Linea Maja Ernst modtager Bogforums Debutantpris 2024
1.11.2024 12:16:19 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Debutromanen ’Kun til navlen’ (Lindhardt & Ringhof) modtager velfortjent anerkendelse og ros fra juryen bag Bogforums Debutantpris. Ved åbningsceremonien af Bogforum 2024 er forfatter Linea Maja Ernst netop blevet tildelt Debutantprisen, som ledsages af en økonomisk anerkendelse på 50.000 kr. Danmarks største litteraturfestival løber af stablen hele weekenden.

Hele 62 værker fra 32 forlag værker var indstillet til Bogforums Debutantpris 2024. Heraf blev fire shortlistet, men i sidste ende løb Linea Maja Ernst med hæderen.
Følgende debutudgivelser var shortlistet:
- Ulrikke Bak: Love Looks Bleak (Amulet)
- Linea Maja Ernst: Kun til navlen (Lindhardt og Ringhof)
- Inger Smærup Sørensen: Dødsbo (Grif)
- Gustav Valdemar Strange: Til alle dem der vil forlade mig (Gyldendal)
Prisen blev uddelt i forbindelse med den officielle åbning af Bogforum 2024, som finder sted i Bella Center Copenhagen d. 1.-3. november.
Juryforperson Gro Frank Rasmussen motiverer prisen til Linea Maja Ernst med følgende ord:
”Kan man blive boblende lun på en roman? I Linea Maja Ernsts romandebut, der viser, at kærligheden kommer i mange former, kan man. Syv venner mødes ved en skovsø over syv dage ved midsommertid. For enden venter et bryllup. Det er en cool generationsroman a la 2024, der samtidig bekræfter, at det eksistentielle grundmateriale forbliver det samme over tid.
Shakespeares En skærsommernatsdrøm lyder som et mildt ekko op igennem romanen, der emmer af en tørst efter lykken, af kærlighedsforgreninger, begær og udsigten til at træde ud i længslernes drømmeskove. Bogen er en samtale mellem venner. Studiekammeraterne Sylvia, Kvæde, Gry, Esben, Karen, og så Charlie og Adam. De udgør en enhed, som en familie uden stamtræets bindinger. Men venskabet er en intrikat størrelse. Siderne fyldes med venskabsjalousi, venskabsspejlinger, venskabskonkurrence, venskabsforelskelse og venskabserotik.
På den ene side viser den fællesskabets styrke og på den anden, hvordan man kan føle at man sættes på prøve selv blandt sine nærmeste: “Nu er det solnedgang og solsortesang og solbærvin og susen i birketræerne, og hvis nogen siger et ord om renten på deres lån, begynder hun at skrige.” Brylluppet varsler venskabets svanesang: Hvad bliver vennerne nu for hinanden – fastlåste som kreative småborgere eller stadig i stand til at afsøge udgrænsede livsformer? Det spørger de hinanden om, eller tænker for sig selv.
Som en nyspændt bue dirrer romanen af både indlevelse og satire. Kun til navlen er et legende og skælmsk portræt af den moderne intellektuelles forestillingskraft og de analytiske færdigheder, der ligger faretruende tæt på overtænkningen.”
Om Bogforums Debutantpris:
Bogforums Debutantpris blev i år uddelt for 31. gang. Blandt de tidligere vindere finder man en lang række i dag etablerede forfatternavne som Knud Romer, Christian Jungersen, Tine Høeg, Morten Pape, Kaspar Colling Nielsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Jesper Wung-Sung.
Juryen bag Bogforums Debutantpris består af fire dedikerede læsere med forskellig erhvervsmæssig baggrund: En boghandler, en biblioteksansat, en universitetsansat og en juryforperson.
Medlemmerne af dette års jury er:
- Litteraturkonsulent og leder af litteraturfestivalen NORD, Gro Frank Rasmussen (forperson)
- Boghandler i Politikens Boghal, Mads Freund
- Leder af Læring og Medborgerskab, Roskilde Bibliotek, Anette Øster
- Lektor ved Aarhus Universitet, Mette-Marie Zacher Sørensen
Nøgleord
Kontakter
Gro Frank RasmussenJuryforperson for Bogforums Debutantpris
Tlf:23616355grofrank@hotmail.comAndreas Nordkild PoulsenFestivalleder for Bogforum
anpo@bellagroup.dkKaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkBilleder
Om Bogforum
Bogforum er Danmarks største litterære event, og har været afholdt hvert år siden 1992 (med undtagelse af 2020). Bogforum startede som en bogmesse i Forum på Frederiksberg, men flyttede til Bella Center Copenhagen på Amager i 2012 grundet høj popularitet og mangel på plads.
-
I 2023 besøgte 39.075 gæster Bogforum, hvilket er det højeste besøgstal i Bogforums historie.
-
Siden 2021 har der hvert år været mere end 200 udstillere på Bogforum.
Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Feline Kamber vinder Bogforums Debutantpris 2026 med Foder til høns30.10.2026 12:14:36 CET | Pressemeddelelse
Spøgelser, talende katte, begær og forfald på en ø i Vadehavet. Med sin kompromisløse og sanselige debutroman har Feline Kamber vundet Bogforums Debutantpris 2026. Prisen blev fredag formiddag overrakt på Store Scene i Bella Center Copenhagen og ledsages af 50.000 kroner.
Bogforum melder lørdag udsolgt for tredje år i træk28.10.2026 12:01:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for årets Bogforum er stor. Få dage før Danmarks største litteraturfestival åbner dørene i Bella Center Copenhagen, er samtlige dagsbilletter til lørdag den 31. oktober nu udsolgt. Der er fortsat billetter til fredag og søndag samt et begrænset antal partoutbilletter, der giver adgang til alle tre dage.
Fra barndommens svigt til talende katte: Her er de fem shortlistede til Bogforums Debutantpris 202614.10.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forfatterstemmer. Fem vidt forskellige litterære universer. Fra et fritidskollektivs mørke hemmeligheder og et venskab på kanten til en barndom præget af misbrug, et talende skoletoilet og en grotesk verden befolket af genfærd. Nu er de fem forfattere, der kæmper om Bogforums Debutantpris 2026 og de medfølgende 50.000 kroner, fundet.
Bogforum 2026 samler litteraturen: Se årets fulde program3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Linn Ullmann og Art Spiegelman til romantasy, klimasamtaler, musik, mad og litteratur for de yngste. I weekenden den 30. oktober - 1. november samler Bogforum igen læsere, forfattere og nogle af tidens markante kulturpersonligheder i Bella Center Copenhagen. I dag offentliggøres det fulde program for tre dage med litteraturen som afsæt for fordybelse, udsyn og fællesskab.
25 år ved vandet – Copenhagen Marriott Hotel investerer i fremtidens gæsteoplevelser18.8.2026 10:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marriott Hotel markerer 25 år ved Københavns havnefront med fortsatte investeringer i hotellets udvikling. Til november går anden fase af en omfattende renovering i gang – et nyt kapitel i hotellets historie og en investering i de næste 25 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

