Krifa og Arbejdsgiverforeningen KA indgår nyt overenskomstsamarbejde
Nyt overenskomstsamarbejde skal sikre nytækning og større valgfrihed på det danske arbejdsmarked, lyder det fra Krifa-formand Jane Heitmann
Større valgfrihed på det danske arbejdsmarked og mere fleksible overenskomster målrettet lokale behov, så også de mindste danske virksomheder får mulighed for at sikre medarbejderne gode løn og arbejdsvilkår tilpasset de faktiske forhold.
Det er essensen af et genoptaget overenskomstsamarbejde mellem Arbejdsgiverforening KA og Krifa.
Med den nye organisationsaftale mellem Krifa og KA styrker fagforeningen Krifa sin rolle på det danske arbejdsmarked i kampen for reel fagforeningsfrihed, større spændvidde og flere valgmuligheder for såvel medarbejdere som virksomheder, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
”For Krifa er det helt afgørende at sikre nytænkning og større valgfrihed på det danske arbejdsmarked. Med aftalen med KA udbygger vi den danske model og åbner muligheder for mere fleksible overenskomster. Ni ud af ti danske virksomheder har under ti ansatte, og for dem kan det være svært at se sig selv i de traditionelle overenskomster, der typisk tager udgangspunkt i forholdene på store industriarbejdspladser. Her kan vi tilbyde overenskomster, der er mere rummelige og sikrer medarbejderne gode og ordentlige vilkår tilpasset de konkrete forhold,” siger Jane Heitmann.
Vigtigt skridt
Aftalen med KA - efter en pause siden 2016 - er et vigtigt skridt i forhold til at give Krifas medlemmer mandat og en mere tydelig stemme i forhold til at sikre udviklingen på det danske arbejdsmarked. Herunder at sikre den enkelte lønmodtager reel mulighed for at vælge, hvilken fagforening de ønsker at være medlem af, understreger Jane Heitmann.
"Med Krifa-KA-samarbejdet er der også reelle valgmuligheder på arbejdsgiverside til at søge mod overenskomster, som passer bedre til deres forhold end mange af de andre overenskomster på markedet,” siger hun.
Organisationsaftalen indleder nu overenskomstforhandlinger mellem Krifa og Arbejdsgiverforeningen KA og skal føre til en ny overenskomstaftale med virkning fra 1. marts 2025 gældende for ca. 1.400 virksomheder og knap 20.000 lønmodtagere.
Nøgleord
Kontakter
Troels KrogPolitisk chefKrifa
Tlf:21359026trkr@krifa.dkOm Kristelig Fagbevægelse
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen sætter en halv million lønmodtagere uden for indflydelse19.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget sendt den danske model mod sit endeligt. Med vedtagelsen af et nyt magtfuldt Arbejdsmarkedsråd, der skal rådgive regeringen om beskæftigelsespolitikken generelt, sættes en halv million organiserede lønmodtagere i strid med intentionerne bag den danske model uden for indflydelse.
Ny Krifa-CEO med LEGO-baggrund i spidsen for Danmarks femte største fagforening18.12.2024 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny CEO i Krifa bliver 55-årige, Ole Magnus Petersen, Vejle, der efter en omfattende karriere i LEGO-koncernen, fra årsskiftet kommer til at stå i front for landets femte største fagforening. Senest har Ole Magnus Petersen været administrerende direktør i et af landets største stutterier Blue Hors, der er ejet af LEGO-familien. Ud over en kandidatgrad i revision fra Aalborg Universitet har Ole Magnus Petersen en bachelor i erhvervsøkonomi og informatik, en HD i Organisation fra CBS og en Master i IT, Kommunikation & Organization fra Syddansk Universitet. Inden Ole Magnus Petersen i 2017 tiltrådte i Blue Hors, var han gennem 17 år ansat i LEGO-koncernen blandt andet som Vice President for Business Service Operations.
Ny Krifa-CEO med LEGO-baggrund i spidsen for Danmarks femte største fagforening18.12.2024 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en større omstrukturering af virksomheden har Krifa sat navn på organisationens topchef. Ny CEO bliver 55-årige, Ole Magnus Petersen, Vejle, der efter en omfattende karriere i LEGO-koncernen, fra årsskiftet kommer til at stå i front for Krifa.
Ny indsigt baner vej til succesfuldt møde mellem unge og arbejdsmarkedet3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Arbejdet skal give mening, og jeg vil gøre en forskel. Jeg skal føle, at der er brug for mig. Jeg vil udvikle mig og frygter at stagnere. Jeg vil involveres i vigtige beslutninger, så jeg føler, at jeg har værdi. Og så vil jeg have feedback og en nærværende leder." Sådan møder de unge ifølge egne udsagn arbejdsmarkedet. Det viser en ny bog baseret på omfattende undersøgelser af de unges ønsker og krav til deres arbejdspladser.
Krifa kåret som Danmarks bedste a-kasse for tredje gang i træk4.9.2024 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang i træk er Krifa kåret af de danske a-kassemedlemmer som landets bedste a-kasse. Det er Loyalty Groups årlige undersøgelse BrancheIndex A-kasse, der sammenligner a-kasserne og undersøger medlemmernes loyalitet og tilfredshed, som Krifa nu for tredje gang i træk har vundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum