning til, og som hospitalsledelsen i Psykiatrien har handlet på.
Invitation til pressen: Boringer i gang på Høfde 4231.10.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er i øjeblikket aktivitet på Høfde 42 med boreudstyr og teknikere i gule beskyttelsesdragter. Det er boringer, der er vigtige for oprensningen. På mandag den 4. november kl. 12-13 er det muligt at få billeder og mere viden om arbejdet med oprensning af Høfde 42.
Region skaber rammer for fælles klimaindsats: Hvordan beskytter vi Midtjylland mod fremtidens ekstreme vejr?31.10.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde og fælles klimaløsninger på tværs af kommuner skal være med til at håndtere fremtidens tørke og oversvømmelser. Det er ambitionen i et nyt regionalpolitisk forum.
Regionsråd vedtager plan for Cheminova-forurening30.10.2024 15:24:11 CET | Pressemeddelelse
En 750 meter jernspuns skal omkranse Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Spunsen skal forhindre spredning af forurening. I dag har politikerne i Region Midtjylland vedtaget en strategi for det kommende udbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum