Amy Watson bliver ny kunstnerisk chef for Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Teater har ansat den konstituerede balletmester Amy Watson som balletchef
Det Kongelige Teater har fået ny balletchef. Det bliver den 43-årige amerikanske balletinstruktør og tidligere solodanser Amy Watson, der 1. november overtager ansvaret for Den Kongelige Ballet efter balletmester Nikolaj Hübbe.
Efter en grundig ansættelsesproces, der startede i foråret, har et enigt ansættelsesudvalg og en enig bestyrelse peget på Amy Watson.
”Det var et stærkt ansøgerfelt og dermed også en omfattende proces, vi har gennemført for at nå frem til ansættelsen af vores nye balletchef. Amy Watson besidder alle de kvaliteter, som vi som bestyrelse har været på udkig efter. Udover åbenlys balletfaglighed og ledererfaring som instruktør, har hun et dybt kendskab til Bournonville og en ambition om at fastholde og styrke den vigtige ballettradition. Samtidig med hendes mangeårige tilknytning til kompagniet har hun et stærkt internationalt netværk, som er værdifuldt for vores fælles aspiration om, at Den Kongelige Ballet fortsat skal være et af verdens bedste balletkompagnier”, udtaler bestyrelsesformand Lars Barfoed.“
”Jeg glæder mig til at følge det næste kapitel i Den Kongelige Ballets historie under Amys lederskab. Amy står for både kontinuitet og traditionsbevidsthed – samtidig med at hun gør sig mange gode og vigtige tanker om fornyelse i ballettens verden. Allerede under sin konstituering har Amy imponeret med sit overblik og sin energi, og nu glæder jeg mig til, at hun også kan begynde at udfolde en egen vision – herunder med vigtige tanker om, hvordan vi arbejder med Bournonville som en spillevende del af vores kulturarv, og hvordan det gør Den Kongelige Ballet - the Royal Danish Ballet – til et helt unikt kompagni i verden,” siger teaterchef Kasper Holten.
Amy Watson siger: ”Jeg er beæret over at få lov til at stå i spidsen for Den Kongelige Ballet. For mig var adgangsbilletten til ballettens fantastiske verden Bournonville, og derfor er det med en hel særlig stolthed, at jeg overtager ansvaret for at holde denne tradition levende hos dansere og publikum. Jeg vil gerne takke Nikolaj for mange års frugtbart kunstnerisk samarbejde, og ved, at han efterlader et exceptionelt talentfuldt og internationalt kompagni. Jeg glæder mig til, sammen med danserne, at fortsætte den udvikling, vi allerede er i fuld gang med. Den klassiske ballet står på mange måder ved en skillevej. Det har den gjort før, og jeg tror fuldt og fast på, at vi ved at forandre udtryk og metoder, kan skabe nye stærke fortællinger, som vil holde den klassiske ballet relevant for et stort publikum.”
Bestyrelsen har ved samme lejlighed besluttet at ændre titlen balletmester til balletchef. Det er en modernisering af titlen, så den harmonerer med teatrets andre kunstneriske chefer, og samtidig en titel, der svarer til tilsvarende stillinger i andre af verdens førende balletkorps. Balletskolen refererer indtil videre fortsat til teatrets HR-direktør Louise Lee Leth.
Kort om Amy Watson
Amy Watson er født i 1981, og udannet balletdanser ved The School of American Ballet i New York. Blev i 2000 som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet. Udnævnt til solist i 2003 og til solodanser i 2007.
Amy har danset hovedpartier i et stort og alsidigt balletrepertoire. Hun har danset Bournonvilles heltinder på Den Kongelige Ballets internationale turnéer til blandt andet Palais Garnier, Mariinskijteatret og The Kennedy Center. Hun har desuden gæstet American Ballet Theatre som Myrtha i Giselle i 2014 og New York City Ballet i 2009 i partiet som koleriker i De fire temperamenter.
Hendes repertoire som danser omfattede Balanchine, Robbins, Martins, Petipa, Neumeier, Cranko, Lander, Naharin, Wheeldon, McGregor, Tharp, Ashton, MacMillan, Wheeldon, Ratmansky, Hübbe, Larbi, Kloborg, Dean, Lærkesen, Forsythe, Kylián og Dove med flere.
Hun begyndte at undervise Den Kongelige Ballet i 2016 og assisterede på ballettens produktioner op til sin pensionering som danser.
Amy Watson er Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Nøgleord
Kontakter
Michael JannerupPR- og pressechef
Tlf:+45 25 51 77 39mija@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Sangpræstationerne er i centrum i dronningedrama om passion, magt og mord10.12.2024 13:01:38 CET | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en sangerfest, når Donizettis enestående bel canto-opera Maria Stuarda for første gang kan opleves i Operaen med de Reumert-belønnede operasolister, Gisela Stille og Elisabeth Jansson sammen med den prisvindende tenorkomet Galeano Salas.
Få billetter tilbage5.12.2024 13:13:56 CET | Pressemeddelelse
Nøddeknækkeren er Aarhus’ juletradition.
Barnet i centrum - ny organisering af børneområdet på Det Kongelige Teater4.12.2024 12:30:05 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater samler hele børneområdet under et samlet direktørområde. Balletskolens ledelse skal fremadrettet referere til udviklings- og børnedirektør, Dorthe Paulli, og får fra efteråret 2025 tilknyttet et balletskoleråd.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener3.12.2024 13:48:53 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Menneskerettighedsdag i Operaens Foyer med unge talere og kunstneriske indslag2.12.2024 09:34:30 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater markerer menneskerettighedsdag i samarbejde med talerskolen Røst og Institut for Menneskerettigheder ved at give scenen til ti unge talere. På hver deres måde vil de sætte fokus på nogle af de rettighedskampe, som stadig kæmpes rundt om i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum