Fra Viborg til Rom - en etapevandring
Foredrag v. Dorthe Carlsen i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Hvordan får man den skrupskøre ide at tage på etapevandring fra Viborg til Rom?

Vidste du, at Europa har et meget fint netværk af vandrestier og at Caminoen langt fra er den eneste pilgrimsrute?
Kom og hør historien om en karrierekvinde, der skifter en hverdag med et job som topleder, fem børn og aktiv fritid ud med et liv, hvor man intet andet skal end at sætte det ene ben foran det andet og alene tænke på, om man kan finde et godt sted at spise sin medbragte madpakke?
Hør historier om pudsige møder, refleksioner over stress og mangel på samme, mennesker og fantastiske steder i Europa.
Otte års vandreeventyr
Dorthe Carlsen har fra 2016 og indtil juni måned 2024 vandret de første 2600 km på sin "gå-tur" til Rom. I maj/juni 2024 krydsede hun alperne og gik syd for Milano. Her i efteråret 2024 har hun vandret den sidste etape og når hun gæster Bjerringbro i november, er hun nået til Peterspladsen i Rom.
Dorthe Carlsen er uddannet journalist og har i mange år været topchef i mediebranchen, blandt andet som direktør og ansv. chefredaktør for Midtjyske Medier, der blandt andet styrede Viborg Stifts Folkeblad og Århus Stiftstidende. Foruden at have 5 børn og et aktivt fritidsliv med blandt andet bestyrelsesarbejde i BFH og Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter. Hun boede i Gullev fra 2008 til 2018.
Tirsdag d. 19. november er hun tilbage i Bjerringbro, hvor hun i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, vil fortælle sin historie om den usædvanlige rejse til fods gennem Europa til Rom. Det er kl. 19-21 og billetter à 50 kr. kan købes på viborgbib.dk.
Kontakter
Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne
dav@viborg.dk, 42262921
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
”Kunst er en følelse” – Paul M. Cederdorff udstiller i Gudenåhuset1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulptør og grafiker Paul M. Cederdorff er født i 1938 og nærmest veteran indenfor dansk kunst. Han er både maler, grafiker, keramiker og billedhugger med base i Mejdal ved Holstebro.
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum