Bogforum melder: Dagsbilletter til lørdag kan blive udsolgt
29.10.2024 10:34:46 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Bogforum 2024 afholdes fra 1. til 3. november i Bella Center Copenhagen, og billetsalget overstiger alle forventninger. Allerede nu har den 33. udgave af Danmarks største litteraturfestival oplevet en stigning i forsalget på 25% sammenlignet med sidste år. Særligt lørdagen er tæt på at nå sit maksimum for besøgende.

"Det er fantastisk at opleve den enorme interesse for Bogforum igen i år. Vi lægger vægt på at skabe en festival, hvor der er plads til fordybelse og nærvær i de litterære oplevelser. Det kræver, at besøget herude også skal være så behageligt som muligt, hvad angår menneskemængden i hallerne. Derfor har vi i år indført et loft på antallet af besøgende hver dag. Det betyder, at vi kan ende med at melde lørdagen udsolgt," fortæller Andreas Nordkild Poulsen, Festivalleder for Bogforum
Lørdagsbilletter vil stadig være tilgængelige via partoutbillet
Selvom forsalget af de almindelige lørdagsbilletter nærmer sig udsolgt, vil det fortsat være muligt at få adgang til festivalen lørdag ved køb af en partoutbillet. Denne inkluderer adgang til både fredag, lørdag og søndag, og sikrer dermed en fuld oplevelse af festivalens mange højdepunkter.
"Ved at reservere en solid portion lørdagsbilletter i vores partoutpakker vil vi skubbe på en udvikling, hvor flere besøgende overvejer muligheden for at dykke ned i litteraturkulturens mange facetter over flere festivaldage," forklarer Andreas Nordkild Poulsen, og forsikrer:
”Bogforums gæster er vant til at købe billetter i sidste øjeblik. Vi har derfor reserveret en lille mængde dagsbilletter til salg på dagen, så det spontane Bogforum-besøg ikke udelukkes fuldstændig for de litteraturelskere, som først beslutter sig i sidste øjeblik. Men vil man være på den sikre side, er det en god idé at sikre sig billetten inden.”
Fredag og søndag byder også på unikke oplevelser
Selvom lørdagen traditionelt er den mest populære dag, opfordrer festivalen kraftigt til, at man også overvejer at besøge Bogforum om fredagen eller søndagen. Fredag d. 1. november byder bl.a. på den prestigefyldte uddeling af Bogforums Debutantpris i forbindelse med den officielle åbning af festivalen, hvilket altid er en stor oplevelse for både forfattere, forlag og publikummer.
Søndag den 3. november bliver ligeledes noget helt særligt med premieren på 'Gastronomisk søndag', hvor Bogforums balkon forvandles til et gastronomisk univers. Her vil mad, vin og litteratur mødes i en smagsoplevelse uden lige. Uanset om du er passioneret madentusiast eller blot nysgerrig på gastronomiens verden, kan du glæde dig til en dag fyldt med velsmag og inspirerende samtaler.
For mere information om billetsalg, åbningstider og det fulde program til Bogforum 2024: www.bogforum.dk
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkAndreas Nordkild PoulsenFestivalleder for Bogforum
anpo@bellagroup.dkOm Bogforum 2024:
Bogforum er Danmarks største litteraturfestival og en fejring af litteraturen i alle dens former. Festivalen byder på noget for enhver smag med sine mange specialområder. Besøgende kan opleve alt fra Børnenes Bogforum, hvor familien inspireres til fælles læseoplevelser i børnehøjde, til Manga Village – et nyt tiltag, som bringer den japanske tegneseriekultur til København med cosplay, workshops og merchandise fra Manga og Anime.
Bogforum Comics er også tilbage med tegneserier fra Danmark, Europa og USA, og på tværs af festivalen vil de besøgende blive præsenteret for et væld af litterære temaer som venskab, omsorg, kærlighed, forældreskab, håndarbejde, arbejdsliv og den overvældende tid, vi alle lever i. Det er en festival, hvor litteraturen taler til både store og små, hvor fordybelse møder oplevelse.
Siden sin debut i 1992 har Bogforum været en fast del af det danske litteraturlandskab. Med mere end 200 udstillere og over 39.000 gæster sidste år er festivalen vokset til at blive Danmarks største litterære event. Bogforum har siden 2012 haft sin faste plads i Bella Center Copenhagen og fortsætter med at vokse hvert år.
Bogforum er kendt for at samle både etablerede og debuterende forfattere, forlag og litteraturelskere under ét tag og skabe en unik platform for samtaler om bøgernes og den litterære kulturs betydning i en moderne verden.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
Bellagroup opnår international certificering for bæredygtighedsindsats9.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, en af Nordens førende virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, er det første store eventcenter i verden, der er blevet B Corp-certificeret.
Transforming the CIFF Entrance into an Immersive Cultural Universe2.12.2025 15:35:28 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen / Milan, 26 November 2025 – CIFF and 10 Corso Como are proud to announce their collaboration for Copenhagen Fashion Week, January 2026, presenting a fully reimagined entrance experience for CIFF 66. This marks the first time the Milanese concept store brings its iconic universe to Copenhagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum