Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat 2024
29.10.2024 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Solotrompetist Jeppe Lindberg Nielsen og tenorsolist Jacob Skov Andersen modtager Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat
Det Kongelige Kapels bestyrelse har uddelt Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards legat 2024 til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat, der består af to legatportioner af 35.000 kr.
Årets to prismodtagere er Jeppe Lindberg Nielsen, solotrompetist i Det Kongelige Kapel og Jacob Skov Andersen, tenorsolist ved Den Kongelige Opera.
Legatet blev uddelt efter repremieren på Puccinis opera Il trittico af Det Kongelige Kapels formand Sabine Weinschenck, som motiverede valget af de to legatmodtagere med disse ord:
Jeppe Lindberg Nielsen er solotrompetist i Det Kongelige Kapel med kapelnummer 1067. Han er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium Aalborg, Hochschule fur Musik Karlsruhe og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og han har været medlem af det Kongelige Kapel siden 2016. Udover det er han en aktiv kammermusiker, og han underviser på MGK. Hans høje tekniske færdigheder og varme humør gør ham til en fantastisk kollega, der er med til at øge trivslen på tværs af orkestret.
Jacob Skov Andersen er tenor ved Den Kongelige Opera. Han er uddannet på Operaakademiet, og han har været en fast del af Den Kongelige Operas solistensemble siden sæson 2022/2023. På Det Kongelige Teater har han allerede sunget nogle af de største tenorroller blandt andet Tamino i Tryllefløjten, Don Ottavio i Don Juan, Alfredo i La traviata og Lenskij i Eugen Onegin. Han vandt en Reumert som ‘Årets sanger i 2021’, blev nomineret igen i 2023, og i 2024 modtog han Aalborg Operapris. Hans varme, skønne stemme og hans professionelle tilgang til arbejdet gør, at han stråler på scenen.
Om Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards legat
Holger Bruusgaard var baryton og ansat på Det Kongelige Teater i en lang årrække, hvor han blev udnævnt til Kongelig Kammersanger. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’. Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en sanger, hvor der tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brillant ballet og musik11.9.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske ballet "Juveler" har repremiere på Gamle Scene den 19. september.
Tatjana Gürbaca Directs Werther at the Royal Danish Opera7.9.2026 10:38:55 CEST | Press release
An all-consuming love defies all reason in Massenet’s opera Werther, based on Goethe’s novel Die Leiden des jungen Werther. Royal Danish Opera tenor Jacob Skov Andersen makes his role debut as Werther in Tatjana Gürbaca’s acclaimed production of this emotionally charged opera.
Dødsensfarlig forelskelse7.9.2026 10:00:37 CEST | Pressemeddelelse
En stormende og altopslugende forelskelse trodser al fornuft i Massenets opera Werther, som er baseret på Goethes roman Den unge Werthers lidelser. Den Kongelige Operas tenor Jacob Skov Andersen rolledebuterer som Werther i Tatjana Gürbacas roste iscenesættelse af den passionerede opera.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

