Citizen science projekt firdobler vores viden om den danske bjørnedyrsfauna
I maj 2023 var næsten 28.000 folkeskoleelever i felten for at hjælpe med at kortlægge Danmarks bjørnedyrsfauna. Det har nu givet banebrydende ny viden om de små dyr, der kendt for deres utrolige evne til at overleve under ekstreme forhold, som ville dræbe de fleste andre organismer.
Bjørnedyr er meget almindelige, især i mos og lav, men da de er mikroskopiske og sjældent bliver større end en halv millimeter, kræver det et mikroskop, samt en vis ekspertise at skelne arterne fra hinanden. Man har aldrig tidligere forsøgt at kortlægge et helt lands bjørnedyrsfauna under ét samlet studie, for opgaven ville være umulig for en enkelt forskergruppe. Men så fik man hjælp fra skoler over hele landet i det årligt tilbagevendende undervisningsprojekt Astras Masseeksperimentet.
- Projektet har ikke alene mangedoblet vores viden om den danske bjørnedyrsfauna, og disses udbredelse på tværs af landet. Projektet har også vist, hvordan man ved hjælp af citizen science-samarbejde, som her mellem skoleklasser og forskningsinstitutioner, kan gennemføre nationale studier, der ellers ville være umulige at udføre, siger Martin Vinther Sørensen, forsker og lektor på Statens Naturhistoriske Museum.
Inden projektets start kendte forskerne til 14 danske arter af bjørnedyr fra mos og lav, men ved projektets afslutning var det samlede artsantal oppe på 55. Syv af disse arter er endnu ikke kendt af videnskaben, og har derfor heller ikke noget navn.
Det er blot nogle af de opdagelser, elever fra 1.271 skoleklasser over hele Danmark gjorde, da de kortlagde udbredelsen af mos, lav og bjørnedyr i forbindelse med Masseeksperimentet i 2023.
- Jeg er igen i år så positivt overrasket over, hvor gode eleverne har været til at gennemføre Masseeksperimentet. Det giver så meget mening for elevernes motivation og den naturvidenskabelige undervisning, at eleverne ved de arbejder med autentiske metoder, at det er ’hands on’ og de indsamlede data skal bruges til noget i virkeligheden, siger Lene Christensen, programleder for Masseeksperimentet.
Ud over de nye arter, bød projektet på flere overraskelser. For eksempel har man hidtil antaget at bjørnedyret Echiniscus testudo – på dansk ’skildpaddebjørnedyret’ – var et af de almindeligste bjørnedyr i danske mosser, og at det var udbredt over hele landet. Imidlertid viste resultaterne at skildpaddebjørnedyret kun blev fundet på øerne – Fyn, Sjælland, Langeland og Bornholm, mens den jyske Echiniscus-fauna består af andre arter som ikke tidligere er registreret i Danmark.
Man har også antaget, at arten Milnesium tardigradum var Danmarks eneste bjørnedyrsart fra Milnesium-slægten. Projektet viste imidlertid, at der i Danmark findes ikke mindre end ni arter af Milnesium. Men et endnu mere overraskende resultat var Danmarks mest almindelige Milnesium-art måske ikke er Milnesium tardigradum, men derimod en ubeskrevet art, som hidtil ikke har været kendt af videnskaben. Denne art er nu ved at blive beskrevet, og vil blive navngivet med hjælp fra nogle af de skoleelever, som indsamlede den. Navnet på arten bliver dog først afsløret i forbindelse med udgivelsen af forskningsrapporten i 2025.
Fakta om Masseeksperiment
Masseeksperiment arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter. Masseeksperiment er Danmarks største ´student science’ projekt. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med forskere. Formålet med Masseeksperiment er at tilbyde eleverne naturfagsundervisning, de oplever som motiverende og virkelighedsnær med vægt på autentiske undersøgelsesmetoder, og gøre dem i stand til at handle på et naturvidenskabeligt oplyst grundlag.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Nu åbner udstillingen med årets bedste naturfotos13.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 22. november åbner den spektakulære fotoudstilling ’Wildlife Photographer of the Year’ på Statens Naturhistoriske Museum. Her kan du opleve verdens bedste naturfotografers billeder fra en smuk, spændende og grum natur.
125 år med ringmærkning har givet uvurderlig viden om fuglene1.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ringmærkningen af fugle blev opfundet i Danmark i 1899. I dag findes der ringmærkningscentraler over hele verden, og det har givet uvurderlig viden om trækfugle over hele Jorden.
Verdens bedste naturfotos fundet9.10.2024 11:37:30 CEST | Pressemeddelelse
Fotos der flytter grænser: Tirsdag aften blev vinderne af ’Wildlife Photographer of the Year’ afsløret på Natural History Museum i London. I år blev der for første gang i mange år en ny spændende pris. Udstillingen kan ses på Statens Naturhistoriske Museum fra den 22. november.
Efterårsferie for hele familien1.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seje tænder, kunst, ekspeditioner i børnehøjde og levende sommerfugle. Kom og oplev efterårsferien på Statens Naturhistoriske Museum.
Smugkik på naturens skønhed og drama30.8.2024 12:50:12 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. november åbner udstillingen Wildlife Photographer of the Year på Statens Naturhistoriske Museum. Men allerede nu kan du se et lille udpluk af de fantastiske billeder fra en både smuk og grum hverdag i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum