Talk på Koldinghus om Siriusekspedition med Kong Frederik 10.
28.10.2024 16:17:22 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Onsdag 6. november inviterer Koldinghus til talk om Expedition Sirius 2000, som tidligere frømand Søen Bredvig deltog i sammen med den daværende kronprins Frederik. Arrangementet finder sted i tilknytning til den nyåbnede udstilling "Frederik 10. - Konge af i morgen", der kan opleves på Koldinghus.

Siriuspatruljen er en lille dansk militær specialenhed underlagt Arktisk Kommando, der patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrønland. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km lange, ubeboede kyststrækning. Patruljen består af 12 mand og ca. 69 hunde.
Ved foredraget på Koldinghus 6. november vil tidligere frømand Søren Bredvig indvie publikum i Siriusekspeditionens udfordringer, sammenholdet mellem de deltagende og den rejse, den daværende kronprins Frederik sammen var på i år 2000. Han vil blandt andet fortælle om ansvaret ved at være Kronprinsens bodyguard og om, hvordan det var at være på en så hård og lang ekspedition med den dengang vordende konge. Og om, hvordan man udvikler et særligt bånd til hinanden under de specielle forhold, som sådan en rejse byder på.
Med den storslåede natur som ydre kulisse blev litteraturen for eksempel en form for indre helle for Kongen. Et privat sted til fordybelse og fastholdelse af sig selv. På den lange slæderejse gennem det øde landskab kunne alt fra underholdende krigsromaner til filosofiske klassikere holde sindet i beskæftiget.
Men hvad gør man, når man ankommer til Station Nord i Nordøstgrønland uden slips? Som traditionen ellers byder en at bære? Ud af meden fra en hundeslæde blev et hjemmelavet slips hurtigt fremstillet. Det må være et af de øjeblikke fra den sagnomspundne rejse, som Kong Frederik 10. aldrig glemmer.
Særudstilling om Frederik 10.
Koldinghus åbnede 10. oktober 2024 særudstillingen ”Frederik 10. – Konge af i morgen”, og billetten til foredraget om Sirius-ekspeditionen inkluderer også adgang til denne udstilling. Her finder man for eksempel slædehundepisken fra Sirius-ekspeditionen, for udstillingen fortæller historien om Danmarks nye konge gennem genstande, fotografier, videoklip, malerier og lyd. Man kan komme helt tæt på vigtige begivenheder og temaer i H.M. Kongens liv via forskellige genstande, der kan knyttes direkte til dem. Kort sagt en del af det, som har været med til at forme Kongen som menneske og regent.
PRAKTISK INFORMATION
Onsdag 6. november, kl. 17.00 – 18.00 plus adgang til særudstillingen "Frederik 10. - Konge af i morgen " fra kl. 16.15 til kl. 17.00.
Pris: 245 kr. | 199 kr. for studerende, årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben Kongernes Samling.
Læs mere her. https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/talk-soeren-bredvig-fortaeller-om-siriuspatruljen-med-h-m-kong-frederik-10/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
Sådan bevares historiske tekstiler – oplev det live på Koldinghus29.5.2026 14:52:15 CEST | Pressemeddelelse
30. og 31. maj inviterer Koldinghus publikum indenfor i et arbejdsrum, som normalt er lukket for offentligheden. I Det Historiske Værksted kan gæster komme helt tæt på konserveringen af historiske tekstiler og møde fagfolkene bag arbejdet.
Koldinghus inviterer til gratis aftenfestival 4. juni29.5.2026 08:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 4. juni kan gæster komme gratis til Koldinghus by Night og opleve det historiske slot fra et nyt perspektiv. Denne aften sættes der i forbindelse med særudstillingen Vævede mesterværker fokus på gobelinen som kunstform, og aftenen byder blandt andet på koncert, danseperformance, talk, DJ og drinks i de historiske rammer.
Kongelig historie foldet i papir19.5.2026 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling og Livingly præsenterer en ny serie eventyrlige papirornamenter og -figurer, der omsætter fortællinger om dansk historie og kulturarv til nutidig papirkunst. Serien er inspireret af de historiske genstande og slotte, som Den Kongelige Samling har ansvaret for at formidle – herunder Rosenborg Slot, Christiansborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum