Ny direktør for Brand og Marketing i Norlys A/S
31.10.2024 13:19:04 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys sætter fuld fart på at etablere en integreret kundeforretning, der også omfatter Telia Danmark og udpeger Eva Lundgren som ny brand- og marketingdirektør.

Inden for det næste års tid skal danskerne lære, at Norlys-brandet nu også omfatter mobilløsninger. Dermed skal Norlys være kendt som et selskab, der dækker hele husstandens eller virksomhedens behov inden for energi og tele.
Det sætter Norlys sig nu op til ved at etablere en fælles brand– og marketingafdeling på tværs af hele kundeforretningen. Det bliver Eva Lundgren, der som ny direktør for Brand og Marketing skal stå i spidsen for at fortsætte positioneringen af Norlys som et stærkt brand inden for energi og tele.
- Eva er en kreativ og modig marketingprofil, som har løftet Telia Danmarks markedskommunikation og samtidig gennemført en omfattende rebranding af Call me. Et kendt og engagerende Norlys-brand er afgørende for vores ambition om at blive en foretrukken leverandør til de danske husstande og virksomheder, og det skal Eva være med til at sikre, siger Ulf Lund, der er direktør for Norlys A/S.
Eva Lundgren har over 20 års erfaring med marketing og kommer fra en stilling som ansvarlig for Brand, Marketing og E-Commerce i Telia Danmark, hvor hun har stået i spidsen for Telia Danmarks samlede marketingindsats siden juli 2022.
- Norlys-brandet har på få år opnået et rigtig flot kendskab som energi- og teleleverandør. Men en af de ting, som Norlys naturligvis ikke er så kendt for endnu, er at være en mobiloperatør. Vi har netop sat gang i rebrandingen af Telia til Norlys, og det arbejde har fuldt fokus i den kommende tid, hvor vi blandt andet glæder os til at ombygge Telia-butikkerne, så de passer ind i Norlys-universet, siger Eva Lundgren.
Blå bog:
- 2022 - 2024: Chef for Brand, Marketing og eCommerce i Telia Danmark.
- 2020 – 2022: Group marketing director i Bellagroup.
- 2014 – 2019: Head of marketing effectiveness, planning and creative brand development i Thomas Cook.
- 2008 - 2018: Chef for Brand og Marketing i Spies.
- 2022 - : Bestyrelsesmedlem i rejsebureauet TourCompass.
- Faglige anerkendelser: Marketeer of the year AEA (2015), Client of the year (2015), The M-list (2016, 2017,2018, 2019 og 2024), Shortlistet til Årets CMO (2017), IPA, Effie, Cannes Lions, Eurobest, Epica, Lovie awards, AEA – effectiveness award, Danish Digital Award, Danish Internet Award, Rambuk, True Awards og Creative Circle.
- Uddannelse: Kandidatgrad i erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School.
- Eva Lundgren bor i København sammen med sin familie.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum