IDRÆTTENS FRIVILLIGE HYLDES MED STOR PRIS
28.10.2024 15:06:03 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Der venter vinderen af prisen ’DIF og Arbejdernes Landsbanks Årets Frivillig' en check på 75.000 kroner og ikke mindst en kæmpe hyldest foran hele Danmark ved det store tv-show Sport 2024. Danskerne kan nu indstille frivillige ildsjæle fra foreningslivet til den prestigefyldte pris.

De træner børn. De træner voksne. De arranger stævner, sociale arrangementer og et utal af andre begivenheder. De er dommere, trøjevaskere, foreningsformænd, praktiske hjælpere, klubkasserere og holdledere. De er limen i dansk foreningsidræt, og de skal nu hyldes i stor stil.
Alle danskere har nu mulighed for at indstille en frivillig ildsjæl fra det danske idræts- og foreningsliv til at blive ’DIF og Arbejdernes Landsbanks Årets Frivillig'. Vinderen af prisen hyldes ved DR’s store tv-show Sport 2024, som foregår den 4. januar i Jyske Bank Boxen i Herning.
Med prisen følger hele 75.000 kroner. De 25.000 kroner går personligt til vinderen af prisen. De øvrige 50.000 kroner går til den idrætsforening, som modtageren af prisen repræsenterer. Desuden vil 2. og 3. pladsen også blive inviteret til tv-showet i Herning og modtage 10.000 kroner hver.
Sidste år vandt Trine Knudsen fra Fjelsted Harndrup Skytteforening på Fyn den eftertragtede pris. Den 23-årige formand og ungdomstræner bruger selv ord som ” vildt, overvældende og fantastisk,” når hun ser tilbage på den aften i januar for et år siden, hvor hun til sin egen store overraskelse modtog prisen ’DIF’s Årets Frivillig’ under DR’s store tv-show Sport 2023.
”At vinde den her pris er en kæmpe anerkendelse. Det har været en helt vild oplevelse, og showet i Herning var jo bare helt utroligt,” siger Trine Knudsen og fortsætter:
”Før og under showet på DR havde jeg lidt svært ved at rumme det hele. Jeg havde også lidt svært ved at forstå, hvorfor det lige skulle være mig, der vandt den her store pris, når der findes så utroligt mange dygtige frivillige i Danmark, men efterfølgende har jeg simpelhent fået så mange søde beskeder og anerkendelser, at jeg måske godt kan se, at jeg gør en meget stor indsats,” siger Trine Knudsen med et smil.
Prisen uddeles til en frivillig ildsjæl fra det danske idræts- og foreningsliv, som har ydet en ekstraordinær stor indsats i sin lokale klub.
Kender du en træner, et bestyrelsesmedlem, en holdleder, en hjælper eller en helt femte person, der fortjener en unik anerkendelse, så er det nu, du skal nominere ildsjælen.
Indstil en frivillig ildsjæl her:
Kandidaterne indstilles af medlemmer og andre i tilknytning til de lokale idrætsforeninger. Man kan ikke indstille sig selv, og samme person kan kun indstilles til prisen én gang. For at komme i betragtning til at vinde prisen skal man være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 62 specialforbund.
Indstillingsperioden kører fra den 28. oktober 2024 til 17. november 2024.
Læs mere om prisen her:
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum