Designet til at være enkelt: Doro lancerer tre nye telefoner
- Doros tre nye feature-telefoner, Doro Leva L11, Doro Leva L21 og Doro Leva L31, er i butikkerne fra november 2024
- Telefonerne tilbyder en unik kombination af stil og funktionalitet, og desuden kommer Doros tryghedsknap nu med GPS-positionering. Telefonerne er IP54-certificerede (vandafvisende), har store taster og en simpel menu/nem navigation
- De nye 4G-telefoner gør det muligt for brugeren at nyde godt af knivskarpe taleopkald takket være Doro ClearSound®, en unik Doro-teknologi, specielt udviklet til høje talefrekvenser
Doro, som er en ledende teknologivirksomhed for alle med særlige behov, lancerer i dag tre nye Doro feature-telefoner med 4G. Doro Leva L11 er en bartelefon og perfekt til alle, der ønsker grundlæggende teknisk funktionalitet kombineret med god lyd og brugervenlighed. Klaptelefonen Doro Leva L21 er et fremragende valg for alle, der ønsker brugervenlighed og god lyd med et stilfuldt design. Doro Leva L31 er en stilfuld klaptelefon, der er nem at bruge og har et ekstra udvendigt display til nummervisning og beskeder.
"Med de nye Leva-telefoner er Doro godt forberedt i forhold til EU’s kommende Ecodesign-direktiv, der træder i kraft i juni næste år. Direktivet foreskriver, at forbrugere skal have mulighed for at købe visse reservedele, såsom erstatningsglas, for at forlænge produkternes levetid. Derfor kommer Doro til at tilbyde et stort udvalg af reservedele. Produktfremstilling og måden, vi bruger telefonerne, påvirker miljøet, og vi er forpligtet til at reducere denne påvirkning så meget som vi kan," siger Michael Fahlén, salgschef, Doro.
De nye feature-telefoner er udviklet til at forbedre brugeroplevelsen og imødekomme skiftende forbrugerbehov. Store taster med høj kontrast, samt med lydeffekter, der kan bekræfte hvert tastetryk, HD-lyd og den integrerede tryghedsknap sikrer, at disse produkter er nemme at bruge, høre og se.
For at holde kontakten med dine kære og føle dig tryg, uanset hvor du er, har tryghedsknappen på Leva-telefoner nu også GPS-positionering, som gør at dine pårørende nemt kan spore din position, ved aktivering af beskeden de modtager. Knappen, der er placeret på bagsiden af telefonen, kan underrette op til fem venner eller familiemedlemmer, hvis du har brug for hjælp.
De, der tidligere har haft en Doro-telefon, vil føle sig hjemme i henhold til det klassiske Doro-interface. I tråd med det ergonomiske design har telefonen et robust design, som mindsker risikoen for at tabe den. Telefonerne er desuden vandafvisende i henhold til IP54, hvilket også giver længere holdbarhed.
"Vi oplever en efterspørgsel på mere simple telefoner, der ikke går på kompromis med funktion eller design. For dem, der ønsker digital detox, tilbyder Leva-telefonerne et minimalistisk alternativ til smartphones, der hjælper folk med at reducere skærmtiden uden at savne kommunikationsmuligheder," siger Michael Fahlén.
Doro Leva-telefonerne er en del af Doro-økosystemet, designet for at imødekomme brugernes skiftende behov og gør det let at bruge teknologien uanset tekniske færdigheder eller livssituation. Hos Doro designer vi teknologi, så den er brugbar, sikker og lettilgængelig. Vi tilbyder også teknisk support via telefon eller e-mail til alle.
Tilgængelighed og pris:
- Doro Leva L11: 949 DKK
- Doro Leva L21: 1199 DKK
- Doro Leva L31: 1299 DKK
Doros Leva-telefoner er tilgængelige i butikkerne og i Doro-webshoppen primo november 2024.
Kontaktinformation:
Michael Fahlén, Salgschef, Doro Danmark
Michael.fahlen@doro.com
+45 40710870
Nøgleord
Billeder
Om Doro
Doro AB er en teknologivirksomhed, der udvikler services og produkter til seniorer. Doros brede portefølje af produkter og tjenester hjælper med at forbinde generationer digitalt og skaber et trygt og uafhængigt liv i og uden for hjemmet. Doro AB er en svensk virksomhed med hovedsæde i Malmø og er europæisk markedsleder inden for mobiltelefoner til seniorer. Selskabet er noteret på Nasdaq Stockholm og har salgsaktiviteter i mere end 20 lande. I 2023 havde Doro 118 ansatte, og nettoomsætningen udgjorde SEK 973,6 millioner (EUR 85 mio.). Læs mere på www.doro.com/
Følg pressemeddelelser fra Aspekta A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.