POWERs kundeklub runder 1 million danske medlemmer
29.10.2024 07:25:48 CET | Power | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. oktober meldte medlem nr. 1 million sig ind i MyPOWER, som er elektronik- og hvidevarekæden POWERs kundeklub. Alene i løbet af 2024 har 267.000 danskere meldt sig ind i kundeklubben, og målet er at runde to millioner medlemmer inden udgangen af 2026.

”Tillykke, du er medlem nr. 1 million!”. Sådan var budskabet til en heldig kunde, da elektronik- og hvidevarekæden POWER i lørdags rundede et meget skarpt hjørne med kundeklubben MyPOWER.
- En million medlemmer er jo et vanvittigt resultat. Vi har i år haft et meget skarpt strategisk fokus på at udbrede kendskabet til MyPOWER, men at det er gået så godt, ja, det er virkelig en tidlig julegave. Det er over al forventning, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
To millioner medlemmer inden udgangen af 2026
Tidligere på året viste en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke, at MyPOWER var den hurtigst voksende kundeklub blandt de 30 største i Danmark. Fra 2022 til 2022 steg antallet af MyPOWER-medlemmer med 167 %, og alene i år til dato har 267.000 nye medlemmer meldt sig ind i kundeklubben.
POWER har dog ingen planer om at hvile på laurbærrene.
- Målet er, at vi runder to millioner MyPOWER-medlemmer inden uden udgangen af 2026. Vores kundeklub er for det første en fantastisk måde at knytte vores kunder tættere til os på, og for det andet er den et ekstremt vigtigt ben i vores digitale markedsføring. Derfor kommer vi kun til at øge vores fokus på MyPOWER. Vi er ikke blege for at sige, at målet er at blive den største kundeklub inden for elektronik og hvidevarer i Danmark, siger Sebastian Lillelund, marketingchef i POWER.
135 millioner i bonus siden 2022
I kundeklubben MyPOWER får det enkelte medlem 2 % i bonus på alle varer, som bliver købt i POWER. Bonuspengene kan bruges direkte på nye varer i POWERs butikker. Samlet set betyder det, at POWER siden 2022 har udbetalt 135 millioner kroner i bonus tilbage til kunderne.
- Det er jo virkelig ikke småpenge, vi snakker her. Køber du hvidevarer til dit nye køkken eller en ny Mac-computer, så løber det hurtigt op. Jeg tror personligt, du får meget, meget svært ved at finde en kundeklub i vores branche, der giver kunderne en større og mere direkte bonus, end vi gør her i POWER. Så også af den grund ser jeg med fortrøstning frem til at nå den næste store milepæl i vores kundeklub, siger Jesper Boysen.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk glæder vi os til at få i telefonen. Ring til vores presseansvarlige på tlf. 2133 8088, eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Eksplosivt GTA 6-salg i POWER: ”Vi solgte 100 spil på et minut”25.6.2026 08:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Det længe ventede spil ”GTA 6” blev i nat frigivet i forsalg i Danmark. Og det gav travlhed hos elektronik- og hvidevarekæden POWER, hvor de på et tidspunkt solgte 100 spil i minuttet. ”Efterspørgslen var eksplosiv fra sekund 1”, siger salgschef Jonas Lindquist.
POWERs salg af klimaprodukter eksploderer: 565 % fremgang22.6.2026 15:08:54 CEST | Pressemeddelelse
Klimaprodukter går lige nu som – ja – varmt brød i POWER, hvor salget af ventilatorer, vifter og airconditionanlæg i den forgangne weekend steg med 565 %. Og de svedende danskere køber fortsat ind til den kommende weekend, hvor det trækker op til hedebølge. ”Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år”, siger salgschef Daniel Olesen.
POWER-direktør frygter for sine ansattes sikkerhed: ”Det ender galt”.30.5.2026 12:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Butikstyverier, konfrontationer og trusler på livet. Det er hverdag for de ansatte i flere af elektronik- og hvidevarekæden POWERs 29 butikker rundt omkring i landet. Især butikken i Aarhus-bydelen Viby har været hårdt ramt med 14 tilfælde alene i maj. POWER-direktør Jesper Boysen føler sig magtesløs og kritiserer politi og politikere: ”Det ender helt galt, hvis de ikke træder i karakter”.
POWER i voldsom ekspansion: Åbner i Field’s og Bruuns Galleri - og udvider i Ringsted og Holbæk12.5.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER fortsætter sin markante vækst i Danmark med to nye butikker samt udvidelse af to eksisterende. Butik nr. 30 og 31 i Danmark bliver begge åbnet i shoppingcentre - en i Field’s i København og en i Bruuns Galleri i Aarhus. Samtidig bliver de to eksisterende butikker i Ringsted og Holbæk udvidet betydeligt. ”Det bliver et helt vanvittigt – og vanvittigt spændende – efterår”, lover POWERs administrerende direktør.
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum