Regionsråd vedtager plan for Cheminova-forurening
En 750 meter jernspuns skal omkranse Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Spunsen skal forhindre spredning af forurening. I dag har politikerne i Region Midtjylland vedtaget en strategi for det kommende udbud.
Jernspunsen er første skridt i det, der på et tidspunkt skal være en fuld oprensning af det område, som kemivirksomheden Cheminova slog sig ned på tilbage i 1953, da virksomheden flyttede fra Måløv på Sjælland til Harboøre Tange i Vestjylland.
Med regionsrådets godkendelse af en strategi for udbud af indspunsningen i dag, kan regionen nu gå i gang med at søge tilladelser til projektet. Når tilladelserne er på plads, kan opgaven sendes i EU-udbud.
- Vi er glade for, at Folketinget i april bevilgede 100 mio. kroner til netop at spunse den gamle Cheminova-fabriksgrund ind. For selv om vi har oprensningen af Høfde 42 på vej i området, så er det vigtigt, at vi også kommer videre med den gamle fabriksgrund. Begge forureninger er en del af første fase af planen for generationsforureninger i Danmark, og selvom en oprensning af den gamle fabriksgrund måske har lange udsigter, så er spunsen et vigtigt skridt, og nu har vi en plan for det, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Oprensningen af forureningen på Cheminovas gamle fabriksgrund er opdelt i tre trin, hvoraf det første er at etablere en spunsvæg af jern rundt om forurening. Trin to handler om at udvikle metoder til at gøre en fremtidig oprensning økonomisk bæredygtig, og trin tre er oprensning af forureningen indenfor spunsen.
Udbud i begyndelsen af 2026
Den udbudsstrategi, som regionsrådet har vedtaget for indspunsningen, betyder bl.a., at udbuddet bliver et almindeligt EU-udbud uden prækvalifikation og forhandling, som fx var en del af udbudsprocessen for Høfde 42-forureningen.
- Opgaven med at etablere en jernspuns er et meget mere almindeligt anlægsarbejde, og mange virksomheder har erfaring med det fra store anlægsprojekter. Derfor har vi i regionsrådet også besluttet, at pris er et af de primære parametre, når vi senere skal vælge, hvem der får hovedentreprisen. Herudover kommer vi blandt andet til at lægge vægt på, om det er et firma, der har erfaring fra lignende opgaver, siger 1. næstformand for regionsrådet Hanne Roed (R).
Tidsplanen i udbudsstrategien lægger op til, at spuns-opgaven kan sendes i udbud i 1. kvartal 2026, og at der underskrives kontrakt i 2. kvartal 2026. Herefter kan arbejdet gå i gang.
Et område med kritisk infrastruktur
Tidsplanen er dog med det forbehold, at alle tilladelser når at komme på plads. Det endelige udbudsmateriale kan først gøres klar, når regionen har alle nødvendige tilladelser.
- Harboøre Tange og fabriksgrundens område er ikke det nemmeste til store anlægsprojekter. Den gamle fabriksgrund ligger på den smalle tange, hvor al infrastrukturen mellem Thyborøn og resten af Jylland også passerer. Så vi skal være sikre på, at vi kan få spunsen sat, uden det kommer i karambolage med gasledning, el, internet, vejforhold, jernbane og så videre, siger formand for udvalget for regional udvikling Bent Graversen (V).
Herudover er en af de store usikkerheder i forhold til tidsperspektivet også, om der skal laves en fuld miljøkonsekvensvurdering (tidl. VVM-redegørelse).
Nødvendigt med en spuns
Spunsen om den gamle fabriksgrund skal sikre forurening mod at sprede sig, og samtidig er spunsen nødvendig, den dag der bliver mulighed for at rense grunden op.
Cheminovas gamle fabriksgrund er forurenet med den samme type kemikalier, som findes på Høfde 42. Men forureningen med kviksølv og pesticider er spredt over et langt større areal, og en del forurening ligger dybere. En oprensning af forureningen er foreløbig vurderet til at koste mere end 4 mia. kroner med de metoder, der findes i dag.
En spuns om den gamle fabriksgrund vil skulle ca. 12 meter under terræn, og den vil være ca. 750 meter lang og omkranse et areal på ca. 23.000 kvadratmeter. Der vil være ca. 280.000 kubikmeter jord i det indkapslede område. Det er omkring tre gange så meget som kemikaliedepotet på Høfde 42.
FAKTA
Om forureningen ved Cheminovas gamle fabriksgrund:
- Den gamle fabriksgrund udgør sammen med kemikaliedepotet ved Høfde 42 og den nuværende FMC-fabriksgrund på Rønland de i alt tre generationsforureninger på Harboøre Tange, der er opstået i forbindelse med Cheminovas produktion af kemikalier fx til landbruget siden 1950’erne.
- Læs mere på www.harboøretange.rm.dk
- Cheminova flyttede i 1953 sin fabrik fra Måløv nordvest for København til Harboøre Tange syd for Thyborøn. Området blev hurtigt for småt, og i 1961 indstillede Cheminova produktionen helt efter gradvist at være flyttet i nye bygninger på Rønland lige nord for den gamle fabriksgrund.
- I 1962 var alle de gamle fabriksbygninger revet ned og dækket med sand/jord. I dag er området afspærret.
- Region Midtjylland og FMC indgik i 2023 en samarbejdsaftale om de gamle forureninger på Rønland og Cheminovas gl. Fabriksgrund. FMC sender årligt en statusrapport til Region Midtjylland. Rapporten beskriver den frivillige afværgeindsats (oppumpning og rensning af grundvand) på de gamle jord- og grundvandsforureninger. FMC har i mange år foretaget afværgepumpning af forurenet grundvand på den gamle fabriksgrunds, som skal forhindre at forurening siver ud til omgivende miljø. Læs mere om samarbejdsaftalen (link)
- I 2018 og igen i 2022-2023 gennemførte regionen undersøgelser af omfanget af forurening på den gamle fabriksgrund. Undersøgelserne viste, at jorden på den gamle Cheminova-grund indeholder ca. otte tons kviksølv og ca. 40 tons pesticider (heraf ca. 32 tons parathion).
- I april 2024 bevilgede Folketinget 100 mio. kroner fra “Det grønne råderum” til en indspunsning af Cheminovas gamle fabriksgrund. Spunsen er første skridt på vej mod en oprensning af grunden. Målet er, at forureningen ikke udgør en risiko for mennesker og miljø.
- Oprensning af forureningen på den gamle fabriksgrund er opdelt i trin:
- Trin 1 er at etablere en spunsvæg rundt om forurening
- Trin 2 er at udvikle metoder til at gøre en fremtidig oprensning økonomisk bæredygtig
- Trin 3 er selve oprensningen af den forurenede jord indenfor spunsen.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Hanne Roed (R)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget (1. næstformand)
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenMorten BondgaardKontorchefJordforurening & Råstoffer, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:2933 5564morten.bondgaard@ru.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland ønsker flere ansatte i pensionsalderen4.11.2024 11:16:55 CET | Pressemeddelelse
Mange ansatte i sundhedsvæsnet vil gerne arbejde videre fremfor at gå på efterløn eller pension, hvis vilkårene er rigtige, viser undersøgelse. Nye anbefalinger fra regionsrådet i Region Midtjylland sigter mod at dette og andre potentialer gribes.
181 patientjournaler fra Regionspsykiatrien Randers er nu gennemgået1.11.2024 14:44:10 CET | Pressemeddelelse
Den foreløbige gennemgang understreger den bekymring, som whistleblowerhenvendelser i starten af året gav anledning til, og som hospitalsledelsen i Psykiatrien har handlet på.
Invitation til pressen: Boringer i gang på Høfde 4231.10.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er i øjeblikket aktivitet på Høfde 42 med boreudstyr og teknikere i gule beskyttelsesdragter. Det er boringer, der er vigtige for oprensningen. På mandag den 4. november kl. 12-13 er det muligt at få billeder og mere viden om arbejdet med oprensning af Høfde 42.
Region skaber rammer for fælles klimaindsats: Hvordan beskytter vi Midtjylland mod fremtidens ekstreme vejr?31.10.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde og fælles klimaløsninger på tværs af kommuner skal være med til at håndtere fremtidens tørke og oversvømmelser. Det er ambitionen i et nyt regionalpolitisk forum.
Region Midtjylland investerer ekstra trafikmidler i nye løsninger30.10.2024 15:39:00 CET | Pressemeddelelse
Et budgetoverskud på 50 mio. kroner i kollektiv trafik for 2025 skal bl.a. bruges til at styrke og forbedre mobiliteten i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum