Læger i akutklinikker tager telefoner for Akuttelefonen 1813
Som et forsøg vil de læger, der arbejder i lægevagten i Helsingør og Frederikssund, blive knyttet til Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstadens Akutberedskab

Fra 4. november og tre måneder frem vil læger i akutklinikkerne i Helsingør og Frederikssund give Akutberedskabet en hjælpende hånd og tage telefoner for Akuttelefonen 1813, hvis der ikke er patienter i venteværelset.
”Vi vil gerne bevare de mindre akutklinikker tæt på borgerne, men vi skal selvfølgelig også bruge ressourcerne fornuftigt. Derfor giver det rigtig god mening, at lægerne kan hjælpe med at tage telefoner, når venteværelset på akutklinikken er tomt, og der i perioder er spidsbelastninger på 1813. Det vigtige for mig er, at borgerne stadig kan blive tilset på akutklinikkerne,” siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C).
Fortsat åbne akutklinikker
Forsøget ændrer ikke på åbningstiderne i akutklinikkerne.
”Borgerne vil fortsat have mulighed for at blive visiteret til fysisk konsultation i Frederikssund og Helsingør, så de vil ikke opleve en ændring, men vi får mulighed for at teste, om vi bruger lægernes tid fornuftigt i de perioder i akutklinikkerne, hvor der er meget få patienter. Vi er som sundhedsvæsen nødt til at kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt,” siger vicedirektør på Nordsjællands Hospital Thomas Houe.
De nuværende lægevagtordninger i Sundhedshuset i Helsingør og på hospitalet i Frederikssund tager imod borgere i lokalområdet, der bliver henvist fra Akuttelefonen 1813. I prøveperioden vil de 40 læger, som er tilknyttet akutklinikkerne, være udlånt til Akutberedskabet.
Cheflæge i Akutberedskabet Kim Arvid Nielsen ser frem til samarbejdet med lægerne.
”Jeg har en forventning om, at ordningen både vil være til glæde for borgerne og medarbejderne på Akuttelefonen, der får nogle stærke lægefaglige kompetencer med på holdet. Vi evaluerer det i starten af det nye år, hvor vi ser på kvalitet, økonomi og organisering,” siger cheflæge i Akutberedskabet Kim Arvid Nielsen.
Herefter vil Region Hovedstaden beslutte, hvad organiseringen fremover skal være.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
De to østdanske regioner går sammen om at styrke indsatsen mod senfølger17.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Region Hovedstaden har vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet med fokus på forebyggelse og en behandlingsmodel for, hvor flest mulige skal have tilbud tæt på deres bopæl. De få med mere komplekse senfølger skal have en klar vej ind til behandling på sygehuset.
Håndtering af forurening fra Stålvalseværket koster millioner17.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk viser, at der er flere mulige løsninger i forhold til håndteringen af forureningen. De er alle i millionklassen.
Nyt forskningscenter skal skabe gennembrud i forebyggelse og behandling af psykisk sygdom15.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Lundbeckfonden går sammen om at etablere et nyt, nationalt forskningscenter på Bispebjerg Hospital. Målet er ambitiøst: At skabe et gennembrud i klinisk psykiatrisk forskning, der skal komme alle patienter i hele landet til gavn. Med samarbejdet følger en langsigtet bevilling fra Lundbeckfonden på op til 1 mia. kroner, der uddeles over de kommende 10 år.
Penge til kortere ventetid, mere personale på fødeafdelingerne og øget sikkerhed for medarbejderne9.9.2025 23:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne blev her til aften enige om Region Hovedstadens budget for de næste fire år. Samtlige partier i regionsrådet har fokus på at gøre ventelisterne kortere, forbedre forhold for fødende, øge sikkerhed for medarbejderne og bekæmpe ulighed i sundhed. Politikerne prioriterer også et markant løft af psykiatrien og behandlingen af ældre.
Støtten til meget syge børn og ældre forbedres9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum