Linea Maja Ernst modtager Bogforums Debutantpris 2024
Debutromanen ’Kun til navlen’ (Lindhardt & Ringhof) modtager velfortjent anerkendelse og ros fra juryen bag Bogforums Debutantpris. Ved åbningsceremonien af Bogforum 2024 er forfatter Linea Maja Ernst netop blevet tildelt Debutantprisen, som ledsages af en økonomisk anerkendelse på 50.000 kr. Danmarks største litteraturfestival løber af stablen hele weekenden.
Hele 62 værker fra 32 forlag værker var indstillet til Bogforums Debutantpris 2024. Heraf blev fire shortlistet, men i sidste ende løb Linea Maja Ernst med hæderen.
Følgende debutudgivelser var shortlistet:
- Ulrikke Bak: Love Looks Bleak (Amulet)
- Linea Maja Ernst: Kun til navlen (Lindhardt og Ringhof)
- Inger Smærup Sørensen: Dødsbo (Grif)
- Gustav Valdemar Strange: Til alle dem der vil forlade mig (Gyldendal)
Prisen blev uddelt i forbindelse med den officielle åbning af Bogforum 2024, som finder sted i Bella Center Copenhagen d. 1.-3. november.
Juryforperson Gro Frank Rasmussen motiverer prisen til Linea Maja Ernst med følgende ord:
”Kan man blive boblende lun på en roman? I Linea Maja Ernsts romandebut, der viser, at kærligheden kommer i mange former, kan man. Syv venner mødes ved en skovsø over syv dage ved midsommertid. For enden venter et bryllup. Det er en cool generationsroman a la 2024, der samtidig bekræfter, at det eksistentielle grundmateriale forbliver det samme over tid.
Shakespeares En skærsommernatsdrøm lyder som et mildt ekko op igennem romanen, der emmer af en tørst efter lykken, af kærlighedsforgreninger, begær og udsigten til at træde ud i længslernes drømmeskove. Bogen er en samtale mellem venner. Studiekammeraterne Sylvia, Kvæde, Gry, Esben, Karen, og så Charlie og Adam. De udgør en enhed, som en familie uden stamtræets bindinger. Men venskabet er en intrikat størrelse. Siderne fyldes med venskabsjalousi, venskabsspejlinger, venskabskonkurrence, venskabsforelskelse og venskabserotik.
På den ene side viser den fællesskabets styrke og på den anden, hvordan man kan føle at man sættes på prøve selv blandt sine nærmeste: “Nu er det solnedgang og solsortesang og solbærvin og susen i birketræerne, og hvis nogen siger et ord om renten på deres lån, begynder hun at skrige.” Brylluppet varsler venskabets svanesang: Hvad bliver vennerne nu for hinanden – fastlåste som kreative småborgere eller stadig i stand til at afsøge udgrænsede livsformer? Det spørger de hinanden om, eller tænker for sig selv.
Som en nyspændt bue dirrer romanen af både indlevelse og satire. Kun til navlen er et legende og skælmsk portræt af den moderne intellektuelles forestillingskraft og de analytiske færdigheder, der ligger faretruende tæt på overtænkningen.”
Om Bogforums Debutantpris:
Bogforums Debutantpris blev i år uddelt for 31. gang. Blandt de tidligere vindere finder man en lang række i dag etablerede forfatternavne som Knud Romer, Christian Jungersen, Tine Høeg, Morten Pape, Kaspar Colling Nielsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Jesper Wung-Sung.
Juryen bag Bogforums Debutantpris består af fire dedikerede læsere med forskellig erhvervsmæssig baggrund: En boghandler, en biblioteksansat, en universitetsansat og en juryforperson.
Medlemmerne af dette års jury er:
- Litteraturkonsulent og leder af litteraturfestivalen NORD, Gro Frank Rasmussen (forperson)
- Boghandler i Politikens Boghal, Mads Freund
- Leder af Læring og Medborgerskab, Roskilde Bibliotek, Anette Øster
- Lektor ved Aarhus Universitet, Mette-Marie Zacher Sørensen
Nøgleord
Kontakter
Gro Frank RasmussenJuryforperson for Bogforums Debutantpris
Tlf:23616355grofrank@hotmail.comAndreas Nordkild PoulsenFestivalleder for Bogforum
anpo@bellagroup.dkKaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkBilleder
Om Bogforum
Bogforum er Danmarks største litterære event, og har været afholdt hvert år siden 1992 (med undtagelse af 2020). Bogforum startede som en bogmesse i Forum på Frederiksberg, men flyttede til Bella Center Copenhagen på Amager i 2012 grundet høj popularitet og mangel på plads.
-
I 2023 besøgte 39.075 gæster Bogforum, hvilket er det højeste besøgstal i Bogforums historie.
-
Siden 2021 har der hvert år været mere end 200 udstillere på Bogforum.
Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.
Andet programrul til Copenhagen Gaming Week 2025 afsløret: Stærke navne og unikke oplevelser føjes til line-uppet i vinterferien17.12.2024 14:50:30 CET | Pressemeddelelse
Bella Arena og Bella Center Copenhagen står klar til at tage imod endnu flere af gaming-verdenens største stjerner og de mest efterspurgte aktiviteter indenfor alle genrer af spilkulturen, når Copenhagen Gaming Week løber af stablen d. 13., 14. og 15. februar 2025. Med andet programrul tilføjes nu en lang række publikumsfavoritter, der spænder fra underholdende YouTube-stjerner til gaming-legender og interaktive oplevelser.
Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) præsenterer NEUDEUTSCH til den 64. udgave af CIFF i København 28.-30. januar 202516.12.2024 09:59:17 CET | Pressemeddelelse
CIFF er stolte af at annoncere tilbagekomsten af det tyske talentkollektiv NEUDEUTSCH ved messens 64. udgave i København fra 28. til 30. januar 2025. Med afsæt i succesen fra sidste sommers samarbejde viderefører kurator Julian Daynov sin mission om at præsentere spirende designtalenter og skabe international opmærksomhed omkring den kunstneriske vision og det kommercielle potentiale hos nye tyske designere.
Crowne Plaza Copenhagen Towers ansætter Malene Friis som ny General Manager10.12.2024 10:27:31 CET | Pressemeddelelse
Med omfattende international erfaring og direktørerfaring fra en række københavnske hoteller træder Malene Friis pr. 16. december ind som General Manager for IHG-hotellet, der siden 2009 har opbygget en stærk bæredygtighedsfortælling midt i Ørestad. Samtidig træder hun ind i den øverste ledelse af Bellagroup, som driver Crowne Plaza Copenhagen Towers side om side med Bella Center Copenhagen, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel.
Mere sjæl og samvittighed i julegaverne: Indendørs gigantloppemarked udvider med kunsthåndværk i weekenden3.12.2024 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle danskere ønsker at købe eller modtage en genbrugt julegave, viser flere undersøgelser. I en tid, hvor kinesiske lavpriswebshops dominerer, viser en tydelig modbevægelse, at bæredygtig omtanke og ønsket om unikke og personlige gavefortællinger også står stærkt. Det får nu Københavns største indendørs loppemarked i Bella Center til at udvide med et helt nyt område.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum