DTU kåret til det bedste tekniske universitet i EU
29.10.2024 10:00:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Høj kvalitet i forskning, uddannelser og innovation betyder at DTU får status som EU’s bedste tekniske universitet.

DTU ligger helt i top på EU-ranglisten EngiRank, der vurderer 226 tekniske universiteter i 27 EU-lande, Schweiz og Norge. Opgørelsen er baseret på et bredt udsnit af anerkendte EU-datakilder.
”Det er en stor glæde, at DTU ligger helt i top. Førstepladsen på EngiRank er resultatet af et fælles fokus på at levere forskning, uddannelse og innovation i international topklasse. Resultatet skyldes, at studerende, ansatte og samarbejdspartnere yder et imponerende arbejde,” siger rektor på DTU Anders Bjarklev.
Det er anden gang, at EngiRank vurderer de tekniske universiteter i EU, og det er anden gang, at DTU kåres som det bedste universitet. EngiRank vurderer alene de tekniske universiteter i EU, men har i år udvidet listen med Norge og Schweiz, der har to institutioner med fra begge lande. Engelske universiteter indgår ikke i ranglisten.
Kvalitet i forskning og uddannelse
DTU er placeret som nummer et på EngiRanks overordnede rangliste, der er baseret på 13 indikatorer fordelt på fem kriterier: Forskning, innovation, internationalisering, interdisciplinaritet og FN’s udviklingsmål SDG 9, som har til formål at opbygge en robust infrastruktur, fremme bæredygtig industrialisering og fremme innovation.
Ranglisten vægter blandt andet forsknings- og innovationsfinansiering, samt universiteternes internationale alliancer og samarbejde.
”DTU ønsker at være innovationens universitet. Vi har investeret i at skabe et innovationsmiljø præget af incitament og interesse og med et bredt udbud af programmer og finansiering. Det er i dag en levende del af DTU’s forskning og uddannelser, hvilket EngiRanks rangliste understreger,” siger Anders Bjarklev.
EngiRanks primære kriterier er: Forskning, innovation, undervisningskvalitet og universiteternes arbejde med FN’s mål for bæredygtighed. Derudover opererer den med syv emneranglister, hvor DTU’s placering kan ses her:
Chemical Engineering: 1
Civil Engineering: 1
Electrical, electronic and information engineering: 3
Environmental engineering: 1
Materials engineering: 4
Mechanical Engineering: 1
Medical Engineering: 3
EngiRank er blevet til på initiativ fra den polske "Perspektywy" Education Foundation, som har udgivet Perspektywy University Ranking samt flere ranglister af sekundære skoler og MBA-programmer i Polen i næsten 25 år. Opgørelserne er baseret på anerkendte datakilder som CORDIS og European Education Area, og omfatter også publikations- og citationsstatistikker baseret på Scopus databasen og patentstatistikker fra det europæiske patentkontor. Opgørelserne er ikke baseret på spørgeskemaundersøgelser om omdømme eller egen indberetning fra universiteterne.
De primære partnere i EngiRank er Polens nationale agentur for Erasmus+, Foundation for the Development of the Education System - FRSE, og det akademiske forlag Elsevier, der har leveret datastøtte. Blandt partnerne er også IREG Observatory on Academic Ranking and Excellence (en international organisation af rankere og analytikere af akademiske ranglister) og Engineers Europe faglige organisation.
DTU's placering på ranglister
EngiRank 2024 kan findes her.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring5.3.2026 11:45:21 CET | Pressemeddelelse
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver konkrete bud på, hvordan europæiske institutioner kan styrke deres indsats for skalering af nye teknologier.
DTU sætter fuld fart på uddannelse af erhvervskandidater26.2.2026 13:10:29 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet grønt lys for at alle DTU’s 32 kandidatretninger kan optage studerende på den såkaldte 1+2-ordning, der åbner for mere fleksible, arbejdsmarkedsrettede kandidatveje.
Første kirurg ansat på DTU19.2.2026 10:00:35 CET | Pressemeddelelse
Overlæge Tobias Todsen fra Rigshospitalet er den første kirurg, der bliver ansat som klinisk professor på DTU. Med sig har han daglige erfaringer med at operere kræftpatienter – og erfaring som medstifter af en spinout virksomhed, der bygger på en 3D ultralydsteknologi til at forbedre præcision ved kræftkirurgi.
DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi18.2.2026 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring 2 mia. kr. over en femårig periode, blev der taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut.
Mikroskopisk laser kan halvere energiforbruget i computere12.2.2026 13:09:43 CET | Pressemeddelelse
Opfindelsen af en nanolaser er første skridt mod en fremtidig digital kommunikation, hvor kommunikation på mikrochips kan baseres fuldt ud på lyspartikler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum